^
  • Kæmpetræer og vingårde

    Gå en tur blandt kæmpetræerne i Muir Woods, og besøg vingårde i Napa og Sonoma på denne heldagstur fra San Francisco.

Kæmpetræer og vingårde

Du krydser Golden Gate Bridge fra morgenstunden og sætter kurs mod Muir Woods National Monument. Knap har du lagt San Francisco bag dig, før byens mylder afløses af gigantiske redwoods og sequoia-træer, der hæver sig mod himlen. En gåtur fører dig ind i skoven, så du rigtig kan fornemme træernes enorme størrelse, inden turen fortsætter mod to af USA’s mest berømte vinområder.

Californien er begunstiget med ideelt klima til vindyrkning, og krydrede Zinfandels, aromatiske Pinot Noirs, frugtige Chardonnays og ikke mindst udsøgte Cabernet Sauvignons har sat Napa Valley og Sonoma Valley på vinens verdenskort. På denne tur oplever du begge vinområder, hvor historiske vingårde ligger spredt rundt mellem vidtstrakte vinmarker. Undervejs stopper du ved tre forskellige vingårde, så du kan smage på den seneste høst og få en sludder med de passionerede vinmagere. Du oplever også historiske Sonoma eller Healdsburg Plaza, inden turen går tilbage mod San Francisco. På vejen gøres der holdt ved et udsigtspunkt, hvor du har en fantastisk udsigt over San Franciscos skyskrabere, Alcatraz og Golden Gate Bridge.

Se vores forslag til rejser, hvor denne tur kan indgå - klik her.

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 970

Prisen inkluderer

  • Transport fra/til hotel i San Francisco downtown
  • Guide
  • Adgang til vingårde
  • Vinsmagning