^
  • 3 dage på Nordøens Blue Duck Station

    Nyd nogle dage på Blue Duck Station på Nordøen. Her venter sjove oplevelser på hesteryg, på floderne og i firehjulstrækker.

  • 3 dage på Nordøens Blue Duck Station

    Nyd nogle dage på Blue Duck Station på Nordøen. Her venter sjove oplevelser på hesteryg, på floderne og i firehjulstrækker.

  • 3 dage på Nordøens Blue Duck Station

    Nyd nogle dage på Blue Duck Station på Nordøen. Her venter sjove oplevelser på hesteryg, på floderne og i firehjulstrækker.

  • 3 dage på Nordøens Blue Duck Station

    Nyd nogle dage på Blue Duck Station på Nordøen. Her venter sjove oplevelser på hesteryg, på floderne og i firehjulstrækker.

3 dage på Nordøens Blue Duck Station

3 dage fra kr. 1.495

Blandt New Zealands frodige grønne bakker nær Whanganui National Park ligger den charmerende Blue Duck Station. Stedet er både en farm, men ikke en helt almindelig farm. Her er der nemlig et særligt fokus på bevarelse af både naturen og dyrelivet i området.

Der venter dig nogle oplevelsesrige dage på Blue Duck Station, hvor du udforsker naturen for eksempel på hesteryg, i kajak eller med firehjulstrækker. Samtidig får en godt indblik i det daglige arbejde på farmen, når du får lov at hjælpe til, der hvor du kan. Med andre ord et perfekt stop på turen fra Rotorua og videre til enten Tongariro National Park eller Wellington.

Bestem selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere her, og kontakt os.

Få et tilbud

Program

Dag 1: ankomst til Blue Duck Station

Dit eventyr starter i et af New Zealands mest øde områder ved Whakahoro på Nordøen. Her blandt grønne bjerge og smukke floder ligger Blue Duck Station – et ganske særligt sted, som sætter en ære i at bevare både naturen og dyrelivet i området. Du ankommer hen på eftermiddagen og får mulighed for at indlogere dig på dit værelse, inden der venter en lækker middag og en hyggelig stund rundt om bålet, efter mørket er faldet på.

Dag 2: Blue Duck Station

I dag får du mulighed for at udforske området omkring Blue Duck Station og floderne Whanganui og Retaruke. Du kan vælge mellem en række aktiviteter som for eksempel en ridetur gennem dyb nåleskov til toppen af høje bjerge eller en tur i jetbåd efterfuldt af en vandretur til The Bridge of Nowhere. En anden mulighed er en safari i firehjulstrækker gennem den frodige bush eller lerdueskydning med vejledning fra en dygtig skytte.

Der bliver tid til to aktiviteter, inden du tager retur til farmen. Resten af dagen deltager du i det daglige arbejde, som kan bestå af alt lige fra at genne får sammen og malke køerne til at lægge fælder ud. Der er ikke noget program lagt på forhånd, så det er bare om at tage fat og deltage så godt du kan. Det bliver uden tvivl en sjov oplevelse.

Dag 3: Afrejse fra Blue Duck Station

Efter morgenmad er det blevet tid til at tage afsked med Blue Duck Station for denne gang.

Pris pr. person

3 dage fra kr. 1.495

Prisen inkluderer

  • 2 overnatninger på Blue Duck Station i egen camper på plads med strøm
  • 2 x aftensmad, 1 x frokost, 2 x morgenmad
  • Tur i jet-båd og kajak
  • Bush safari i firehjulstrækker
  • Deltagelse i de daglige opgaver på farmen

 

Prisen er baseret på overnatning i egen camper. Vi tilbyder også overnatning i værelser på Blue Duck Station.