^
  • Jazz, natur og plantager i Sydstaterne

    Nyd jazzmusikkens hjemstad, New Orleans, og besøg en række af Louisianas historiske plantager

  • Jazz, natur og plantager i Sydstaterne

    Nyd jazzmusikkens hjemstad, New Orleans, og besøg en række af Louisianas historiske plantager

  • Jazz, natur og plantager i Sydstaterne

    Nyd jazzmusikkens hjemstad, New Orleans, og besøg en række af Louisianas historiske plantager

  • Jazz, natur og plantager i Sydstaterne

    Nyd jazzmusikkens hjemstad, New Orleans, og besøg en række af Louisianas historiske plantager

Jazz, natur og plantager i Sydstaterne

Turen starter i livlige New Orleans, der i høj grad er præget af sin rige historie og musikkultur. Her oplever du byens populære seværdigheder og farverige gader til tonerne af den swingende jazzmusik. Fra New Orleans går turen i lejet bil til en række af Louisianas historiske plantager, hvor du får et smugkig ind i plantagetidens overdådige overklasse. Du hører naturligvis også om slaveriet og det hårde arbejde i markerne, og får derved en forståelse for de historiske rødder, der ligger til grund for Sydstaternes unikke kulturer. Undervejs er der også mulighed for at smage på det lokale cajun-køkken og udforske smukke sumpområder, hvor træerne vokser op af vandet, og alligatorer lurer i vandskorpen. 

Bestem selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere her, og kontakt os.

70 12 50 11

Program

Dag 1: Ankomst til New Orleans

Byen New Orleans, kendt som "The Big Easy" blandt de lokale, er tydeligt præget af 250 års fransk, spansk og amerikansk kultur, hvilket du især oplever i den franske bydel French Quarter. Her kan du både se farverige bygninger pyntet med smedejernsdekorationer og lytte til live jazzmusik på de mange små spillesteder. Du kunne også gå en tur igennem de hyggelige parker Jackson Square eller City Park, hvor du i ro og mag kan nyde de smukke omgivelser og få de første indtryk af byen.

Dag 2: New Orleans

Du har hele dagen til at udforske New Orleans. Spring på en af byens sporvogne, der kører mellem en række af byens spændende seværdigheder. Besøg eksempelvis historiske Jackson Square, en af de mange historiske kirkegårde samt naturligvis det berømte French Quarter, hvor jazztoner fra de mange barer og cafeer fylder luften. Du kunne også lægge vejen forbi Lake Pontchartrain Courseway, der er verdens længste bro over vand. Afslut eventuelt dagen med en tur på hjuldamper, der tager dig ned ad Mississippi-floden, mens du nyder et traditionelt kreolsk måltid til tonerne af den kendte jazzmusik. Læs mere om udflugten her.

Dag 3: New Orleans – Baton Rouge

Turen fortsætter mod Baton Rouge, hvor du finder intet mindre end otte majestætiske, historiske plantager. Du besøger en af de største og mest kendte plantager i hele det sydlige USA, Nottoway Plantation, der viser plantagetidens overklasseliv fra sin mest overdådige side. Herefter kan du nyde en frokost i Main Street Market, der byder på gode restauranter og forskellige butikker. Du kan også tage et smut forbi det udendørs museum Rural Life Museum, hvor du får et godt indblik i, hvordan man tidligere levede og arbejde på områdets plantager. Aftenen kan med fordel bruges i den livlige by, hvor der af og til afholdes udendørs koncerter i parken.

Dag 4: Baton Rouge – Lafayette

Når du begiver dig videre mod byen Lafayette, kan du godt begynde at forberede dine smagsløg. For inden længe befinder du dig i hjertet af Cajun-land. Lafayette er kendt for sin kulinariske kultur, der er kendt som Cajun. Cajun har rødder i både det franske, canadiske og afrikanske køkken, hvilket gør det til en helt speciel oplevelse. Men Lafayette har også andet at byde på. Brug eksempelvis tiden mellem måltiderne på en tur i kajak på områdets floder og sumpe. Her vokser træerne direkte op ad vandet, og med held får du måske øje på elegante hejre, skildpadder eller alligatorer, der soler sig på sandbankerne. Atchafayala Basin og Lake Martin er gode steder at opleve den lokale natur. Trækker kultur og historie mere end natur, er det værd at besøge Acadian Village, hvor du lærer om både cajun og kreolsk kultur og historie.

Dag 5: Lafayette – Darrow

Fra Lafayette fortsættes mod Darrow, der i høj grad er præget af cajun-kulturens sprog, musik og historie. Her kan du også opleve den 2.500 kvadratmeter store sump, hvor gamle cypresser spejler sig i det blanke vand. Sumpe som disse er hjem for et væld af dyr, og du kan være heldig at få øje på blandt andet slanger og alligatorer omkring de mørke vand.

Dag 6: Darrow – New Orleans

Det er blevet tid til at tage afsked med Darrow og sætte kurs tilbage mod New Orleans. På vejen kan du besøge et par af områdets kendte plantager, såsom Evergreen Plantation og Laura Plantation.

Denne tur kan med fordel kombineres med et af MyPlanets andre rejseforslag. Eksempelvis vores spændende rejse fra Chicago til New Orleans. Læs mere her.

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Hele året  Fra kr. 4.600  Fra kr. 2.300

Prisen inkluderer

  • 2 nætter på godt turistklassehotel i New Orleans
  • 1 nat på plantagehotel i Baton Rouge
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Lafayette
  • 1 nat på plantagehotel i Darrow

Tilkøb

  • Billeje