^
  • Det nordøstlige USA

    Ruteforslag til tur i autocamper i det nordøstlige USA

Det nordøstlige USA

Tag på et fantastisk road trip mellem Philadelphia, Washington DC, Niagara Falls og New York City.

Nogle af USAs smukkeste scenerier finder du i landskaberne udenfor storbyerne i New York, New Jersey og Pennsylvania. Ruten tager dig på rejse mellem Philadelphia, Washington DC, Niagara Falls og New York City.

Turen i autocamper / motorhome kan begynde og slutte i New York City, Newark, Philadelphia og Washington DC.
Forslag til varighed: 10-16 dage.
Længde: 2.300 km.

Det nordøstlige USA i autocamper / motorhome
Rejser i motorhome rundt i om de store søer i det centrale USA og Canada kan gøres på mange måder, men her ser du et forslag til en god rute med stop i Chicago, Detroit, Toronto og Niagara Falls. 

Rytmen bestemmer du selv. Hvor mange dage du vil bruge de forskellige steder, om du vil lægge flere stop ind, eller om du vil køre en helt anden rute.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Stop 1: Atlantic City

Du kan eksempelvis hente motorhomet i Newark i New Jersey. Den første del af rejsen er langs Atlanterhavskysten. Fremme ved Atlantic City kan du bo på Atlantic Blueberry Hill RV Resort. Pladsen ligger kun 20 minutters kørsel fra Atlantic City's strande og verdensklasse underholdning. 

? 200 km til Atlantic City. 

? Besøg Long Beach, syd for New York, som 7 præsidenter har haft som deres favorit, når de skulle en tur til stranden.

Stop 2: Philadelphia

En kort tur væk fra kysten og du er i Philadelphia, byen hvor USA blev skabt. I Philadelphia finder du Independence National Historical Park.

? 100 km til Philadelphia. 

? Besøg Independence Hall og Liberty Bell.

Stop 3: Washington DC

Nu skal du videre til USAs hovedstad. Du kan vælge at bo på Cherry Hill Park i College Park i Maryland, så er du tæt på Washington DC, men også verdens ældste lufthavn, der stadig er i brug. Brødrene Wright grundlagde for over 100 år siden College Park Airport. Fra campingpladsen er det muligt at komme med offentligt transport ind til DC. 

? 200 km til College Park. 

? Besøg Capitol Hill, Washington monumentet, Lincoln Memorial, Smithsonians mange gratis museer, den nationale kirkegård på Arlington og se Det Hvide Hus.

Stop 4: Bedford

På turen op til Lake Erie er Bedford i Pennsylvania et godt sted at bryde rejsen i to. Hele Bedford er et National Historic District - og der er i området flere overdækkede træbroer end trafiklys. 

? 225 km til Bedford. 

? BesøgOld Bedford Village og Fort Bedford.

Stop 5: Presque Isle State Park

Presque Isle State Park er næste stop. Parken tiltrækker hvert år million er af besøgende. De kommer for at vandre ad de gode stier, bruge strandene og se det imponerende fugleliv. Presque Isle er en stor sandbanke der skyder sig ud i Lake Erie og har flere fyrtårne for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. 

? 375 km til Erie. 

? Besøg Waldameer Park & Water World, der er et kæmpe tivoli med rutsjebaner og vandland eller Eries vingårde.

Stop 6: Niagara Falls, Canada

Ruten til Niagara Falls følger kysten ad Lake Erie og gennem Buffalo til Niagara Falls. Vælger du at bo på KOA Niagara Falls på Grand Island, så bor du på en ø i Niagara-floden og kun få km fra vandfaldene. 

? 200 km til Niagara Falls. 

? Besøg Canada og se Niagara Falls fra den canadiske side. Du behøver ikke tage motorhomet med, men kan gå over The Rainbow Bridge, der forbinder USA og Canada.

Stop 7: Watkins Glen

I Watkins Glen finder du en af USAs store racerbaner, hvor der har været afholdt mange Formel 1 og NASCAR løb. Området huser også Watkins Glen State Park, hvor floden indenfor få km falder 120 meter over 19 vandfald. Stien gennem kløften går forbi, under og over de mange smukke vandfald. I parken ligger Watkins Glen State Park Six Nations campingpladsen, hvor du kan overnatte.

? 250 km til Watkins Glen State Park. 

? Besøg Seneca Lakes, Samson og Lodi Point State Parks, når du kører fra nord mod syd på østsiden af Lake Seneca.

Stop 8: New York City

Tilbage i New Jersey, og du mærker New York City i horisonten. Bo på Liberty Harbor RV Park og du kan ikke komme tættere på Manhattan. Du holder lige overfor Liberty State Park og har udsigt til Ellis Island, Frihedsgudinden og Manhatttan Skyline lige på den anden side af Hudson-floden. Du kan nemt, med færge eller tog, komme til Manhattan. 

? 400 km til Jersey City. 

? Besøg New York City, se et Broadway-stykke, tjek Guggenheim og American Museum of Natural History og brug lidt tid på shopping på 5th Avenue.

Stop 9: Long Island

Long Island, øst for New York City, er en dejlig kontrast til storbyens stress. Jo længere mod øst, jo længere væk fra Manhattan, jo lavere en puls og jo mere hyggeligt. Forbi JFK-lufthavnen og langs Atlanterhavskysten, så tager ruten dig til Shinnecock Hills og til det fashionable Hampton. Bo på campingpladsen i Hinther Hills State Park, på den østligste del af Long Island, og du kan holde i første række til stranden.

? 200 km til Hinther Hills State Park. Hvis du vælger at aflevere motorhomet hos Cruise America i JFK/New York City, har du 150 km til stationen. 

? Besøg Fire Island National Seashore.

Kort