^
  • Dagstur til Doubtful Sound

    Oplev New Zealands fjorde på en uforglemmelig sejltur på Doubtful Sound.

Dagstur til Doubtful Sound

Tidligt om morgenen lægger du Queenstown bag dig med kurs mod Pearl Harbour ved Lake Manapouri. Det er en flot køretur. Først passerer du rullende bakker og frodige enge langs Lake Wakatipu, men gradvist tager den vilde natur over. Vel fremme ved Lake Manapouri står en båd klar til at sejle dig over søen til West Arm i Fiordland National Park. Herfra fortsætter du i bus ad små veje gennem tæt regnskov og over Wilmot Pass mod Deep Cove, der er udgangspunkt for en fantastisk sejltur på afsidesliggende Doubtful Sound.

Fra den moderne katamaran kan du være heldig at se pelssæler, delfiner og pingviner, mens skibet sejler dig dybere og dybere ind mellem fjordens høje bjergsider. En del regn falder på disse kanter, og det giver grobund for et væld af brusende vandfald og en ualmindelig tæt vegetation. På et tidspunkt slukker kaptajnen for motoren, så du kan nyde naturens lyde uden tegn på menneskelig civilisation overhovedet. Efter tre timers minikrydstogt får du atter fast grund under fødderne, og turen går tilbage gennem den vilde natur mod Queenstown, hvor du ankommer midt på aftenen. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 1.360

Prisen inkluderer

  • Transport fra/til Queenstown
  • Sejltur på søen Manapouri
  • 3 timers guidet sejltur på Doubtful Sound