^
  • Kaplandets Bedste

    14 dage fra kr. 19.900

  • Kaplandets Bedste

    14 dage fra kr. 19.900

  • Kaplandets Bedste

    14 dage fra kr. 19.900

  • Kaplandets Bedste

    14 dage fra kr. 19.900

  • Kaplandets Bedste

    14 dage fra kr. 19.900

Kaplandets Bedste

Oplev det bedste af Kaplandet! Kør langs smukke Garden Route, smag på delikatesser i Vinlandet og få spændende safarioplevelser.

14 dage fra kr. 19.900
Pris pr. person, når 2 voksne rejser sammen
Tillæg i højsæson fra kr. 4.000 
Prisen inkluderer: Fly, billeje samt overnatninger

Safari, Garden Route, Vinlandet og Cape Town
Oplev Kaplandets bedste seværdigheder. Fra malariafri safari i private vildtreservater og skøn natur langs Garden Route til fantastiske vine og delikatesser i vinlandet. Derudover har Kaplandet ikke mindst en af verdens smukkest beliggende byer, Cape Town.

Særligt udvalgte overnatningssteder
Hele vejen gennem Kaplandet bor du på små intime overnatningssteder, der alle har hver deres unikke charme. Ægte safaritelte og stemning i Quartermains Camp, stilren luksus på Robberg Beach Lodge i Plettenberg Bay, historisk charme på Avondrood House i Franschhoek og ikke mindst moderne elegance på Cloud Nine Boutique Hotel i Cape Town.

Kom til rejseforedrag om Sydafrika

I løbet af året holder vi foredrag om rejser til Sydafrika. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra København

Du flyver via London og Johannesburg til Port Elizabeth på Sydafrikas smukke sydkyst. Da der ikke er nogen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika, vil du sandsynligvis lande uden jetlag.

Dag 2: Port Elizabeth til Amakhala

Ved ankomsten til Port Elizabeth begynder eventyret. Du får udleveret din lejebil, og kursen kan nu sættes mod det private Amakhala Game Reserve - en tur på ca. 1 time. Her skal du tilbringe de to første nætter på Quartermains Camp, hvor der venter dig en ægte safarioplevelse. Quartermains Camp er en tro kopi af en safaricamp fra 1920'ernes Afrika. De originale hvide safaritelte er alle indrettet i kolontidens stil, men har dog fået tilført eget bad og toilet. Der findes ingen elektricitet i lejren, og maden tilberedes over åben ild. Måltider serveres i den hyggelige, fælles boma under åben himmel, så du om aftenen kan nyde lyden af den afrikanske nat og synet af det funklende stjernetæppe højt over dig. Campen har blot 3 telte med plads til i alt 6 personer, så den intime stemning forbliver intakt. Dine værter er med til at gøre opholdet helt specielt, og de øser gerne ud af deres enorme viden om den afrikanske bush. Allerede første eftermiddag tager du på safari for at opleve Afrikas vilde dyr i Amakhala Game Reserve. Imellem safariaktiviteterne er der rig mulighed for at slappe af i bomaen eller på din egen private terrasse omgivet af naturen. Med held ser du måske den sky bush-buck, der holder til omkring campen.

Dag 3: Amakhala og Quartermain's Camp

Du starter morgenen tidligt med endnu et game drive i enten det prisvindende Amakhala Game Reserve, hvor der er rig mulighed for at opleve Afrikas vilde dyr fra det åbne køretøj. Undervejs gøres der stop for at nyde morgenkaffen, og efter ca. 3-4 timer på safari vender du tilbage til campen, hvor morgenmaden venter. Herefter er der tid til at slappe af og nyde de skønne omgivelser inden frokosten serveres.

