^
  • Nordøens højdepunkter med guide

    Oplev New Zealands flotte natur, hovedstaden Wellington og den fascinerende maorikultur

  • Nordøens højdepunkter med guide

    Oplev New Zealands flotte natur, hovedstaden Wellington og den fascinerende maorikultur

  • Nordøens højdepunkter med guide

    Oplev New Zealands flotte natur, hovedstaden Wellington og den fascinerende maorikultur

Nordøens højdepunkter med guide

7 dage fra kr. 6.520

På denne 7-dagestur oplever du det bedste af New Zealands fantastiske natur med vulkanske landskaber, skovklædte klippekyster og det berømte fænomen Hot Water Beach. I byen Rotorua får du et fascinerende indblik i maorikulturen når du bliver budt velkommen af lokale maorier der byder på traditionel middag og urgamle ritualer. Turen går også forbi New Zealands hovedstad Wellington, hvor du udover deres gode shoppingmuligheder og hyggelige Caféer, også oplever Weta Workshop, der stod bag de store film Hobbitten, Avatar og Ringenes Herre. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Program

Dag 1: Auckland til Hahei på Coromandel-halvøen

I dag begynder eventyret på New Zealand for alvor, når du sammen med gruppen og den lokale guide lægger Auckland bag dig og kører østpå mod Coromandel-halvøen til Hahei Beach. Kun få veje fører gennem de dramatiske landskaber, der veksler mellem skovklædte klippekyster, bløde bakker og skjulte strande. I dag skal du opleve Cathedral Cove. Efter en skøn dag på stranden samles du med resten af gruppen til et sjovt kokkekursus, hvor du tilbereder et måltid af friske lokale fisk og skaldyr.

Dag 2: Maori-kultur i termiske Rotorua

Fra Hahei kører du til Hot Water Beach, hvor du kan grave dig helt ned til undergrundens varme vand.  Herfra går turen videre mod Rotorua, med et stop undervejs ved Kaituna River. Rotorua er kendt for sin livlige geotermiske aktivitet, og efterhånden som du nærmer dig området, mødes du af en karakteristisk "duft" af svovl fra den vulkanske undergrund. Gejsere syder og sprutter, mudderet koger, og damp siver ud af sprækker i jorden. Aftenen byder på en ganske særlig oplevelse. Rotorua udgør nemlig hjertet i New Zealands maorikultur, og denne aften får du et fascinerende indblik i deres traditionelle kultur. Ved ankomsten til maori-landsbyen Tamaki Maori Village bliver du budt velkommen af de lokale maorier, der vil fortælle om deres urgamle ritualer. Aftenen byder også på en traditionel hangi-middag tilberedt i jordovn sammen med maori-værterne.

Dag 3: Rotorua på egen hånd

Dagen i dag er fri til at udforske Rotorua og omegn på egen hånd. Du har blandt andet mulighed for at kaste dig ud i forskellige aktiviteter såsom White Water Rafting, zip-line, mountainbiking og meget andet. En helt anden mulighed er at besøge Hobbiton, hvor en del scener fra filmene om Ringenes Herre og Hobbitten blev optaget. Efter en lang dag fyldt med aktiviteter og oplevelser er et besøg ved Polynesian Spa den perfekte måde at afslutte dagen på.

Dag 4: Rotorua til Tongariro National Park

I dag venter naturoplevelser i absolut verdensklasse, når du fortsætter til nationalparken Tongariro. Her hæver tre aktive vulkaner sig over rå lavamarker, grønklædte skråninger og farvede søer og skaber nogle af de mest dramatiske scenerier på hele Nordøen. Ikke underligt valgte holdet bag filmtrilogien Ringenes Herre at optage scenerne om Mount Doom i Mordor netop her. Snør vandreskoene og gå gennem de smukke scenerier. Du kan også vælge at tage en af de kortere ruter som Taranaki Falls walk eller besøge Volcanic Centre Museum.

Dag 5: Tongariro National Park til Blue Duck Station

I dag går turen videre til den afsidesliggende fåre- og kvægfarm Blue Duck Station. Her bydes du velkommen af familien, der sideløbende med landbruget er meget aktive inden for naturbeskyttelse. I firehjulstrækker begiver du dig ud over farmens store område, mens du hører om den lokale natur og dyrelivet samt anekdoter fra tidligere tider. Tilbage ved gården er resten af dagen fri til at nyde de smukke omgivelser. Aftenen slutter med en lækker middag tilberedt af lokale råvarer.

Dag 6: Tongariro til Wellington

Helt andre oplevelser venter i dag, når du besøger New Zealands hovedstad, Wellington. Med sine cirka 400.000 indbyggere er Wellington ikke nogen stor by, men den ligger til gengæld ualmindelig smukt ned mod havet omgivet af grønklædte bakker. Her kan du vælge at få et sjældent smugkig ind bag kulisserne i filmens verden, når du besøger Weta Workshop, der stod bag filmhits som Hobbitten, Ringenes Herre og Avatar. Du kan besøge New Zealands glimrende nationalmuseum Te Papa Tongarewa, hvor avanceret teknologi sikrer et museumsbesøg ud over det sædvanlige eller slentre en tur langs Oriental parade.

Dag 7: Wellington til Auckland

Fra Wellington går turen tilbage til Auckland, med et stop undervejs, hvor du kan spise frokost i byen National Park. Vel fremme i Auckland slutter din rundtur på New Zealands Nordø.

Pris pr. person

7 dage fra kr. 6.520

Prisen inkluderer

  • 7 dages guidet tur fra Auckland – Auckland med overnatning på hostel og lodges
  • 6 x morgenmad, 1 x frokost og 4 x middag
  • Udflugter i henhold til program