^
  • Storby, sol & safari i Sydafrika

    12 dage fra kr. 11.495

  • Storby, sol & safari i Sydafrika

    12 dage fra kr. 11.495

  • Storby, sol & safari i Sydafrika

    12 dage fra kr. 11.495

  • Storby, sol & safari i Sydafrika

    12 dage fra kr. 11.495

  • Storby, sol & safari i Sydafrika

    12 dage fra kr. 11.495

  • Storby, sol & safari i Sydafrika

    12 dage fra kr. 11.495

Storby, sol & safari i Sydafrika

Oplev det bedste af Sydafrika på storbyferie i Cape Town, safari med The Big 5 og kør-selv ferie langs smukke Garden Route.

12 dage fra kr. 11.495

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 13.995 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 1.500
Prisen inkluderer: Fly, billeje og overnatninger samt safariaktiviteter

Tre af Sydafrikas højdepunkter
På denne rejse oplever du 3 af de helt store højdepunkter i Sydafrika: Storby, sol og safari. Hele turen foregår endda udelukkende i malariafrit område!

Start med storby og slut af med safari
Først tilbringer du nogle dage i en af verdens smukkeste byer, Cape Town, inden du i lejet bil begiver dig ad den vidunderlige kyststrækning, Garden Route. Her ligger små kystbyer som perler på en snor omgivet af fantastiske naturoplevelser og smukke strande. Bilen giver dig frihed til selv at vælge ruten og stoppe, når du har lyst. Men vi har reserveret overnatninger til dig undervejs, så du kan koncentrere dig om at nyde turen. Rejsen slutter med ægte safari, hvor du har mulighed for at komme tæt på Afrikas rige dyreliv og opleve The Big 5 i fri natur! 

Rejsens varighed, rute og oplevelser tilpasser vi naturligvis.

Lad dig inspirere, og kontakt os.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Der er afrejse fra Danmark mod Sydafrika.

Dag 2: Ankomst Sydafrika

Du ankommer til Sydafrika om morgenen. Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, så turen foregår som oftest uden jetlag. Vel ankommet bliver du budt velkommen i lufthavnen, hvor du også modtager din personlige rejseplan. Herefter henter du lejebilen og kører ind til byen, hvor du har tre overnatninger på et hyggeligt B&B.

Dag 3-4: Cape Town

Dagene er frie til at opleve Cape Town, der med rette anses for at være blandt verdens smukkeste byer. Selve Cape Town by byder på mange turistattraktioner, hvoraf den mest kendte er havnefronten, Victoria & Alfred Waterfront. Her finder du specialforretninger og store indkøbscentre, markeder, teatre, biografer, barer, restauranter, hoteller, et akvarium samt South African Maritime Museum. Stemningen er helt speciel på havnefronten - især om aftenen. En anden mulighed er at tage svævebanen til toppen af Table Mountain, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen og havet. Området byder desuden på mange gode vandreture.

Du kan også vælge at tage bilen og køre langs den fantastiske kyststrækning, Chapman's Drive, ned til Kap Det Gode Håb. Undervejs passerer du den hyggelige lille by, Simon's Town. Byen selv oser af historie, og på den nærliggende strand, Boulders Beach, holder en stor pingvinkoloni til.

En anden mulighed er at besøge en Township. Her vil du opleve de forhold, størstedelen af Cape Towns befolkning lever under. På trods af omstændighederne og de fattige leveforhold, vil du opleve den fantastiske livsglæde, entusiasme og ånd, som det sydafrikanske folk besidder. Ønsker du at opleve en Township, bør det foregå på en arrangeret tur, ikke på egen hånd! 

Dag 5: Cape Town - Hermanus

Det er tid til at tage afsked med Cape Town. Du kører mod øst til den lille by, Hermanus, der er kendt som et af de bedste steder i verden at se hvaler fra land. Køreturen tager kun 1½ time. Men vi anbefaler, at du bruger lidt længere tid og undgår hovedvejen N2, som går inde i landet. I stedet bør du få en ekstra naturoplevelse ud af køreturen og følge kysten fra Strand til Kleinmond og videre til Hermanus. Ved Betty's Bay kan du opleve en stor pingvinkoloni, men hele kyststrækningen er utrolig smuk, så der er mange muligheder for at gøre stop undervejs. Du tilbringer en enkelt nat her i hvalernes ferieparadis, Hermanus. Fra juli til november kommer de sydlige rethvaler ofte så tæt på land, at du kan se dem boltre sig i bølgerne mindre end 20 meter fra kysten.

