^
  • Klassiske Sydafrika

    13 dage fra kr. 23.695

  • Klassiske Sydafrika

    13 dage fra kr. 23.695

  • Klassiske Sydafrika

    13 dage fra kr. 23.695

  • Klassiske Sydafrika

    13 dage fra kr. 23.695

Klassiske Sydafrika

Denne rejse er perfekt for dig der ønsker at opleve det bedste af Sydafrika med pulserende storbyliv, flotte vinområder og uforglemmelige safarioplevelser.

13 dage fra kr. 23.695

Pris pr. person, 2 voksne rejser sammen
Tillæg i højsæson fra kr. 1.500
Prisen inkluderer: Fly, billeje og overnatninger

Du starter din rejse med fire nætter i vidunderlige Cape Town, hvor du har mulighed for at udforske den smukke storby på egen hånd. Efterfølgende fortsætter turen i lejet bil til Stellenbosch, som byder på nogle af Sydafrikas ældste og mest udsøgte vinområder. Her har du mulighed for at komme helt tæt på de enestående vinmarker, smage på den lokale vin og sludre med de passionerede vinbønder. Derefter venter en safarioplevelse i verdensklasse, når du bliver transporteret videre til Timbavati Private Nature Reserve, hvor der venter en storslået natur og et fantastisk dyreliv. 

Rejsens varighed, rute og oplevelser tilpasser vi naturligvis.

Lad dig inspirere, og kontakt os.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse Danmark

Fra Danmark går turen mod Sydafrika.

Dag 2: Ankomst Sydafrika

Du ankommer til Sydafrika, som siges at være en af verdens allersmukkeste byer. Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, så rejsen foregår oftest uden jetlag. Du afhenter din lejebil og kører ind til centrum, hvor du indlogeres på et centralt beliggende hotel.

Dag 3-5: Cape Town

Tre hele dage har du til rådighed i den fantastiske storby, hvor mulighederne for oplevelser er mange. Cape Town byder på mange forskellige turistattraktioner, hvor en af de mest populære er Victoria & Alfred Waterfront, hvor du finder en helt speciel stemning – især om aftenen. Her kan du udforske de store indkøbscentre, markeder, teatre, restauranter, barer, hoteller samt South African Maritime Museum.

Du kunne også tage svævebanen op til Table Mountain, hvorfra du har en helt fantastisk udsigt over byen eller begive dig ud på en sejltur til fængselsøen Robben Island, hvor Mandela sad fængslet i 27 år.

En anden mulighed er at besøge en af byens mange Townships, hvor du oplever de forhold, størstedelen af Cape Towns befolkning lever under. På trods af omstændighederne og fattige leveforhold, vil du opleve en helt unik livsglæde og entusiasme, som det sydafrikanske folk besidder. Hvis du ønsker at opleve en Township, bør det foregå på en arrangeret tur og ikke på egen hånd.

Dag 6: Cape Town – Stellenbosch

Om morgenen begiver du dig videre mod Vinlandet og Stellenbosch. En smuk køretur venter forude nå du suser mod Stellenbosch enestående landskaber, spændende kultur, samt smukke og historiske vingårde. Der findes mere end 100 vingårde i området, så der skulle være gode muligheder for at smage den lokale vin og få en sludder med en af de passionerede vinbønder.

Dag 7-8: Stellenbosch

To hele dage har du til rådighed i vidunderlige Stellenbosch, hvor du har god tid til at besøge områdets mange vingårde og udforske den storslåede natur med dramatiske bjerge, bløde bakker, grønne dale og vidtstrakte vinmarker. Du kunne også lægge vejen forbi den nærliggende by Franschhoek som, udover sine prisvindende vine, også er kendt for sin franske kulturarv. Her kan du blandt andet finde mange glimrende restauranter, der byder på en lang række franske delikatesser eller besøge en af de mange spændende vingårde i området, som fx Boschendale og Plaisir de Merle.

Dag 9: Stellenbosch – Timbavati

Efter morgenmaden går turen tilbage mod Cape Town, hvor du afleverer din lejebil i lufthavnen og flyver videre mod Hoedspruit. Her venter tre dages intens safari på Simbavati River Lodge, som er en lille perle i den storslåede Kruger National Park. På den charmerende lodge finder du komfortable luksustelte og familiehytter, hvor du vil opleve en høj service og en enestående gæstfrihed. Med en glimrende placering lige ved floden, er det ikke unormalt at opleve dyrene komme ned for at slukke tørsten og køle af i vandkanten. Eftermiddagen kan bruges på din første game drive med en af de dygtige og erfarne rangere, hvor i efter et par timer stopper for at nyde den vidunderlige solnedgang, inden turen går tilbage til lodgen. Middagen serveres på lodgen, imens stjernerne tænders over Kruger National Park. 

Dag 10-11: Timbavati

Det er blevet tid til to hele dage med fantastiske safarioplevelser. Morgenen starter med kaffe og tvebakker, inden du begiver dig ud i Landroveren og dit safarieventyr for alvor starter. På de spændende game drives vil de dygtige rangere gøre alt for, at du oplever de berømte ”Big Five” og et væld af andre dyr. Tilbage på lodgen serveres en lækker morgenmad, hvor du efterfølgende har mulighed for at slappe af med en god bog, hygge i loungen eller dyppe dig i poolen. Eftermiddagen kan igen bruges på safari, hvor du har mulighed for at opleve endnu flere spændende dyr, inden en velsmagende middag serveres på lodgen.

Dag 12: Afrejse Sydafrika

Det er blevet tid til at tage afsked med Timbavati, hvor turen går mod lufthavnen og din hjemrejse mod Danmark begynder.

Dag 13: Ankomst Danmark

Du ankommer til Danmark efter en rejse fyldt med uforglemmelige oplevelser.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne
 Lavsæson  Fra kr. 23.695
 Højsæson  Fra kr. 24.995

Prisen inkluderer

  • Flybillet fra København til Cape Town og hjem fra Hoedspruit
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 8 dages billeje, Toyota Corolla el. lign. inkl. fri km, GPS og alle forsikringer
  • 4 nætter på guest house i Cape Town inkl. morgenmad
  • 3 nætter på guest house i Stellenbosch inkl. morgenmad
  • Indenrigsflyvning fra Cape Town til Hoedspruit
  • Transport fra Hoedspruit lufthavn til Simbavati River Lodge t/r
  • 3 nætter på Simbavati River Lodge inkl. alle måltider samt 2 safari-aktiviteter pr. dag
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Priserne er vejledende

Der tages forbehold for tillæg ved højtider og særlige begivenheder, samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.