Skirejser til Canada og USA. Bestil vinterens skiferie i USA eller Canada hos MyPlanet Rejser. Her kan du vælge mellem Aspen, Whistler og Banff. Uanset hvilket skisportsområde du vælger, kan du se frem til enestående skiløb og fantastisk puddersne.
Skirejser til Canada og USA
Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere skirejser til USA og Canada. Det betyder, at MyPlanet Rejser er blandt Danmarks førende og mest erfarne arrangører af rejseoplevelser på ski i Canada og USA.
Tag derfor med os til Nordamerika og til nogle af verdens vildeste, mest spektakulære og righoldige skisportsområder. Vi sender hver vinter hundredvis af gæster på uforglemmelige skirejser til Whistler og Aspen, og til de øvrige kendte skidestinationer i USA og Canada: Banff, Lake Louise og Fernie. Alle skientusiaster må på et tidspunkt vælge USA eller Canada som skirejsemål og opleve det helt unikke skiløb, der findes her – uanset om du er til de mere sikre, velpræparerede løjper eller om du kaster dig ud i off-pist.
Skisport i USA og Canada er nemlig ikke kun for de meget erfarne. Her er plads til alle, og skisportsstederne er velegnede til alle typer af skiløbere. Her er pister til dem, der ønsker et generelt familievenligt terræn, der til tider også gerne må byde på udfordringer. Og der er pister til de garvede, der konstant udfordrer sig selv på spektakulære pister, der ikke kan blive sorte nok. Her er med andre ord uendelig mange muligheder for sublimt skiløb.
Whistler, Canada
Whistler er det største af alle skiområderne i Canada med mere end 200 markerede pister, 16 alpine ’bowls’ og 3 gletsjere . Der er en højdeforskel på 1.600 meter fra toppen af Mount Whistler og byen Whistler. Området er velsignet med 10 – 12 meter af den lækreste sne pr. sæson. Whistler regnes som et af de allerbedste skisportsområder i hele verden, primært på grund af den enorme snemængde og de fantastiske muligheder for off-piste, og fordi, at det er lige velegnet til nybegyndere som til garvede skientusiaster. Det fungerer altså lige så godt for børn og voksne, der prøver ski for første gang, og for dem, der med det samme kaster sig ud i det eminente skiløb. Whistler ligger i British Columbia og var vært for Vinter-OL i 2010 sammen med Vancouver.
Summit Lodge er et godt 4-stjernet boutiquehotel med central beliggenhed i North Village i Whistler, kun 5 minutters gang fra restauranter, butikker og pubber i centrum af Whistler.
Crystal Lodge er et førsteklasses 4-stjernet skihotel med moderne og komfortable værelser, midt i Whistler Village.
Banff, Canada
I Banff har du adgang til hele tre bjerge og skiområder på ét enkelt liftkort. Det er Mount Norquay, Sunshine Village og Lake Louise, der til sammen også kaldes ”The Big 3”. Byen Banff ligger næsten 1.400 meter over havet, hvilket gør, at det er et af de skiområder, der åbner tidligst i Canada. Det betyder også, at der altid er gode skiforhold tidligt på sæsonen. I Banff er der ikke mulighed for ski-in/ski-out, da du bor i byen med afstand til områdernes lifte og pister. Men skibussen er inkluderet i liftkortet, og frem og tilbage kan du nyde turen gennem Banff National Park. Fordelen ved, at Banff er delt over tre områder er, at områdernes forskelligheder giver helt utroligt varierede skiterræner, og oplevelser og udfordringer for alle.
Banff Aspen Lodge er et komfortabelt og stilfuldt hotel beliggende i hjertet af Banff. Hotellet har en perfekt beliggenhed for skientusiaster, med nem adgang til områdets bedste skiløb og tæt på pisterne i både Banff og Lake Louise. Det ligger kun en kort gåtur fra butikker, restauranter og byens populære seværdigheder.
Aspen Snowmass, USA
Aspen ligger i det centrale Colorado, og er et af verdens mest ikoniske skiområder. Her kan du stå på ski på hele fire forskellige bjerge med ét liftkort. Officielt hedder området Aspen Snowmass, hvilket dækker over Aspen Mountain, Aspen Highlands, Buttermilk og Snowmass. Her er ikke kun masser af den fineste, tørreste sne og puddersne, op til syv meter pr. sæson. Her har du også næsten 300 solskinsdage årligt, hvilket garanterer en solrig skiferie. Har du mod på andet end skiløb, er Aspen også kendt for stedets mange andre outdoor-aktiviteter.
Individuelle afrejser
Vi tilbyder daglige, individuelle afrejser i hele vinterhalvåret. Du vælger selv rejsens længde: 7, 10 eller måske hele 15 dage. Vi tilpasser skirejsen, så den 100% matcher dine ønsker.
Tal skirejser med os
Ring på 70 12 50 11 og fortæl om dine ønsker, og vi skræddersyr sammen dit skieventyr i USA eller Canada.