Om eftermiddagen begiver du dig atter ud på safari i søgen efter de vilde dyr. I Amakhala er der mulighed for at opleve bl.a. elefanter, næstehorn, giraffer, zebraer og adskillige antilope-arter. Heriblandt den største antilope af slagsen, Eland, der kan veje op til et ton. Også løver og leoparder findes i området. Når mørket falder på, vender du atter tilbage til campen, hvor lejrbålet kaster sit flammeskær over bomaen. Du nyder en lækker middag under den åbne afrikanske stjernehimmel.

Dag 4: Quartermains til Woodbury Lodge

Morgenen starter igen tidligt i Quartermains Camp med en vandresafari i den afrikanske bush. Du får selskab af en ranger og ikke mindst Tumi, der er lejrens lille foxterrier. Du vil sammen med dem begive dig ud i området omkring campen for at lede efter dyrespor og få et større indblik i den rige afrikanske flora og fauna. En vandresafari er en helt anden oplevelse end safari i bil, og du vil opleve en lang række små detaljer, man kun opdager til fods. Efter vandresafarien venter endnu en lækker morgenmad tilbage i campen.

Efter morgenmaden bliver du kørt tilbage til din lejebil, så du selv kan køre videre til Woodbury Lodge i Amakhala. Du bliver budt varmt velkommen, og mens der bliver sørget for din bagage og din lejebil, kan du nyde en drink ved poolen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over et nærliggende vandhul, som ofte besøges af bøfler. Lodgen byder på smukke værelse med gode faciliteter. To år i træk har lodgen vundet The Luxury Travel Guide, Africa and Middel East Awards, både på grund af sin indretning, service og bæredygtighed. Lodgens mad og drikke skuffer heller ikke, og du kommer til at nyde en række fantastiske måltider under dit ophold. Woodbury Lodge tilbyder guidede safarier i Amakhala Game Reserve to gange om dagen. Guiderne kender området indgående, og der er gode chancer for at se The Big Five og lære meget mere om områdets flora. Der er også mulighed for at tage en ridetur i de smukke omgiveler, eller hvad med en sejltur, der giver mulighed for at se et anderledes dyreliv. 

Dag 5: Amakhala til Plettenberg Bay

Der er i dag tid til et sidste game drive i Amakhala, inden du starter bilen og sætter kursen mod kystbyen, Plettenberg Bay, der også er kendt som millionærernes legeplads. Her tjekker du ind på den 5-stjernede Robberg Beach Lodge for de kommende tre nætter. Stedet ligger lige ned til den mest fantastiske sandstrand, og Robberg Beach Lodge har ikke mindre end 2 swimmingpools samt en hyggelig lounge, hvor du kan slappe af med en god bog og en kølig drink efter en dag på stranden. Værelserne er alle store og lækkert indrettede i lyse farver og ægte "strand-stil". Der er derfor rig mulighed for at komme helt ned i gear og tage strandlivet til sig.

Dag 6-7: Plettenberg Bay

Du har dagene fri til oplevelser i Plettenburg Bay, der også kaldes Plet Bay. Plet Bay er kendt for sine lækre strande og laguner, og i byen finder du et væld af restauranter, caféer, specialbutikker og gallerier. Skulle tiden på stranden falde dig for lang, byder området også på mange andre aktiviteter. Tag på vandretur i det nærliggende Robberg Nature Reserve, eller besøg den hyggelige by, Knysna, der ligger i hjertet af Garden Route. Knysna er også kendt som Sydafrikas østers-hovedstad, og her findes et væld af butikker og restauranter med alt godt fra havet. For de mere aktive er der også mulighed for mountainbiking, kanosejlads eller vandreture i den naturskønne Tsitsikamma National Park.

