Autocamper i Australien

Frihed på hjul gennem Australiens vilde landskaber

Se alle rejser
Skønne kystlandskaber med campervan i Australien
Intro

Derfor skal du tage på autocamperferie i Australien

Oplev Australiens røde outback, dramatiske kystveje og unikke dyreliv i dit eget tempo, med frihed til at udforske nationalparker og storslået natur.
Autocamper i Australien

Rejs med autocamper i Australien

Oplev friheden ved at rejse i en autocamper i Australien, hvor du kan udforske det enorme land i dit eget tempo. Med autocamperleje åbner der sig en verden af eventyr, hvor du kan campere gratis ved naturskønne steder eller finde komfort på de mange veludstyrede campingpladser. Tag for eksempel på en episk rejse gennem det centrale Australien, hvor den røde ørken og ikoniske seværdigheder som Alice Springs og Uluru venter.

Kør langs den smukke Great Ocean Road og oplev naturen på tætteste hold eller udforsk Hunter Valley, kendt for sine vinmarker. Fra Fraser Island til Great Barrier Reef er mulighederne uendelige, og de smukke strande og det varme klima gør en autocamperferie i Australien til noget helt særligt.

Lej en autocamper, campervan, mobilhome – og oplev Australiens natur, byer og outback på en anderledes måde, der er både autentisk og komfortabel.

Smukke kystlandskaber med autocamper i Australien

Smukke kystlandskaber med autocamper i Australien

Apollo

Lad os hjælpe dig med at planlægge din autocamperferie i Australien

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!

Hvorfor autocamper er oplagt til Australien

Australien er et unikt land og en rejse med motorhome i Australien lader dig bo midt i alle herlighederne, om det er den vilde ødemark, langs med de smukke strande eller tæt på storbyerne.

På en rejse i autocamper i Australien har du rig mulighed for rigtigt at suge indtryk til dig, når de mange alsidige landskaber glider forbi. Endvidere er en ferie i autocamper i Australien en skøn og anderledes måde at opleve landet på; en ferie, der byder på masser af samvær og gode minder for både store og små.

Kom tættere på naturen, når du lejer en autocamper i Australien og kører gennem fantastiske naturscenarier med regnskov, hvide sandstrande, rød ørken, vilde klippeformationer og græsarealer. En rejse med et mobilhome i Australien er for mange lig med drømmerejsen.

Stop op og nyd natur og dyreliv på vejen

Stop op og nyd natur og dyreliv på vejen

Oplev friheden ved en Australien-autocamperferie

I en autocamper i Australien får du kør selv-feriens frihed og komforten ved at have et hus med hjul. Med en autocamper skal du kun pakke ud og sammen én gang. Her kommer du ikke til at føle, at du rejser rundt med en kuffert, for der er godt med skabsplads til det hele i autocamperen.

Det unikke ved en autocamperferie er, at du rejser med dit eget lille hjem. Du har alt, hvad du behøver med dig – et lille køkken, toilet og frihed på fire hjul. Du har altid et sted at overnatte og mulighed for at lave mad, hvilket både sparer penge og giver dig en større frihed på rejsen.

Nyd fleksibiliteten ved at rejse i eget tempo. Mulighederne for at parkere og overnatte næsten hvor som helst, giver dig adgang til steder, hvor ikke mange turister kommer.

Nyd fleksibiliteten ved at rejse med eget hjem

Nyd fleksibiliteten ved at rejse med eget hjem

Apollo

Populære ruter med autocamper i Australien

Australiens lange kystveje, enorme vidder og naturskønne campingpladser gør landet oplagt til autocamperferie. Her kan du vågne tæt på stranden, holde spontane pauser ved smukke udsigtspunkter og opleve naturen i dit eget tempo.

Langs østkysten i Queensland kan du kombinere hyggelige kystbyer, frodig regnskov og udflugter til Great Barrier Reef. I New South Wales lokker surfstrande, Blue Mountains og vingårdene i Hunter Valley, mens Great Ocean Road længere mod syd byder på spektakulære kyststrækninger og campingpladser tæt på havet.

Drømmer du om Australiens store vidder, er ruten mellem Perth og Adelaide oplagt med øde kyster, naturparker og Nullarbors uendelige horisont. Er du mere eventyrlysten, kan du udforske Kimberleys rå vildmark i en egnet firehjulstrukket autocamper. Her gør afsidesliggende grusveje, imponerende kløfter og enkle naturcampingpladser selve køreturen til en oplevelse. Disse ruter kræver dog ekstra planlægning.

