^
  • USA med tog – Texas

    Oplev storslået natur, spændende storbyer og nutidens cowboykultur på denne togrejse gennem Texas fra Dallas via San Antonio til Houston.

  • USA med tog – Texas

    Oplev storslået natur, spændende storbyer og nutidens cowboykultur på denne togrejse gennem Texas fra Dallas via San Antonio til Houston.

  • USA med tog – Texas

    Oplev storslået natur, spændende storbyer og nutidens cowboykultur på denne togrejse gennem Texas fra Dallas via San Antonio til Houston.

USA med tog – Texas

Oplev storslået natur, spændende storbyer og nutidens cowboykultur på denne togrejse gennem Texas fra Dallas via San Antonio til Houston.

9 dage fra kr. 13.000

Pris pr. person ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 1.800
Prisen inkluderer: Fly, togrejse og overnatninger

Oplev en mere ukendt side af USA på denne togrejse gennem Texas. Fra storbyen Dallas går turen til historiske San Antonio, der er hjem for det legendariske fort Alamo samt det ualmindelig hyggelige kvarter River Walk. Fortsæt herfra gennem gyldne landskaber til Houston, hvor du kan mærke suset fra de store rumekspeditioner. Houstons rumcenter er absolut et must, men byen viser sig hurtigt at have meget mere at byde på.

Togrejserne mellem byerne foregår med tog i dagtimerne, og i både Dallas, San Antonio og Houston er der inkluderet enten buspas til sightseeingbusser eller entréer til byens største seværdigheder. Således er rejsen perfekt for alle, der gerne vil opleve Texas på egen hånd, men ikke ønsker at køre selv.

Få inspiration til ruter med tog i USA
Læs mere om togene og kupéerne
Se en video om togrejser i USA 

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Danmark til Dallas

Fra Danmark sættes kursen mod Dallas, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Vel fremme bliver du indlogeret på dit centralt beliggende hotel, hvorefter resten af dagen fri til at slappe af og nyde denne ofte oversete storby. Med i prisen er et Dallas CityPass, der giver dig adgang til en række af byens mest berømte seværdigheder og museer. Eller få strukket benene på en gåtur i den smukke botaniske have ved Dallas Arboretum.
Overnatning på hotel i Dallas.

Dag 2: Dallas

Hele dagen er fri til at fortsætte udforskningen af Dallas, og med dit CityPass i hånden, ligger hele byen åben. Så er det bare at vælge, om det er natur- og videnskabsmuseet Perot, udsigten fra The Reunion Tower GeO-Deck, Dallas’ zoologiske have eller en af de mange andre seværdigheder, der trækker mest. Glem heller ikke, at Texas med rette er berømt for sine store bøffer.
Overnatning på hotel i Dallas.

Dag 3: Dallas til San Antonio

Nyd morgenen i fred og ro, inden det er tid at tage mod banegården, hvor toget mod San Antonio holder klar til afgang. Snart har du lagt Dallas bag dig, og Texas’ åbne, solrige vidder passerer forbi uden for de store panoramavinduer. Der noget særligt over togrejser. Toget rytme, den afslappede stemning, og tiden til at fordybe sig i en god bog. Du skal ikke koncentrerer dig om at finde vej. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage i de komfortable sæder og nyde turen, mens toget stødt og roligt bevæger sig via universitetsbyen Austin mod San Antonio. Midt på aftenen dukker lysene fra San Antonio op forude, og du indlogeres på dit hotel for de kommende 3 nætter.
Overnatning på hotel i San Antonio.

Dag 4: San Antonio

Med sine cirka 1,5 millioner indbyggere er San Antonio en ægte amerikansk storby. Men det er en ualmindelig hyggelig en af slagsen. Ikke mindst i midtbyen, der bugner af historiske seværdigheder, glimrende museer og gode restauranter, der er tydeligt inspireret af det mexicanske køkken. På dagens guidede byrundtur får du en god introduktion til byen. Blandt højdepunkterne er klosteret Alamo, der senere blev omdannet til et fort. Alamo skrev sig for alvor ind i den amerikanske historie og folkesjæl, da få hundrede lokale soldater forsvarede det mod tusindvis af mexicanske tropper i 1836. Herfra er der ikke langt til byens anden store seværdighed; det hyggelige område The River Walk, hvor restauranter og caféer er indrettet i historiske huse ud til en lille flod. I oplever området med flodbåd, inden turen fortsætter til missionen San Jose samt den historiske saloon Buckhorn. Flere røverhistorier fra de gamle cowboy-dage venter på Texas Ranger Museum, hvorefter turen går tilbage mod hotellet.
Overnatning på hotel i San Antonio.