Dag 8: Plettenberg Bay til Franschhoek

I dag går turen videre mod byen Franschhoek i Vinlandet. Du kan vælge den direkte rute, der går igennem Knysna, Mossel Bay og Swellendam. Eller du kan føje lidt ekstra kilometer til turen og køre langs den maleriske Route 62 via byen Oudtshoorn, der er kendt for sine mange strudse. Denne rute fører dig gennem smukke bjerglandskaber med enorme drypstenshuler og spredte småbyer omgivet af vidtstrakte vinmarker. Du skal bo på det skønne Avondrood House, som ligger midt i den fabelagtige natur i nærheden af Franschhoek. Med kun otte suiter er Avondrood House personligt, men tilbyder dog samtidig alle ønskelige facilieteter. Tag et dyp i poolen, eller nyd roen i den smukke have med udsigt til bjergene. En kort gåtur væk finder du små spændende butikker og alle Franschhoeks berømte restauranter. 

Australien - victoria - Yarra Valley

Dag 9: Franschhoek

Du har dagen til at udforske vinlandet og smage på nogle af de mange udsøgte vine, der produceres her. Vingårdene ligger som perler på en snor, og langt de fleste er åbne for besøgende. Snyd heller ikke dig selv for et besøg i Stellenbosch, der blev grundlagt i 1679. Det gør byen til den næstældste by i Sydafrika, og med sine gamle stråtækte huse opført i kap-hollandsk stil og majestætiske egetræer regnes Stellenbosch for at være blandt de mest idylliske og bedst bevarede historiske byer i landet.

Dag 10: Franschhoek til Cape Town

I dag går turen mod dit sidste stop på rejsen rundt i Kaplandet; Cape Town. Cape Town ligger blot en lille times kørsel fra Franschhoek og er en af verdens vel nok smukkeste byer. Her tilbringer du de næste tre nætter på et hyggeligt B & B.

Dag 11-12: Cape Town

Dagene er fri til opdagelser på egen hånd i Cape Town. Byen byder på mange turistattraktioner, hvoraf en af de mest kendte er havnefronten, Victoria & Alfred Waterfront. Her ligger nogle af Cape Towns bedste og dyreste hoteller samt restauranter side om side med specialforretninger, shoppingcentre, markeder, biografer og trendy caféer. Stemningen på Victoria & Alfred Waterfront er især om aftenen en oplevelse for sig.

I centrum af Cape Town ligger også Greenmarket Square, der nok er byens dejligste plads. Her kan du købe alt fra modetøj, sko og smykker til afrikansk kunsthåndværk. Du kan også tage svævebanen op til toppen af Table Mountain og nyde udsigten over byen eller besøge den berygtede fængselsø, Robben Island, hvor Nelson Mandela tilbragte 27 år af sit liv. Kombiner det eventuelt med et besøg i Langa Township, og oplev en anden side af Sydafrika. Mulighederne er mange, og MyPlanet hjælper gerne med at arrangere udflugterne for dig.

Dag 13: Afrejse fra Cape Town

Det er blevet tid til at tage afsked med Cape Town og Sydafrika. Du har det meste af dagen til rådighed til at få de sidste oplevelser med, inden du hen på eftermiddagen bevæger dig mod lufthavnen. Her afleverer du din lejebil og flyver tilbage til Danmark.

Dag 14: Ankomst til København

Du ankommer til København hen på formiddagen med kufferten fuld af minder.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra 19.900 kr.   Kontakt os for pris
 Højsæson  Fra 23.900 kr.   Kontakt os for pris

Prisen inkluderer

  • Flybillet fra København til Port Elizabeth og hjem fra Cape Town
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 11 dages billeje, Toyota Corolla el. lign. inkl. fri km og alle forsikringer
  • 2 nætter i ægte safaritelt på Quartermains Camp inkl. alle måltider inkl. drikkevarer (vin/øl/vand samt te/kaffe) samt 2 safari-aktiviteter pr. dag
  • 1 nat på Woodbury Lodge Lodge inkl. alle måltider inkl. drikkevarer (vin/øl/vand samt te/kaffe) samt 2 safari-aktiviteter pr. dag
  • 3 nætter på The Robberg inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Avondrood House inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Three Boutique i Cape Town inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her
Priserne er vejledende

Der tages forbehold for tillæg ved højtider og særlige begivenheder samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Flere oplevelser

Flere oplevelser