^
  • New Zealand i bil og camper

    23 dage fra kr. 22.700

  • maui beach autocamper new zealand sydøen Queenstown
    New Zealand i bil og camper

    23 dage fra kr. 22.700

  • New Zealand i bil og camper

    23 dage fra kr. 22.700

  • New Zealand i bil og camper

    23 dage fra kr. 22.700

  • New Zealand i bil og camper

    23 dage fra kr. 22.700

  • New Zealand i bil og camper

    23 dage fra kr. 22.700

New Zealand i bil og camper

Udforsk New Zealand i bil og camper omgivet af smuk natur, den venlige lokalbefolkning og ikke mindst gode vine i massevis.

23 dage fra kr. 22.700
Pris pr. person når 2 voksne rejser sammen. Tillæg i højsæson fra kr. 6.600

Prisen inkluderer: Fly, billeje, overnatninger på hotel og udflugter på Nordøen samt leje af autocamper på Sydøen

Der venter dig en skøn rejse til New Zealand, hvor du kommer til at opleve alt det bedste af både Nordøen og Sydøen. Nordøen udforsker du i bil. Du kan blandt andet se frem til vinoplevelser på Waiheke Island og afslapning ved Coromandel-halvøens smukke strande. Herfra går turen mod Rotoruas gejsere og maori-kultur og videre til Napier i Hawke’s Bay, hvor endnu en skøn vintur venter dig. Fra Nordøen flyver du til Christchurch på Sydøen, hvor du henter en autocamper, der skal være dit hjem de kommende ti dage. Oplev Sydøens højdepunkter som for eksempel Abel Tasmans små fine bugter, gletsjerne længere mod syd, Fiordlandets imponerende landskaber og Queenstowns mange sjove aktiviteter. Mulighederne er mange, og vi hjælper dig naturligvis gerne med at tilpasse din tur helt efter dine ønsker.

Kom til rejseforedrag om New Zealand

I løbet af året holder vi foredrag om rejser til New Zealand. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Rejsens varighed, rute og oplevelser tilpasser vi naturligvis.

Lad dig inspirere, og kontakt os.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse Danmark

Du forlader Danmark og flyver mod New Zealand med et flyskifte i Asien på vejen.

Dag 2: Ankomst Auckland

Sent i dag ankommer du til Auckland og indlogerer dig på dit centralt beliggende hotel. 

Dag 3: Auckland

I dag venter dig en skøn dag på Waiheke Island. Nyd den 40 minutter lange sejltur fra Auckland til øen, hvor tempoet er et helt andet end i Auckland. Desuden er temperaturerne lidt højere, så der dyrkes vin i stor stil. Første stop er Mudbrick Vineyard, hvor de passionerede vinmagere giver en god introduktion til øens vine. Og så får du naturligvis lov at smage på den seneste høst. Dernæst venter en vinsmagning på øens ældste vingård, The Goldie Room. Turens sidste stop er ved vingården Te Whau, som er berømt for sine udsøgte kvalitetsvine. Vingården huser desuden en god restaurant indrettet i en flot arkitekttegnet bygning med en fabelagtig udsigt. Herefter har du resten af dagen på egen hånd. Du kan besøge flere vingårde eller bare nyde øens natur på en vandretur. Eller besøg Ponsonby Road i Auckland, som byder på et hav af butikker samt restauranter og caféer i massevis. 

Dag 4: Auckland – Coromandel

Du henter din lejebil i dag og kører mod Coromandel-halvøen. Halvøen er en sand newzealandsk perle, som er kendt for sin vilde og uberørte natur. Kun få veje fører igennem de frodige landskaber, og der er masser at give sig til.

Dag 5: Coromandel

Gør et stop ved Hot Water Beach på halvøens østkyst, hvor de varme kilder findes lige under sandet, og glem ikke den smukke klippeformation Cathedral Cove. Ikke langt derfra ligger også Cooks Bay, hvor Captain Cook i 1769 hejste det engelske flag og gjorde krav på landet. Ud over det historiske aspekt er det en helt vidunderlig strand.

Dag 6: Coromanel – Rotorua

Fra de skønne strande går turen sydpå mod Rotorua, som er rig på både skøn natur og kulturoplevelser. Området er nok mest kendt for den livlige geotermiske aktivitet i området, som sender en karakteristisk lugt af svovl gennem luften. Man vænner sig heldigvis forbavsende hurtigt til den. Mudderet i mudderpølene bobler, det damper op af sprækker i jorden, og områdets mange gejsere sender kaskader af varmt vand mod himlen. Der er rig mulighed for at udforske området på forskellig vis. Du kan blandt andet vandre, køre på mountainbike eller sejle i kano.

Dag 7: Rotorua – Napier

Ruten tager dig videre sydpå til Hawke’s Bay regionen og byen Napier. Hawke’s Bay er kendt for sin vinproduktion. Her bugter vinrankerne sig over de bløde bakker, og rundt om i landskabet ligger små og store vingårde, der tilbyder smagsprøver, god mad og masser af interessant information om deres vine.