Dag 5: San Antonio

Dagen er fri til at udforske San Antonio på egen hånd. Det er let at komme rundt med det inkluderede pas til byens hop-on hop-off-busser, der forbinder alle San Antonios største seværdigheder. Kig eksempelvis forbi byens fine katedral eller en af byens øvrige historiske missioner. Du kan også tage turen op i Tower of The Americas i Hemisfair Park eller nyde stemningen i det gamle King William District. Glem heller ikke det store udendørs marked på Market Square, hvis sidegader bugner af sjove specialbutikker. Mulighederne er mange, og når mørket sænker sig over San Antonio, tændes lysene langs The River Walk og skaber en magisk stemning.
Overnatning på hotel i San Antonio.

Dag 6: San Antonio til Houston

Det er stadig tidligt på dagen, når toget mod Houston sætter i bevægelse og triller ud gennem San Antonios søvnige forstæder. Forude venter cirka 5 timers togrejse gennem Texas’ gyldne landskaber og åbne prærier mod Houston, hvor du ankommer omkring middagstid. Houston er måske bedst kendt fra film og TV som kommandocentralen for NASA’s store rumekspeditioner, og alle med selv den mindste interesse for rumfart vil elske byens Space Center. Her kan du lære alt om tidligere ekspeditioner og få et kig ind i fremtidens rumfart. Du kan også komme tæt på alverdens isenkram, og sågar spise frokost med en ægte astronaut.
Overnatning på hotel i Houston.

Dag 7: Houston

Rumcenteret er absolut et besøg værd. Men Houston har meget mere at byde på, og med dit Houston CityPASS får du adgang til en række af Houstons største seværdigheder. Oplev havdyrenes verden i byens akvarium, eller udforsk Houston Museum of Natural Science. Du kan også besøge den glimrende zoologiske have, beundre kunstsamlingen på Houston Museum of Art og nyde den folkelige stemning ved Kemah Boardwalk. Rejser du med børn er Houstons Children Museum et godt bud. Hvordan du vælger at bruge dagen er helt op til dig.
Overnatning på hotel i Houston.

Dag 8: Hjemrejse

Når tid er, sættes kursen mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. Eller forlæng rejsen med flere oplevelser i USA.

Dag 9: Ankomst til Danmark

Du ankommer til Danmark.

Kort

Pris pr. person

 

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson Fra kr. 13.000 Kontakt os for pris
 Højsæson Fra kr. 14.800 Kontakt os for pris

Prisen inkluderer

  • Flyrejse til Dallas
  • 2 overnatninger i Dallas på godt turistklassehotel i stil med Comfort Inn & Suites Market Center
  • Dallas CityPASS med adgang til Perot Museum of Nature and Science, Dallas Z00 m.m.
  • Togrejse fra Dallas til San Antonio i Coach Accommodation (opgradering til liggeplads eller soveplads mod tillæg)
  • 3 overnatning i San Antonio på godt turistklassehotel i stil med Menger Hotel
  • San Antonio hop-on-hop-off buspas
  • Byrundtur i San Antonio inkl. The Alamo, sejltur på San Antonio River og museumsbesøg
  • Togrejse fra San Antonio til Houston i Coach Accommodation (opgradering til liggeplads eller soveplads mod tillæg)
  • 2 overnatninger i Houston på godt turistklassehotel i stil med Westin Galleria
  • Houston CityPASS med adgang til Space Center Houston, Downtown Aquarium, Houston museer m.m.
  • Voucher til Simon Shoppings mange outlet shoppingcentre
  • Flyrejse fra Houston til Danmark
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Roomette/liggeplads fra kr. 100 pr. person
  • Bedroom/soveplads fra kr. 500 pr. person
Højsæson

Højsæson for rejser til det sydlige USA er generelt i juli og august samt omkring højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere. 

Børn på rejsen

Børn er prismæssigt sidestillet med voksne på denne rejse.