^
  • Milford Sound med fly

    Flyv over bjergene til Milford Sound, hvor en fantastisk 2 timers sejltur på fjorden venter.

Milford Sound med fly

Du bliver hentet på hotellet i Queenstown fra morgenstunden og kørt til flyvepladsen. Forude venter en af de flotteste flyveture i New Zealand, der tager dig over bjergene og dybt ind i Fiordland nationalparken. Fra flyet har du første parket til de rå og uberørte landskaber, der glider forbi under dig, og du vil se områder af nationalparken, der ikke kan ses fra vejen. Efter cirka 40 minutters flyvning lægger flyet an til landing ved Milford Sound. 

Her venter flere storslåede naturoplevelser, når du stævner ud på en 2 timers sejltur på fjorden. Snart er du omgivet af stejle klippevægge og grønklædte bjerge med brusende vandfald og tæt, frodig vegetation. Fugle rider på vinden omkring båden, og med held får du måske øje på nogle af de legesyge delfiner og pingviner, der holder til i fjordens kølige vand.

Tilbage på landjorden står flyet klar til endnu en storslået flyvetur tilbage til Queenstown. Ruten er en anden end på udturen, så du oplever mest mulig af de dramatiske landskaber. Hele turen tager omkring 4 timer. Men det er uden tvivl en oplevelse, du vil huske hele livet. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 2.990

Prisen inkluderer

  • Transport fra/til centralt beliggende hotel i Queenstown
  • 35-40 min. Flyvetur til Milford Sound og retur
  • Sejltur på Milford Sound i ca. 2 timer
  • Te/kaffe & muffin