^
  • Auckland - en by med mange ansigter

Auckland - en by med mange ansigter

Går jeg en tur ned ad Ponsonby Road, K'Road og videre ned ad Queen Street til centrum, møder jeg, som i enhver storby, et væld af fremmede ansigter fra forskellige kulturer. Auckland er dog et møde med en del anderledes kulturer, end vi er vant til i Skandinavien, for her er det primært asiatiske, maori, og ikke mindst polynesiske ansigter blandet med pakeha (europæiske new zealændere), der indgår i gadebilledet.

Besynderligt nok kender jeg mindst til civilisationen fra Stillehavsøerne. Ironisk, fordi det rent faktisk er den tredje største befolkningsgruppe i New Zealand; en befolkning, der vokser 11 gange hurtigere end nogen anden kultur i New Zealand, og det er en fordobling over 30 år. Jeg blev derfor nysgerrig efter større indsigt i den polynesiske verden.

Planlægger du en ferie i Auckland, så se MyPlanets udflugt Smag på Auckland, som tager dig til den hyggelige bydel Ponsonby. Se også flere af MyPlanets rejseforslag til New Zealand, som tager dig til charmerende Auckland.

Familien og kirken
Efter en snak med Melani Anae, Director of Pacific Studies på University of Auckland, får jeg svar på meget af det, der undrer mig i forbindelse med Stillehavsboomet i New Zealand - med hovedadresse i Auckland, hvor 97% af New Zealands polynesiere bor.

- Baggrunden for Aucklands popularitet blandt polynesiere er en anden end i 60'erne, hvor arbejde, var målet. I dag er det mere et spørgsmål om at knytte familiebånd, og Auckland er stadig det sted, hvor kirken er etableret, og familierne holder til. Det er derfor naturligt, at tilflyttere gerne vil blive i det miljø, siger hun.

Melani Anae er selv samoansk, født i New Zealand af forældre, der netop kom fra Samoa for at finde arbejde. Hun har skrevet doktordisputats om new zealandsk-fødte samoaneres identitet og har i kraft af sit arbejde tæt kontakt med unge polynesiere.

Multikulturelt mekka
Melinda Messam, 27, er en af disse unge med rødder til Fiji, Hawaii, Samoa, England og Skotland, og hun er som adoptivbarn opvokset i et hollandsk/engelsk miljø i Rotorua. - Jeg føler mig både polynesisk og new zealandsk; mine aner er meget vigtige for mig. At bo i Auckland har gjort, at jeg identificerer mig i større grad med den polynesiske befolkning end før, hvor jeg har boet i byer som Wellington, Christchurch og Rotorua, der er temmelig "hvide".

- Alle de mange forskellige kulturer gør byen meget mere kosmopolitisk. Auckland har en råhed og "anderledeshed" som resultat af så mange forskellige kulturer samlet på et sted. Det kan jeg identificere mig med, og det er derfor jeg elsker at bo i Auckland, siger hun. Melani Anae tilføjer, at byen er tiltrækkende, fordi den er kendt som den polynesiske hovedstad i verden. Der er loppemarkeder og festivaler, hvor polynesiere og andre fremmede kulturer kan være som de vil.

De rigtige forbilleder
Netop unge som Melinda er vigtige i diskussionen om polynesiernes fremtid, fordi over halvdelen af den polynesiske befolkning i New Zealand er under 25 år (landsgennemsnittet ligger på 38%). Den polynesiske befolkning har historisk været nederst på den sociale rangstige. De fleste polynesiere har jobs, der er truet af den globale økonomi og den teknologiske forandring. Deres lave lønninger og deres større-end-gennemsnittet familier har gjort polynesierne til en nem skydeskive, og selv om kriminalitet er stigende inden for alle kulturer, så fokuserer medierne ofte på polynesierne.

Succeshistorierne findes, men det er typisk som forbilleder i sport eller tv-serier - et mønster, som Melani Anae gerne ser ændret. - Vi er i bunden, og der er kun en vej. Opad. Jeg tror, at dét, at flere af os new zealandsk-fødte polynesiere har magtpositioner, kommer til at gøre det nemmere at gøre en forskel og skabe forbilleder ud over rugbyspillere eller skuespillere i Shortland Street (new zea-landsk tv-serie, red.). Vi har mange folk fra Stillehavsøerne i den akademiske verden og i finansver-denen; dem hører man bare aldrig om. Nogle er kommet til tops på bekostning af deres kultur, men der er også os andre, som har formået at forblive tro mod vores kultur.

Fremtidens blandingsmodel
Melinda er et godt eksempel på fremtidens polynesiske ungdom. Hun er uddannet grafisk designer og arbejder som stylist for den store butikskæde, The Warehouse, et new zealandsk ikon for økonomisk succes. Hun mener, at hendes "succes" skyldes, at hun er opvokset i et multikulturelt miljø, hvor mange forskellige værdier har været repræsenteret. Hun planlægger at opdrage sine egne børn, den næste generation, på lignende vis. - Jeg tror, de vil vokse op med en blanding af de gener, jeg selv er et produkt af og søge de rødder, som de finder mest interessante, og jo mere polynesisk og kosmopolitisk Auckland bliver, jo mere sandsynligt er det, siger hun. 

Melani Anae er enig.

- Fremtidens børn af polynesiske forældre vil identificere sig med både deres polynesiske rødder og deres new zealandske. Vi er ikke det ene eller det andet, men mennesker, der prøver at komme frem i verden. Den polynesiske befolkning har drømme og ambitioner, der vokser i kombination med de muligheder, Auckland kan tilbyde. Der er en del vej igen, men med forbilleder som Melani Anae og Melinda Messam skulle den positive udvikling fortsætte og dermed gøre det polynesiske ansigt i Auckland mere respekteret.

Vidste du at...

  • 6,5% af den new zealandske befolkning er fra Stillehavsøerne?
  • De første polynesiere bosatte sig i New Zealand i det 10. århundrede, men det største antal kom i 1950'erne og 1960'erne, da New Zealand manglede arbejdskraft?
  • Den polynesiske befolkning forventes fordoblet inden 2031?
  • 40% af den polynesiske befolkning i New Zealand er under 15 år?
  • 4,5% af New Zealands arbejdsstyrke er polynesisk?
  • 97% af den polynesiske befolkning i New Zealand bor i Auckland?

Kilde: Statistics New Zealand