^
  • Everglades for altid

Everglades for altid

Et af verdens mest ambitiøse naturgenopretningsprojekter - det, der skal redde Floridas enestående sumpområde, Everglades - blev sat på skinner i 1996 af den amerikanske forbundsregering i Washington D.C. i samarbejde med lokalregeringen i staten Florida. Det ventes, at det storstilede projekt de næste 30 år vil koste ca. 50 milliarder kroner. Men spørgsmålet er, om det ikke er en kamp mod vejrmøller, da en voldsom befolkningstilvækst i området kræver mere og mere vand - det samme gør Everglades - og problemet er, om der vil være vand nok både til økosystemet og til menneskene i området om 30 år.

Se MyPlanets dagstur til Everglades, samt vores andre rejser til Florida.

Vand til alle

Projektet går bl.a. ud på at føre floden Kissimmee tilbage til sit oprindelige bugtede løb og at opbygge et rodzonenet på ca. 16.000 ha rundt om Everglades til at opsuge nitrat og fosfor fra landbrugets udvaskning. Halvdelen af rodzonenettet er færdiggjort på nuværende tidspunkt, men det er endnu for tidligt at sige, om det er begyndt at virke, idet effekten først viser sig om nogle år. Projektet skal også sikre, at der er vand nok til, at det følsomme økosystem kan overleve samtidig med, at der skal skaffes vand til landbruget i Sydflorida og til en voksende befolkning, der nærmer sig 8 mio. En befolkning, der anslås at nå 12 - 14 mio. i 2050. Naturgenopretningen skal også sikre overlevelse af omkring 320 fugle- og fiskearter, pattedyr samt sjældne planter og græsser.

Floridas enestående sumpområde

Everglades dækker et areal på ca. 27.000 km2 og er opdelt i tre nationalparker: Everglades National Park, Big Cypress National Preserve og Biscayne National Park. Everglades National Park blev grundlagt i 1947, og allerede dengang var alligatorer, krokodiller, forskellige storkearter, sumpplanter m.v. i fare for at uddø. Området er stadig truet - måske mere end nogensinde tidligere.

Nationalparkområdet udgør den sydlige del af en enorm "grøn flod", som oprindeligt løb fra Lake Okeechobee 190 km nord for området og ud i havet, hvor Den Mexicanske Golf og Atlanterhavet mødes. Denne næsten usynlige flod (sump) er de fleste steder kun mellem l5 og 130 centimeter dyb og ca. 80 kilometer bred, og dens strøm er gennem de sidste 110 år blevet ændret ved bygning af dæmninger, der enten skulle holde på vandet i tørkeperioder eller forhindre oversvømmelser i regntiden.

Et skrøbeligt økosystem

- Ingen forstod for 57 år siden det økosystem, som var fundamentet for denne langsomme vandstrøm. I dag foretages der undersøgelser, og der forskes i, hvordan man kan sikre, at vandet ikke bliver stoppet af landbrug, industri osv. Samtidig gøres der en enorm indsats for at holde vandet rent for sprøjtemidler, nitrat og andre giftstoffer, som ikke alene er skadelige for områdets flora og fauna, men også for menneskene. Desuden prøver man at undgå, at det voksende ferskvandsforbrug i turistcentrene i det smalle bælte langs Atlanterhavskysten - der strækker sig fra Fort Lauderdale til syd for Miami og som allerede har en befolkning på 3.8 mio. mennesker - helt skal tappe sumpen for vand, fortæller lederen af Everglades National Park, Richard G. Ring.

Problemet er, at der falder store mængder regn i den ca. fem måneder lange regntid, men meget af det går til spilde ved at flyde direkte ud i havet. Der falder ingen regn i de øvrige syv måneder, og i denne periode tappes området for vand af den voksende befolkning.

Everglades' truede dyreliv

Reduktionen i vandmængden i denne periode har bl.a. betydet, at antallet af ynglende fugle i Sydflorida er faldet væsentligt siden l930erne. Omkring 3.000 amerikanske skovstorkepar ynglede i 1930 i Everglades, mens der kun er ca. 400 par tilbage i dag. Den hvide ibis ynglede dengang i et antal af over 250.000, mens der i dag kun er få hundrede ynglende fugle tilbage. Floridapanteren, der var vidt udbredt, findes nu kun i et antal af mellem 40 - 50 eksemplarer i hele staten, og måske kun 10 - 12 i selve nationalparken, fortsætter Richard G. Ring.

Desuden er der kun nogle få hundrede krokodiller tilbage i det sydvestlige hjørne af Florida. Øvrige sjældne beboere i Everglades er skestork, amerikansk skovstork, slangehalsfugl, flamingofalk, rød fiskehejre, sabelspurv, mangrovegøg, fiskeørn og brun pelikan. Blandt andre truede pattedyr i parken er den meget sjældne søko, der kan veje op til et ton og blive fem meter lang, og forskellige typer af rådyr. I alt 16 dyr er på listen over truede dyrearter i området. Foruden dyrene og fuglene er det også gået ud over en lang række sjældne blomster og planter, som forsvinder.

En uvis fremtid for Everglades

Dette subtropiske paradis med dets farverigdom af dyr, fugle, blomster og planter er en fantastisk oplevelse. Der gøres som nævnt en enorm indsats fra myndighedernes side for at bevare det hele for eftertiden. Men om det er nok til, at Everglades kan overleve civilisationens grådighed, kan ingen svare på i dag. Via en månedlig avis, brochurer, plancheudstillinger, besøgsruter i sumpene osv. fortælles om vigtigheden af ikke at gribe forstyrrende ind i det meget følsomme økosystem, som skal sikre floraen og faunaens fortsatte eksistens i Everglades.

- Jeg håber, at vi gennem information kan få befolkningen og de omkring 1,5 mio. mennesker, der årligt besøger nationalparkerne til at forstå, hvorfor det er så vigtigt at bevare dette enestående økosystem. Heldigvis er der en voksende forståelse i befolkningen for, at vi alle skal gøre en indsats. Hvis arbejdet lykkes, er der også håb om, at vores børnebørn kan opleve Everglades med dets rigdom i flora og fauna, slutter Richard G. Ring.

 

Everglades er uden tvivl et besøg værd, hvis du er naturelsker, og det kan med fordel besøges i forbindelse med en anden rejse til USA.

 

Aage Krogsdam er journalist og beskæftiger sig især med landbrug, fiskeri, miljø og naturforvaltning, og problemstillingerne bliver sat i perspektiv via interessen for at rejse.