Dag 8: Napier

I eftermiddag venter en guidet tur med fokus på vin. Turen tager dig gennem det bakkede grønne landskab. Guiden kender området rigtig godt og vil undervejs fortælle en masse om regionen og de mange gode vine, der produceres her. Første stop er Vidal, hvor der venter smagsprøver på vinen og en let anretning. Ikke langt derfra ligger Te Mata Peak, hvor du med et glas champagne i hånden kan nyde den smukke udsigt og solnedgangen. Du kører videre mod Craggy Range eller Elephant Hill, hvor en lækker hovedret venter sammen med endnu et glas lokal vin. Aftenen tager sin afslutning på landets ældste og mest fornemme vingård The Mission Estate. Her kan du nyde desserten og et glas dessertvin.

Dag 9: Napier – Wellington

Ruten fortsætter i dag mod Wellington, New Zealands hovedstad. Her finder du blandt andet nationalmuseet Te Papa Tongarewa, hvor avanceret computerteknologi og audiovisuelle midler sikrer dig et museumsbesøg ud over det sædvanlige. Nyd nogle timer her og få en god middag på en af byens mange gode restauranter. 

Dag 10: Wellington

Du har hele dagen til at udforske Wellington. Du kan for eksempel lægge vejen forbi udsigtspunktet på Mount Victoria, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen, havneområdet og de bløde grønne bakker bag byen. Eller hop på en historisk sporvogn til den charmerende forstad Kelburn, hvis restauranter nyder godt af de lokale landbrug mod nord og havets lækkerier mod syd.

Dag 11: Wellington – Christchurch

I dag afleverer du din lejebil i Wellington, inden det er tid at flyve mod Christchurch på Sydøen. Her venter en autocamper, som bliver dit hjem de kommende ti dage.

Britz Frontier thl camper new zealand

Dag 12-21: Rundrejse på Sydøen i camper

Et autocamper-eventyr venter dig på New Zealands Sydø. Der er mange spændende ting at opleve, så vi foreslår, at du planlægger ruten hjemmefra og booker campingpladserne på forhånd, for at være sikker på at udnytte dagene bedst muligt.

Vi kan anbefale at lade ruten gå til Abel Tasman National Park på Sydøens nordlige del. Parken byder på nogle af de smukkeste kystlandskaber i hele New Zealand og er et skønt sted at vandre, sejle i kajak og slappe af på en dejlig sandstrand. Længere mod syd finder du gletsjerne Fox og Franz Josef. Det er en uforglemmelig oplevelse at vandre rundt på de enorme ismasser, som smyger sig ned i den tempererede regnskov.

Er du til fart over feltet, må du ikke gå glip af Queenstown. Her finder du et fantastisk udbud af sjove aktiviteter som bungeejumping, zip-line eller jetski. Ikke langt fra Queenstowns actionfyldte aktiviteter ligger dens diametrale modsætning; nemlig den fredfyldte Fiordland National Park. Oplev området på en sejltur på fjordenes stille vand omgivet af stejle bjergsider med mos, bregner og gigantiske træer. Bjergtinderne rækker mod himlen, og vandfald sender kaskader af vand ud over de lodrette bjergsider.

Mulighederne er mange, og vi kommer naturligvis gerne med endnu flere anbefalinger til, hvad du kan opleve på din rejse.

Britz Voyager South Island autocamper 2 thl new zealand myplanet

Dag 22: Afrejse fra Christchurch

Din rundrejse i New Zealand tager sin afslutning, og turen går tilbage mod Danmark.

Dag 23: Ankomst Danmark

Du ankommer til Danmark igen.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 22.700  Kontakt os for pris
 Mellemsæson  Fra kr. 27.200 Kontakt os for pris
 Højsæson  Fra kr. 29.300 Kontakt os for pris

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra Danmark til Auckland
  • 2 nætter i Auckland på centralt beliggende Hotel Grand Chancellor eller lignende
  • Vintur til Waiheke Island inkl. færgebillet t/r, vinsmagning ved Mudbrick, The Goldie Room og Te Whau Vineyard og snacks
  • 8 dages billeje fra Auckland Downtown til Wellington Airport inkl. fri km, ekstra førere, forsikringer, lokale skatter og ingen selvrisiko
  • 2 nætter i Coromandel på Pauanui Pines Motor Lodge eller lignende
  • 1 nat i Rotorua på Novotel Rotorua Lakeside eller lignende
  • 2 nætter i Napier på Cobden Garden Homestay inkl. morgenmad, eftermiddags te/kaffe ved ankomst, et glas vin og hors de'oeuvres om eftermiddagen
  • Vintur i Hawkes Bay i lille gruppe inkl. smagsprøver ved flere vingårde, champagne til solnedgangen, 3-retters middag og transport fra/til hotel
  • 2 nætter i Wellington på Novotel Wellington eller lignende
  • Flyrejse fra Wellington - Christchurch
  • 10 dages leje af Maui autocamper inkl. fri km, leje af 'like a local tablet' med GPS og rejseinformation, 24-timers Roadservice Helpline, personligt udstyr, udstyr til autocamperen, skatter og forsikringer
  • Maui Inclusive Pack som reducerer selvrisiko til nul, ekstra førere, 1 GB data, picnic bord og stole
  • Flyrejse fra Christchurch til Danmark

Tilkøb

  • Dansk indenrigstilslutning
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
Højsæson

Højsæson for rejser til New Zealand er generelt i perioden september til marts samt omkring højtider.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.