^
  • Rejser til Fort Lauderdale

    Vi sammensætter din rejse til Fort Lauderdale helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Fort Lauderdale

Rejser til Fort Lauderdale byder på tropisk badeferie, glimrende shopping og spændende oplevelser tæt på en af USA's smukkeste storbyer.

Der er altid god plads langs Fort Lauderdales flotte, lange palmestrand, hvor folk kommer for at slentre ad promenaden eller nyde en drink i solen på en af de mange fortovsrestauranter.

En smuk by

Fort Lauderdale er en ualmindelig flot by fyldt med laguner og små kanaler, der leder tankerne hen på en tropisk udgave af Venedig. Det er værd at tage på en guidet sejltur gennem byen, mens historieinteresserende kan besøge det historiske Stranahan House.

God shopping 

Du er aldrig langt fra god shopping i Fort Lauderdale. Byens mest berømte shoppinggade er Las Olas Boulevard. Men kig også forbi shoppingcentre som Galleria eller lagersalget The Colonnade Outlets, hvor mærkevarer sælges til stærkt nedsatte priser. 

Udflugter fra Fort Lauderdale

En række af Floridas største seværdigheder kan let nås fra Fort Lauderdale. Sus gennem Everglades National Park i en luftpudebåd, og svøm med delfiner og tropefisk ved Key Largo. Miamis berømte art deco-bygninger, museer og strande er heller ikke langt væk. Eller mærk suset fra de store rumekspeditioner ved Kennedy Space Centre.

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til Fort Lauderdale kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.