Dag 6-7: Hermanus - Knysna

De næste to nætter har vi reserveret plads på et hotel i den dejlige lille by, Knysna, der ligger ved Knysna-lagunen. I området omkring den pragtfulde lagune finder du et naturligt paradis af frodige, oprindelige skove, fredfyldte søer og gyldne strande. Der er godt 400 km mellem Hermanus og Knysna. Du kan vælge at følge kysten, eller du kan vælge at køre ind i landet og følge R62, der også er kendt som verdens længste vinrute. Denne rute er lidt længere og vil tage dig det meste af dagen. Til gengæld bliver du rigt belønnet af den fantastiske natur! Hvis du har lyst, kan vi være behjælpelige med at arrangere en overnatning i eksempelvis Oudtshoorn, der er berømt for sine strudsefarme, inden du kører videre til Knysna. Dette vil give dig lidt mere tid til at opleve området og de enestående Cango Caves beliggende lidt nord for Oudtshoorn. Dagen i morgen er fri til at nyde hyggelige Knysna.

Dag 8-10: Knysna – Addo Elephant National Park

Ca. 4½ times kørsel øst for Knysna venter tre dages ægte safarioplevelser, når du indlogeres på den dejlige Kuzuko Lodge, der ligger i den malariafrie Addo Elephant National Park. Addo er især kendt for sin store bestand af elefanter, men er også hjemsted for resten af Afrikas Big 5 samt et væld af andre dyrearter. Lodgen tilbyder to daglige game drives i åbne biler. Et ved daggry, og et sidst på dagen, når middagsheden har lagt sig, og savannen bades i det bløde eftermiddagslys. Hvilke dyr du ser, er naturligvis et spørgsmål om held, men alle de klassiske savannedyr holder til i området. Deriblandt de såkaldte "Big 5": løve, elefant, næsehorn, bøffel og leopard. Så hold øjne og ører åbne!

Dag 11: Afrejse fra Sydafrika

Dit sydafrikanske eventyr lakker mod enden. Så du tager afsked med Kuzuko Lodge og kører de godt 150 km til Port Elizabeth. Her afleveres bilen, hvorefter hjemturen mod Danmark begynder. Med mindre du vælger at fortsætte rejsen med en safari i Kruger National Park, vandring i de smukke Drakesberg eller nogle dage ved det Indiske Ocean. Forhør vores rejsekonsulenter om de mange muligheder.

Dag 12: Ankomst Danmark

Der er ankomst i Danmark - igen uden jetlag.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Højsæson  Fra 15.995 kr.  Fra 12.595 kr.
 Lavsæson  Fra 13.995 kr.  Fra 11.495 kr.
 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark-Sydafrika t/r inkl. flyskatter
  • Personlig modtagelse i lufthavnen
  • 10 dages billeje fra Cape Town - Port Elizabeth inkl. GPS, fri km og forsikring
  • 3 nætter på Cloud Nine Boutique Hotel & Spa, Cape Town inkl. morgenmad (Ved 2 voksne og 2 børn: Southern Sun Waterfront)
  • 1 nat på Whale Rock Lodge, Hermanus inkl. morgenmad (Ved 2 voksne og 2 børn: La Fontaine Guest House)
  • 2 nætter på Knysna Country House, Knysna inkl. morgenmad (Ved 2 voksne og 2 børn: Cuninghams Island Guest House)
  • 3 nætter på Kuzuko Lodge, Addo inkl. alle måltider og 2 daglige gamedrives
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Tilkøb

  • Dansk indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Benzin i forbindelse med billeje, gebyr for envejsleje samt administrationsgebyr
Priserne er vejledende

Der tages forbehold for tillæg ved højtider og særlige begivenheder, samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.