^
  • Hawaiis højdepunkter

    14 dage fra kr. 11.800

  • Hawaiis højdepunkter

    14 dage fra kr. 11.800

  • Hawaiis højdepunkter

    14 dage fra kr. 11.800

  • Hawaiis højdepunkter

    14 dage fra kr. 11.800

Hawaiis højdepunkter

Besøg tre eksotiske øer, udforsk Hawaii Island i bil, og nyd Hawaiis mange tropiske strande og fascinerende vulkaner på denne spændende rejse.

14 dage fra kr. 11.800

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 17.000 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 3.500
Prisen inkluderer: Fly, overnatninger og billeje

På denne enestående rejse til Hawaii får du fantastiske strande, tropisk klima, eksotisk stemning og naturoplevelser i særklasse.

Du oplever tre fascinerende øer
På denne rejse til Hawaii oplever du hele tre af Hawaiis fantastiske øer: Oahu med Honolulu, Waikiki Beach og Pearl Harbor samt Hawaii Island og Maui. Øerne er meget forskellige og overgår hinanden i storslåede og uforglemmelige naturoplevelser.

Gør stop på fastlandet
MyPlanet anbefaler, at rejsen til Hawaii kombineres med stop i for eksempel New York, Los Angeles eller San Francisco. På den måde får du både natur, badeferie og storbyoplevelser på din rejse. Det gør rejsen mere spændende, det koster ikke ret meget, og flyrejsen til Hawaii brydes op i flere bidder. 

Læs mere om rejser til Hawaii
"Du føler dig tættere på Paradis, når du er på Hawaii." Sådan sammenfatter MyPlanet's rejsekonsulent Morten Madsen sine rejser til Hawaii. Klik her og læs en af vores artikler om rejser til Hawaii.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Ankomst til Honolulu

Din rejse til Hawaii begynder i Danmark, hvorfra kursen sættes vestpå mod USA og Hawaii-øerne.

Du lander i Honolulu, hvor du bor på et hotel tæt på den verdensberømte strand Waikiki Beach. Du har dermed de perfekte rammer for de næste dages oplevelser på Oahu. Aftenen er fri til at udforske de eksotiske omgivelser, og finde dig til rette i Honolulu.

Dag 2 - 5: Oahu

Med navne som Pearl Harbor, Waikiki Beach og Honolulu er Oahu indbegrebet af en rejse til Hawaii. Solelskere strømmer hertil for at nyde de dejlige strande. Surfere fra hele verden drømmer om at prøve kræfter med nordkystens enorme bølger, og dykkere og snorklere begejstres igen og igen over de fantastiske koralrev og utallige farvestrålende fisk. Men Honolulu byder også på storbyliv.

Spis dampende varm nudelsuppe i Chinatown, shop i designerbutikker i midtbyen, eller oplev traditionelle Hawaii-bands optræde iført blomstrede skjorter, mens du nyder en kølig cocktail.

Hvordan du bruger dagene på Oahu er helt op til dig, men et par gode bud kunne være et besøg ved Pearl Harbor eller en rundtur på Oahu. Lyder alt dette for aktivt, er det naturligvis også fristende blot at finde en god plads på Waikiki Beach og nyde et par afslappende dage i palmernes skygge.

Dag 5 - 9: Hawaii Island

Din rejse til Hawaii fortsætter med oplevelser på Hawaii Island, og med bilen til rådighed har du alle muligheder for at komme rundt og opleve den fantastiske mangfoldighed af landskaber og aktiviteter, som øen tilbyder. Her finder du alt lige fra smukke kyststrækninger til frodige, grønklædte bjergskråninger, og fra sneklædte bjergtoppe til rå vulkanske lavamarker, hvor strømme af rødglødende lava konstant modellerer landskabet i surrealistiske former. Du kan endda komme ned under jorden i gange formet af lavastrømme eller slappe af på vidunderlige tropestrande farvet sorte af den vulkanske aktivitet.

Hawaii Island bugner af fantastiske naturoplevelser, og der udbydes et væld af forskellige aktiviteter, der lader dig komme tæt på de tropiske omgivelser. Andre steder lader historiske helligdomme og gamle legender dig komme tæt på øens rige oprindelige kultur.

Landskaberne, kulturen, klimaet og de mange aktivitetsmuligheder er alle sammen med til at give Hawaii Island sin unikke charme, der har fået mange til at udnævne den som den mest hawaiianske af alle Hawaiis øer. Sådant et udsagn vil altid være åbent for debat, men sikkert er det i hvert fald, at Hawaii Island er en af de smukkeste, mest varierede og mest forførende af alle Hawaiis tropeøer.

Dag 9 - 13: Maui

Strandene på Maui er blandt de bedste i ø-gruppen, og når du er træt af at snorkle gennem endeløse koralhaver eller prøve kræfter med surfing på Mauis legendariske bølger, kan du snøre vandreskoene og udforske vulkanske månelandskaber i Haleakala National Park.

I øens regnskove venter vandfald og naturlige swimmingpools, der er perfekte til en forfriskende dukkert, og i Iao Valley rejser skovklædte bjergtinder sig dramatisk over dalbunden. Dyrelivet er også rigt. Ikke mindst i vinterhalvåret når havene ud for øen er fyldt med pukkelhvaler, der passer deres nyfødte kalve.

Vi anbefaler, at du afslutter dagene på nogle af øens berømte restauranter, der er rost til skyerne af gourmetelskere fra hele verden.

Det er muligt at udforske øen på egen hånd i en lejet bil, men det er også værd at overveje en udflugt eller to. Et godt valg kunne være en dagstur langs Mauis vilde Hana-kyst.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Din rejse til Hawaii er slut, og du er atter hjemme igen efter to uger på Hawaii's facinerende øer.

Kort

Pris pr. person

3-stjernet hotel 

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 17.000  Fra kr. 11.800
 Højsæson  Fra kr. 21.100  Fra kr. 15.300

4-stjernet hotel

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 21.100  Fra kr. 13.800
 Højsæson  Fra kr. 26.400  Fra kr. 17.900

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark – USA t/r
  • 4 døgns leje af bil (Ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere). Den anbefalede bilstørrelse varierer afhængigt af antal rejsende.
  • 4 nætter på godt turistklassehotel i Oahu
  • 4 nætter på godt turistklassehotel på Hawaii Island
  • 4 nætter på godt turistklassehotel i Maui
  • 12 overnatninger på standard/upgrade hoteller i ét værelse
  • Voucher til Simon Shoppings mange outletcentre
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Hawaiiask modtagelse
  • Transfer fra lufthavn til hotel på Oahu, Hawaii Island og Maui tur/retur
Højsæson

Højsæson for rejser til USA er generelt i folkeskolernes sommerferie samt omkring højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere. 

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.