^
  • Vandring i Drakensberg-bjergene

    3-dages kør-selv tur fra Durban til Drakensberg-bjergene med gode muligheder for vandreture undervejs.

Vandring i Drakensberg-bjergene

3 dage fra kr. 1.995

Drakensberg-bjergene i det østlige Sydafrika er den højeste bjergkæde i det sydlige Afrika, og området bugner af fantastiske muligheder for vandreture, rideture, køreture og fisketure mellem de bratte bjergsider og brusende floder. Denne 3-dages kør-selv-tur fra Durban koncentrerer sig om Drakensberg nationalparken (lokal kendt som uKhahlamba), der byder på noget af det bedste vandring i Drakensbjerg-bjergene. Turen inkluderer billeje og 2 overnatninger på et dejligt hotel midt i bjergene med helpension. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

70 12 50 11

Program

Dag 1: Durban - Drakensberg-bjergene

Bilen hentes i Durban, og kursen sættes ind i landet mod et af de mest storslåede naturområder i Sydafrika. Her bliver du indlogeret på et godt turistklassehotel midt i bjergene ved Drakensberg nationalparken for de kommende 2 nætter. Brug resten af dagen på at udforske områdets mange vandrestier, eller kør en tur ad de små veje, der snor sig langs bjergmassivet. Fra hotellet er det også muligt at tage på fisketure, rideture og meget mere.

Dag 2: Drakensberg-bjergene

Dagen er fri til at udforske det naturskønne område. Med en højde på op til 3.482 meter er Drakensberg-bjergene den højeste bjergkæde i det sydlige Afrika, og hele området bugner af fantastiske vandrestier mellem bratte bjergsider, eroderede klipper og skjulte dale. Også dyrelivet er rigt, og spredt rundt i de vilde landskaber findes den største samling af hulemalerier syd for Sahara. Malerierne giver en fantastisk indsigt i san-folkets liv og mytologier, der har udfoldet sig her over en periode på mere end 4.000 år. Alt dette har været med til at sikre hele området en plads på UNESCO’s verdensarvsliste.  

Dag 3: Drakensberg-bjergene - Durban

Nyd den sidste formiddag i bjergene, inden turen går tilbage til Durban, hvor bilen afleveres. Turen kan naturlig forlænges, hvis du ønsker mere tid. 

Pris pr. person

3 dage fra kr. 1.995

Prisen inkluderer

  • 3 dages billeje, Totoya Corolla el. lign. inkl. fri km. Alle forsikring samt GPS
  • 2 nætter på The Cavern Drakensberg Resort inkl. alle måltider og guidede morgenvandringer