^

New York og Mexico

Kombinér shopping, kultur og storbyliv i New York med Yucatán-halvøens hvide strande, turkisblå vand, spændende historie og glimrende lokale køkken på denne rejse.

13 dage fra kr. 11.600
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 15.200 ved 2 voksne.
Prisen inkluderer: fly, overnatninger samt all inclusive i Mexico

Hvad kan man ønske sig mere end at kombinere storbyens puls og seværdigheder med afslapning på en hvid paradisstrand til lyden af bølgeskvulp? På denne rejse har du hele fire dage til at nyde New Yorks mange tilbud og seværdigheder. Oplev den ikoniske Frihedsgudinde på nært hold, sus til tops i Empire State Building, og se kunst og kultur på byens mange museer. For ikke at tale om de mange gode restauranter der venter samt shoppingmuligheder i verdensklasse. Fra storbyens mange oplevelser går turen videre sydpå mod Cancun i Mexico, hvorfra du bliver kørt til Hotel RIU Yucatán, hvor du skal bo de kommende syv dage. Hotellet ligger lige ved en smuk sandstrand, hvor du kan slappe af og nyde en forfriskende dukkert i det indbydende klare vand. Med all inclusive kommer du ikke til at mangel noget under dit ophold, og hotellet tilbyder desuden forskellige aktiviteter og underholdning. Hotellet ligger i gåafstand fra Playa del Carmen, hvor der er rig mulighed for at shoppe. På Yucatán-halvøen finder du desuden de velbevarede maya-ruiner Tulum, Coba og Chichén Itzá, som du nemt kan besøge på en dagsudflugt. Der er også mulighed for at få den helt særlige oplevelse at snorkle i en cenote, som er et hul i kalkstenen, hvorfra der er adgang til underjordiske floder.

Rejsens varighed, rute og oplevelser tilpasser vi naturligvis.

Lad dig inspirere, og kontakt os.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Ankomst til New York

I dag rejser du fra Danmark med kurs mod The Big Apple – New York. På grund af tidsforskellen er du fremme samme dag og har eftermiddagen og aftenen til at opleve byens puls, menneskemylderet og de mange oplyste bygninger. Slut dagen af med en god middag på en af byens restauranter, som tilbyder noget for enhver smag.

Dag 2-5: New York

Der venter dig nogle fantastiske dage i denne skønne storby. Nyd udsigten over byens skov af skyskrabere fra Empire State Building, tag en sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island, eller få det ultimative overblik over byen på en tur i helikopter. Kan du lide at shoppe, er du kommet til det helt rette sted. Her finder du både små designerbutikker, kendte mærkevarebutikker, store shoppingcentre og charmerende genbrugsbutikker. Udbuddet af kulturelle tilbud er ligeledes enormt, og et besøg på museer som The Met eller Guggenheim er en stor oplevelse. Snyd heller ikke dig selv for et show på Broadway. Du kan desuden se frem til nogle gode måltider under dit ophold. En klassisk amerikansk morgenmad på en ægte diner er et must, mens der i den anden ende af skalaen venter gourmetoplevelser i verdensklasse på byens prisvindende restauranter. New York har med andre ord noget for enhver, og dagene bliver hurtigt fyldt op med fantastiske oplevelser.

Dag 5: New York - Cancun - Playa del Carmen

Der er lige tid til at indsnuse den sidste newyorker-stemning, inden turen går til lufthavnen og videre sydpå mod Mexico. Du lander i Cancun, hvor du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel for de kommende syv dage, Hotel RIU Yacatán. Hotellet ligger ned til en smuk sandstrand og har et stort poolområde, som indbyder til afslapning og forkælelse. Du har desuden all inclusive på hotellet. Så nyd den gode mad og drikke på hotellets restauranter. Hotellet tilbyder et væld af aktiviteter som for eksempel windsurfing, kajakture og snorkleudstyr.

Dag 6-11: Playa del Carmen

Den kommende uge vågner du op til sol, varme, hvid sandstrand og turkisblå vand hver dag. Nyd en dag på stranden, hvor der er gratis solstole til rådighed, tag en dukkert, eller udforsk de smukke koraller og fisk ved revet ud for kysten med snorkel. Foretrækker du poolen, er der hele tre forskellige, du kan vælge mellem samt en børnepool for familiens mindste. Efter en dag fyldt med sjove aktiviteter kan du opleve hotellets underholdning om aftenen, som både store og små vil synes om. Hotellet ligger cirka tre kilometer fra Playa del Carmens centrum, hvor der er shoppemuligheder i massevis samt et levende natteliv. Playa del Carmen er desuden kendt for sin smukke strand. Bliver du træt af at sol og strand, findes der et væld af dagsture, som du kan tage på. Vi kan varmt anbefale en tur til de smukke maya-ruiner Tulum, Coba og Chichén Itza eller en snorkletur i de smukke cenoter, som er store ferskvandshuller.

Dag 12: Afrejse fra Playa del Carmen/Cancun

Nyd de sidste timer på hotellet, tag et dyp i det indbydende turkisblå vand, eller få købt de sidste souvenirer til dem derhjemme, inden du bliver kørt til lufthavnen i Cancun, hvor flyet mod Danmark venter.

Dag 13: Ankomst til Danmark

I dag lander du i Danmark igen efter en ferie fyldt med fantastiske oplevelser i New York og Mexico.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Hele året  fra kr. 15.200  fra kr. 11.600

 

Priset inkluderer

  • Flyrejse fra Danmark til New York
  • 4 nætter på godt turistklassehotel i New York
  • Flyrejse fra New York til Cancun
  • Transfer tur/retur fra lufthavnen i Cancun til Hotel RIU Yucatán
  • 7 nætter på Hotel RIU Yucatán med "all inclusive" (mad og drikke) samt gratis wifi, solstole, underholdning og mange andre aktiviteter.
  • Flyrejse fra Cancun til Danmark

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Højsæson

Højsæson for rejser til USA er generelt i folkeskolernes sommerferie samt omkring højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.