Hos MyPlanet hjælper vi dig med at vælge autocamper, finde de bedste kørselsruter og planlægge overnatninger, så rejsen passer til dine ønsker og dit tempo.

Kør langs ikoniske kyster og flotte landskaber

Kør langs ikoniske kyster og flotte landskaber

Tid til pauser i naturen

Tid til pauser i naturen

Leje af autocamper i Australien

Når du planlægger at leje autocamper i Australien, kan vi hjælpe dig med at gøre processen nem og overskuelig.

Vi hjælper med at finde den rette autocamper, i den rette størrelse, valg af rute og hjælp til leje, så du kan rejse komfortabelt, uanset om du skal besøge de største seværdigheder eller vil opleve øde områder. Bemærk at alle vores priser inkluderer forsikringer på køretøjet. Hos os får du også tips til campingpladser og muligheden for envejsleje, så du kan spare tid og penge.

Vi samarbejder med flere forskellige af de bedste udlejere til din ferie i autocamper, som du kan se eksempler på nogle af herunder.

Britz

  • Standard autocampere

  • Ti udlejningsstationer i Australien: Sydney, Melbourne, Hobart, Adelaide, Perth, Broome, Darwin, Alice Springs, Cairns og Brisbane

  • Vælg mellem tre campervan-typer: 2-personers Trailblazer, 2-personers Maverick, 2-personers HiTop, 4-personers Voyager

  • Vælg mellem tre firehjulstrækker-typer: 2-personers Maverick 4WD, 5-personers Safari 4WD med tagtelt og 4-personers Warrior 4WD med tagtelt

En 4-personers Voyager fra Britz

En 4-personers Voyager fra Britz

Apollo

  • Gode, standard autocampere

  • Ti udlejningsstationer i Australien: Sydney, Melbourne, Hobart, Adelaide, Perth, Broome, Darwin, Alice Springs, Cairns og Brisbane

  • Vælg mellem ni autocamper-typer: 2-personers Hitop Camper, 4-personers Endeavour Camper, 2-personers Euro Tourer, 3-personers Euro Plus, 4-personers Euro Quest, 4-personers Euro Camper og 6-personers Euro Deluxe samt 2-personers 4WD Apollo Adventure Camper

En 4-personers Euro Quest fra Apollo

En 4-personers Euro Quest fra Apollo

RedSands

  • Premium 4WD-autocampere

  • Fire udlejningsstationer i Australien: Adelaide, Perth, Darwin og Darwin

  • Vælg mellem fire vogntyper: 2-personers The Wanderer "Luxe", 2-personers The Wanderer "Outback", 2-personers Roof Top Camper og 5-personers Roof Top Camper 

En 2-personers Roof Top Camper fra RedSands

En 2-personers Roof Top Camper fra RedSands

Maui

  • Premium autocampere

  • Ti udlejningsstationer i Australien: Sydney, Melbourne, Hobart, Adelaide, Perth, Broome, Darwin, Alice Springs, Cairns og Brisbane

  • Vælg mellem fem vogntyper: 2-personers Ultima, 3-personers Ultima Plus, 4-personers Cascade, 4-personers Beach og 6-personers River

En 6-personers River fra Maui

En 6-personers River fra Maui

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende autocamperferie i Australien.

Det bedste tidspunkt for en autocamperferie i Australien afhænger af, hvor du vil køre. Landet strækker sig over flere klimazoner, så der er næsten altid et område med gode rejseforhold.

I det sydlige Australien, omkring Melbourne, Great Ocean Road og Tasmanien, er sommeren fra december til februar populær med lange dage og lune temperaturer. Her kan marts og november også være behagelige alternativer med færre besøgende.

Drømmer du om den tropiske nordkyst, Kakadu eller Kimberley, er den tørre sæson fra maj til oktober normalt bedst. Her er der mindre regn og bedre adgang til naturområderne. I Australiens røde centrum omkring Uluru er forår og efterår oplagt, når dagtemperaturerne ofte er mildere end om sommeren.

Hos MyPlanet hjælper vi dig med at planlægge ruten efter årstiden.

På en autocamperferie i Australien kan du overnatte på alt fra veludstyrede ferieparker til enkle campingpladser midt i naturen. De populære "holiday parks" har ofte pladser med strøm og vand, varme bade, vaskeri, fælleskøkken og sommetider swimmingpool eller legeplads. Her er det nemt at fylde vand på og tømme autocamperens spildevand.

