^
  • Med British Airways ud i verden

Med British Airways ud i verden

Siden British Airways åbnede sin rute fra Billund til Heathrow lufthavnen i London, bliver det endnu lettere at komme ud i verden fra Jylland. Med 11 planlagte afgange om ugen åbner den nye rute op for et væld af muligheder. Londons berømte shopping, kulturliv og seværdigheder er kun en kort flyvetur væk, og med Heathrow Express kan du tage toget fra lufthavnen til London’s Paddington Station på blot 15 minutter. Men også resten af verdenen er kommet tættere på.

De mange muligheder

I London Heathrows moderne terminal 5 er det let at skifte fly – uden at i langt de fleste tilfælde skulle skifte terminal – og fortsætte på British Airways enorme rutenet videre ud i verden. Deriblandt til Australien, USA, Canada og Sydafrika. Heathrow Lufthavn byder naturligvis på alle de faciliteter, man forbinder med en moderne lufthavn. Nyd en kop kaffe på de mange caféer, og få sulten stillet på et bredt udvalg af restauranter. Eller luft kreditkortet i terminalernes shopping-arkader, der byder på det seneste inden for både bøger, vin og mærketøj. Du kan også tjekke de seneste nyheder via gratis internet, og rejser du med børn, kan familiens mindste få brændt noget energi af i legeområderne. Så er du klar til at fortsætte ud i den store verden. 

Nogle British Airways afgange til eksempelvis Hong Kong, Johannesburg, Los Angeles, Miami, San Francisco, Singapore and Washington flyves endda med de enorme Airbus A380, der, alt efter konfiguration, byder på god plads og komfort til hele 469 passagerer. Turen fra Billund til Heathrow flyves dog med det mindre Airbus A320-fly med plads til op til 174 passagerer.