^
  • 3 naturperler i New Zealand

3 naturperler i New Zealand

Bo Landin er biolog, journalist og filmproducent. Gennem 20 år har han drevet Scandinature, der producerer naturprogrammer for bl.a. Discovery Channel og National Geographic. I Sverige er Bo bedst kendt som programleder for et populært naturprogram på TV4.

New Zealand er grønt og frodigt og fyldt med enestående natur, men tre steder skiller sig alligevel ud.

Læs artiklen og bliv inspireret og se MyPlanets rejseforslag til New Zealand.

1. perle: Stewart Island
Længst mod syd ligger Stewart Island. Der er hurtigtgående katamaraner, som regelmæssigt går ud til øen, og turen i sig selv er spændende, for vi er omgivet af store flokke af havfugle: stormsvaler og albatrosser. Havnen ligger i Oban ved Halfmoon Bay - et roligt, lille sted med få hundrede indbyggere. Jeg erfarer, at jeg ankommer på en usædvanlig, stille og smuk dag.

Stewart Island er den største af en håndfuld øer, som ligger strøet syd for New Zealands sydlige hovedø. Det er øer, som oplever jordens mest barske klima: hvinende vinde, som farer rundt om hele den sydlige halvkugle, og kulde, som presses op fra Antarktis. Flere årtier efter at kaptajn Cook havde opdaget øerne, kom modige hvalfangere hertil. De sejlede i farvandene omkring Antarktis og behøvede landbaser lidt længere mod nord.

Også sømændene om bord på de store handelsskibe kom hertil. De havde overlevet stormene til havs for blot at måtte erfare, at de stod over for endnu større farer ved New Zealands kyster, hvor de mange vrag vidner om kuldsejlede drømme.

Ackers Point's fantastiske fugleliv
Buskene langs kysterne har læderagtige blade, som beskytter mod de salte vinde. De er til nytte for det store antal fugle, som svømmer eller flyver ind fra havet hver eneste dag. Det er en kæmpe oplevelse at møde de grå stormsvaler, når de vender tilbage til deres huler på land efter en hel dags jagt efter føde til havs. Jeg er søgt ud til odden, Ackers Point, en kort vandring op gennem "kratskoven" ved indsejlingen til Halfmoon Bay. Nu til dags er området fredet og et helt fantastisk sted, hvis man vil opleve fugle på nært hold.

Det når at blive mørkt, inden skuespillet begynder, men ganske pludseligt styrter stormsvalerne ned gennem løvhanget, hopper hen over jorden og skynder sig ned i deres huler. Man forstår, at de gennem tiderne har været letkøbt bytte. Den dag i dag drives der stadig jagt på dem, men kun øernes fastboende indbyggere har ret til at fange dem, og i sæsonen er fuglene en delikatesse, som serveres på de lokale restauranter.

Imponerende naturpleje
Der findes fire forskellige kiwifuglearter. På Stewart Island og naboøerne dominerer den brune kiwi. Faktisk findes der flere kiwier på disse øer end i hele resten af New Zealand til sammen. Under en nattevandring på rette sted kan man møde eller i hvert fald høre fuglene. Det besynderlige er, at fuglen opfører sig som et dagdyr og har en masse egenskaber, som mere ligner dagdyrs end fugles.

Der findes mange fine stier på Ulva, Stewart Island og de andre øer. Vegetationen er enestående, og fuglelivet i trækronerne er uforligneligt. Jeg blev meget imponeret af det arbejde, som myndighederne lægger i naturpleje og turisme. Man har fundet en fin balance mellem bevaring og turistmæssig udnyttelse. Langs stierne findes skilte med information om vegetationen, og ved at holde de besøgende på stierne og lede dem til overnatningshytter, kan man begrænse slitagen på den øvrige natur. Her findes alle muligheder for flere dages vandring langs kysten, i skoven og i bjergene.

2. perle: Delfiner i Doubtful Sound
Mit andet stop er Doubtful Sound i Fiordland. Udgangspunktet er byen Te Anau - centrum for eventyrturisme. Turen starter med godt en times sejlads over den store sø Manapouri. Daphne og hendes mand Bill driver firmaet Fiordland Wilderness Experience og er store entusiaster, der virkelig elsker den natur, som de ansvarsfuldt tager besøgende med ud i. Masseturismen går til Milford Sound, så det er vigtigt, at det lille antal arrangører, som opererer i Doubtful Sound, kæmper for at beholde intimiteten og økoturismen som varemærke.

Et eller andet sted i den labyrint, som udgøres af fjordens fem kringlede arme, holder hen ved 60 delfiner til. Jeg er ufattelig heldig, da vi glider ud i kajakkerne. Solen skinner, og fjorden ligger spejlblank - det mest almindelige er ellers regn, blæst og et utal af myg! Fjorden byder på den mest fantastiske kajaktur, jeg nogensinde har prøvet. At jeg så også mødte delfinerne i dette miljø, var en uovertruffen oplevelse. Spørgsmålet er, om det var mig, som kiggede på dem, eller dem, som kiggede på mig!

Et af de store problemer med kajaksejlads i fjorden er, at bjergene er så stejle, at der næsten ikke findes steder, hvor man kan komme i land. Man bør derfor planlægge sin færd meget nøje, for problemerne bliver hurtigt store, hvis det blæser op. At tage ud med erfarne folk som Daphne og hendes team er helt nødvendigt.

Se MyPlanets dagstur til Doubtful Sound.

3. perle: Pingvinerne på Otago
Mit tredje stop bliver på Otagohalvøen uden for Dunedin på østkysten. Cykel er et godt alternativ, hvis man vil begive sig tværs over Sydøen. Det gælder i så fald om at cykle væk fra alfarvej. På de mest trafikerede veje, der alle er uden rabatter, vil jeg ikke anbefale cykling. Tværs over hele den centrale del af Sydøen ligger et gammelt jernbaneanlæg, som i dag anvendes til kørsel på mountainbikes. Det meste af strækningen er på grus og er krævende cykling.

Ude på Otagohalvøen derimod er der mest asfalt og herligt kuperet. Når man frem til Taiaroa Head, længst ude på halvøen, byder naturen på møde med albatrosser (som kan studeres i deres reder på nært hold) og nærkontakt med sæler og sjældne guløjede pingviner. Især pingvinerne er skægge at følge, når de vralter i land i skumringen. De har deres reder højt oppe på bjergskråningerne, og gemmer man sig i det høje græs eller allerbedst bag de opsatte skjul, kan man se dem komme i lange rækker.

Se MyPlanets tur til Otago, hvor du kan se pingviner og albatrosser.