I nationalparker og naturreservater finder du mere primitive campingområder, hvor du måske har et picnicbord, et simpelt toilet og en bålplads, men hverken strøm eller brusere. Andre steder er der næsten ingen faciliteter, og du skal selv medbringe drikkevand.

Forestil dig at parkere nær skov eller kyst, lave aftensmad under åben himmel og vågne til lydene fra Australiens fugleliv. Tjek altid adgangsveje, faciliteter og regler for bål, før du vælger plads.

Vi anbefaler generelt at booke din autocamperferie i Australien så tidligt som muligt, gerne cirka 12 måneder i forvejen, især hvis du rejser i en populær periode eller ønsker en bestemt autocampertype. December og januar er travle måneder i det sydlige Australien, hvor både sommerferie og australske skoleferier øger efterspørgslen. I det tropiske nord ligger højsæsonen derimod typisk fra maj til oktober.

Rejser du uden for de mest populære perioder, kan kortere tid før afrejse også være tilstrækkeligt, men tidlig booking giver flere valgmuligheder. Det er især vigtigt, hvis du ønsker en rummelig familieautocamper eller en firehjulstrukket model til mere afsidesliggende områder.

Husk også at reservere eftertragtede campingpladser i nationalparker og ved kysten i god tid. Hos MyPlanet hjælper vi dig med at finde den rette autocamper og planlægge en rejse med plads til oplevelserne.

Et gyldigt dansk kørekort til personbil, kategori B, er normalt tilstrækkeligt til mange almindelige autocampere i Australien. Det afhænger dog af køretøjets tilladte totalvægt, reglerne i de delstater, du besøger, og udlejningsfirmaets betingelser. Større autocampere kan kræve en anden kørekortkategori, så få altid kravene bekræftet, før du bestiller.

Da dit danske kørekort ikke er skrevet på engelsk, skal du medbringe et internationalt kørekort eller en anerkendt engelsk oversættelse sammen med dit originale kørekort. Udlejningsfirmaer kan desuden have krav til alder og køreerfaring.

Husk, at australierne kører i venstre side af vejen.

Ja, Australien er et oplagt land til autocamperferie med børn, fordi du som familie både har sovepladser, køkken og mulighed for pauser lige ved hånden.

Langs østkysten kan I kombinere korte køreture med strande, dyreparker og udflugter til regnskoven. I det sydlige Australien kan I opleve kænguruer og koalaer, gå små ture i nationalparker og overnatte på familievenlige ferieparker med pool og legeplads.

Vælg en autocamper med godkendte siddepladser til alle og korrekt fastgørelse af autostole. Australien har særlige regler og standarder for børnesæder, så aftal gerne leje af passende autostole på forhånd. Danske autostole er ikke automatisk lovlige at bruge.

De australske afstande kan være store, så planlæg korte køredage og flere nætter samme sted. Så bliver der mere tid til både oplevelser, leg og afslapning. Vi kan naturligvis hjælpe med at planlægge ruten, så hele familien får en dejlig ferie.

Viser 4 / 5 resultater

Er du klar til at opleve Australien i autocamper?

Fortæl os om din drømmerejse, så sammensætter vi et personligt og helt uforpligtende rejseforslag til dig.

Sådan kan vi hjælpe med din autocamperferie i Australien

Skræddersy din drømmerejse

Vælg en af vores tilrettelagte pakkerejser eller få en skræddersyet ferie med autocamper i Australien

Hjælp til planlægning

Vi kan hjælpe dig med alt fra fly og leje af autocamper til dagsprogram og den perfekte rute

Ekspertviden og personlige tips

Vores rejseeksperter har selv været på autocamperferie adskillige gange, og kan give dig personlige råd og tips

Aktiviteter for enhver smag

Få vejledning og hjælp til de bedste oplevelser og udflugter undervejs på din autocamperferie i Australien

Campingpladser og overnatning

Vi kender til de bedste campingpladser og overnatningssteder til din autocamperferie i Australien

Bekymringsfri proces

Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nyde de mange indtryk

Få inspiration og rejsetilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag ugentlige rejsetips, nyheder og gode tilbud.

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795


© 2026 MyPlanet Denmark A/S

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795

© 2026 MyPlanet Denmark A/S