Rejse til Maldiverne Fushifaru Maldives
Rejs til Maldiverne og oplev romantisk barfodsluksus på det nyåbnede, eksklusive boutique resort Fushifaru Maldives i den nordøstlige del af Lhaviyani-atollen.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration. Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
12 dage fra kr 33.500
Pris pr. person ved 2 voksne
Oplev et privat ø-paradis på det eksklusive boutique resort Fushifaru Maldives, som slog dørene op for første gang i efteråret 2017. Dette pragtfulde og miljøvenlige resort ligger omgivet af det klareste azurblå vand i den nordøstlige del af Lhaviyani-atollen og tilbyder 49 luksuriøse strandvillaer, hvoraf 5 er fritstående vandvillaer. Alle villaer har privat terrasse, TV, og gratis Wi-Fi. Her er rig mulighed for at snorkle blandt rokker, white tip rev-hajer og barracudaer i Fushifaru Thila, som med få meter til kysten er et af de allerbedste steder til dykning i Maldiverne.
Slap af med en massagebehandling i spaen, som ligger indhyllet i tropisk bevoksning lige ned til den smukkeste hvide sandstrand. For de morgenfriske er der faste yogatimer to gange om ugen eller du kan booke dine egne lektioner på et ønsket tidspunkt.
Nyd din indbydende morgenmad og frokost på Korakali, som serverer ø-inspirerede retter, mens Raakani byder på fristende friskfanget fisk og skaldyr samt kødretter af Angus kvæg. På Fanihandi Bar kan du nyde den smukke solnedgang med en forfriskende cocktail i hånden eller bliv på stranden med friskpresset juice fra Thundi strandbar. Fushifaru Maldives er et vidunderligt ø-resort for dig som søger luksus i smukke omgivelser.
Vælg mellem strandvillaer eller vandvillaer, kontakt en rejsekonsulent for mer information.
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Skandinavien
Dag 2-12: Maldiverne
Fushifaru Maldives er et eksklusivt boutique resort bestående af 49 eksklusive villaer. Her findes alt den moderne komfort og luksus, som du kan forvente dig af en rejse til Maldiverne. Du kan opleve det spændende og farverige liv under vandoverfladen gennem det store udvalg af snorkel- og dykkermuligheder eller nyde vandet fra overfladen på sejlture eller ved vandsportsaktiviteter. Der er kridhvide øde sandbanker omgivet af lavt tempereret klart vand, som blot venter på at blive betrådt. Dage med afslapning kan afrundes med yoga, fitness eller spa. Der er mange muligheder for at blive forkælet.
Prisen inkluderer morgenmad. Der er mulighed for at tilkøbe helpension eller all-inclusive. Du indkvarteres i en Beach Villa Sunset. Der er mulighed for at opgradere til en Pool Beach Villa, Jacuzzi Water Villa, Pool Water Villa eller Premium Pool Water Villa. Kontakt os for pris.
Dag 12: Afrejse fra Maldiverne
Priseksempel
12 dage fra kr 33.500
Pris pr. person ved 2 voksne
fra kr. 33.500 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 2.000 - 5.000 pr. person *
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse Skandinavien - Malé t/r.
- Transport med vandflyver fra Malé til Fushifaru Maldives
- Alle flyskatter og afgifter
- 10 overnatninger i Beach Villa Sunset på Fushifaru Maldives 5*, inkl. morgenmad og aktiviteter. (Der kan tilkøbes helpension eller all-inclusive)
- 24 timers room service
- Drikkevand i villaen
- Transport med vandflyver fra Fushifaru Maldives til Malé
- MyPlanets 24-timers concierge service
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Aktiviteter og transport der ikke er nævnt i programmet
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejseformen og antallet af rejsedeltagere. Tal med en rejsekonsulent om mulighederne for din kommende drømmerejse.
Kundernes oplevelser
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
