^
  • Badeferie i Fort Lauderdale

    9 dage fra kr. 8.200

Badeferie i Fort Lauderdale

Fort Lauderdale har alt, hvad der hører sig en god badeferie til: En lækker strand, tropisk klima og et væld af butikker, restauranter og udflugtsmuligheder.

9 dage fra kr. 8.200

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 12.300 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 1.000
Prisen inkluderer: fly, overnatninger samt billeje

Fort Lauderdale er en af USA's kønneste storbyer. Her ligger millionvillaer og private yachts ud til det store netværk af kanaler og laguner, der gennemskærer byen på kryds og tværs. Langs kysten løber en lang, bred sandstrand med fint, gyldent sand og spredte palmer, og på byens mange fortovsrestauranter serveres kølige drinks i solen. Byen har alt, hvad der hører sig en badeferie til. Fra et bredt udvalg af restauranter og butikker til udflugtsmuligheder for enhver smag. Især hvis I vælger at leje en bil. Så ligger en række af Floridas største seværdigheder inden for kort kørselsafstand. Med 7 nætter i Fort Lauderdale har du god tid til både at slappe af og udforske de mange seværdigheder. Du kan naturligvis tilpasse rejsen helt efter dine ønsker og kombinere badeferie i Fort Lauderdale med oplevelser i andre dele af USA.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark mod Fort Lauderdale i Florida, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Har du lejet en bil hjemmefra, er den klar til afhentning ved ankomsten. Ellers er det let at tage en taxa til hotellet. Efter indlogering er det tid at se nærmere på de eksotiske omgivelser og naturligvis Fort Lauderdales lækre strand. 

Dag 2-7: Badeferie i Fort Lauderdale

Stranden i Fort Lauderdale er lang og bred, så der er god plads i det gyldne sand mellem de spredte palmer. Stranden her er fuldt ud lige så god som den mere berømte strand i Miami Beach. Så det er fristende at bruge alle dagene på afslapning i vandkanten. Men det er også værd at se lidt nærmere på byen. Fort Lauderdale er en meget flot storby fyldt med laguner og små kanaler, hvor millionvillaerne ligger skulder ved skulder ud til vandet. De mange vandveje leder tankerne hen på en tropisk udgave af Venedig, og det er spændende at tage på en guidet sejltur gennem byen. Eksempelvis på den flotte klassiske hjuldamper, Jungle Queen. Fort Lauderdale byder naturligvis også på et væld af restauranter og butikker i alle prisklasser. Ikke mindst langs Las Olas Boulevard. Men besøg også det historiske kvarter langs floden og det fine, lille Stranahan House, der blev bygget af Fort Lauderdales grundlæggere i 1901.

Med en lejet bil ligger endnu flere eventyr inden for let rækkevidde. Afstandene er korte, og fra Fort Lauderdale kan du let besøge en række af Floridas største attraktioner på dagsture. Sus gennem frodige vådområder på udkig efter alligatorer i Everglades National Park, eller kør til tropeøen Key Largo, hvor du kan svømme med delfiner og snorkel blandt farvestrålende koraler og tropefisk. Besøg Miamis berømte art deco-bygninger ud til byens legendariske strande, og mærk suset fra de store rumekspeditioner ved Kennedy Space Centre. Du kan sågar tage en dagtur til Orlandos store forlystelsesparker, hvis du starter tidligt. Mulighederne er mange. Men du er naturligvis også velkommen til at blive i Fort Lauderdale og nyde den vidunderlige strand, de mange caféer og byens afslappede stemning. 

Dag 8: Afrejse fra Fort Lauderdale

Når tid er, går turen mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. Eller forlæng rejsen med eksempelvis storbyferie i New York, naturoplevelser i Det Vestlige USA eller en kør-selv-tur gennem Sydstaterne, der byder på masser af god musik. 

Dag 9: Ankomst til Danmark

Ankomst til Danmark. 

Kort

Pris pr. person

3-stjernet hotel

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og to børn
 Vinter  Fra kr. 13.900  Fra kr. 9.000
 Forår/efterår  Fra kr. 12.300  Fra kr. 8.200
 Sommer   Fra kr. 12.000  Fra kr. 8.900

4-stjernet hotel

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og to børn
 Vinter  Fra kr. 17.800  Fra kr. 10.900
 Forår/efterår  Fra kr. 12.400  Fra kr. 8.300
 Sommer   Fra kr. 14.100  Fra kr. 9.900

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark-Fort Lauderdale t/r
  • 7 døgns leje af bil (inkl. ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere). Den anbefalede bilstørrelse varierer afhængigt af antal personer
  • 7 overnatninger på hotel på hotel i valgte kategori
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
  • Voucher til Simon Shoppings mange outletcentre
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Dansk indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Ekstra nætter på hotel og/eller ekstra dages billeje - spørg om pris
Højsæson

Højsæson for rejser til USA er generelt i folkeskolernes sommerferie samt omkring højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere. 

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.