^
  • Rejser til Sydøen

    Vi sammensætter din rejse til New Zealands Sydø helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Sydøen

Rejs til New Zealands sydlige ø, Sydøen, og oplev hvaler, bjerge og uforglemmelige fjorde.

Det er på Sydøen i New Zealand, at naturen viser sig fra sin mest dramatiske side. Så her venter der dig store naturoplevelser og vilde adrenalinkick.

Fjorde, du aldrig glemmer

Overnat på en båd omgivet af stejle grønklædte bjerge og brusende vandfald på Doubtful Sound eller Milford Sound i Fiordland National Park. Eller udforsk gletsjere og uberørt natur langs Sydøens rå og afsidesliggende vestkyst i bil.

Varieret natur: Gletsjer og regnskov på samme sted

Sydøens natur er ekstremt varieret. Midt på øen hæver New Zealands højeste bjerg Mount Cook sig over nåleskove og spejlblanke søer, mens nationalparken Abel Tasman indbyder til vandreture langs frodige subtropiske kyster til små skjulte strande.

Varieret dyreliv: Hvaler og fugleliv

Også dyrelivet er rigt. Oplev fugle på Steward Island, se pingviner nær Dunedin, og kom helt tæt på havets kæmper på en hvalsafari i Kaikoura.

Byer med sjæl og charme

Men rejser til Sydøen har også andet at byde på end natur. Christchurch er en hyggelig og meget britisk by, mens Dunedin er stolt af landets eneste slot og byens skotske rødder. Ved Queenstown kan du mærke adrenalinsuset fra et væld af aktiviteter i de smukke omgivelser eller besøge den historiske guldgraverby Arrowtown.

Vin og varme kilder venter dig

Vinelskere bør også sætte et par dage af til at prøvesmage hvidvinene i Marlborough efterfulgt af afslapning i de varme kilder med Hanmer Springs.

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til New Zealands Sydø kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.