^
  • Alder ingen hindring for at rejse til New Zealand

Alder ingen hindring for at rejse til New Zealand

Milford Track på New Zealands sydlige ø er blandt verdens bedste vandreture og en udfordring for alle aldre.

Bliv inspireret af artiklen og se MyPlanets mange rejseforslag til New Zealand.

Vores new zealandske eventyr begyndte med en sejltur over Te Anau søen, og vi nærmede os de majestætiske fjeldmassiver med de sneklædte toppe. Gradvist blev der opbygget en spændingsladet, forventningsfuld stemning. Om bord fik vi lejlighed til at lære de øvrige vandrere at kende. Det var meget interessante mennesker af forskellig nationalitet.

Den første dags vandring foregik på en let 8 km lang sti i smuk bøgeskov langs med floden til Clinton Hut, hvor vi overnattede første nat. Der skulle vi afprøve gasblussenes evne til at forvandle den medbragte frysetørrede mad til noget spiseligt. Sult er som bekendt den bedste kok, og efter måltidet hyggede vi os lidt mere med de andre "trampere". Magelig som man med alderens ret er blevet, var det umådelig svært at sove sammen med 39 andre bunkbed-snorkere. Tankerne gik tilbage til soldatertiden, hvor man snorkede i takt - uden problemer. Men nu hvor kroppen var mør, men knoppen klar, blev man en oplevelse rigere. Til sidst sov man tungt af ren udmattelse...

Er du også interesseret i at vandre i New Zealand, så se MyPlanets vandreferie i New Zealand med Milford Track.

Over krystalklare floder
En ny solskinsdag gryede, og jeg gled ud af soveposen til en lille diskret påklædningsceremoni i overkøjen. Hurtigt op og ud til et emaljeret vaskefad på et træbord til etagevask i iskoldt vand. Aggressive sandfluer overfaldt os i store sværme. Hurtigt ind for at koge kaffevand. Fordi vi var de ældste i vandrerflokken, ville vi have et lille forspring.

Dagsetappen var kun på 13 km, men terrænet begyndte at blive mere kuperet og vanskeligt tilgængeligt. Heldigt nok undgik vi regn, også da vi senere forcerede nogle vanskelige vadesteder. Til stadighed får man hints om betydeligt mere våde vandringer ud fra små bemærkninger i hytternes gæstebøger. En skrev: - Does it ever stop raining? Hertil havde en anden optimistisk kommenteret: - That's why it's a rainforest!

På første del af dagsetapperne var det let at bære oppakningen, mens de otte kg blev blytunge hen på eftermiddagen. Her og der passerede vi over floder ad hængebroer. Aldrig havde vi set klarere krystalklart vand og med masser af sorte ål og regnbueørreder. Endelig nåede vi frem til overnatningsstedet ved Mintaro Hut.

Over Mackinnon Pass
Den tredje dag blev barsk. På kortet var det kun 14 km. Vi skulle klatre op til Mackinnon Pass 1.154 m over havet. Ikke nok med det. Siden skulle vi slæbe os ned på den anden side igen. Well, vi startede tidligt. Det er betydeligt nemmere at vandre op ad en bevokset bjergskråning, hvor man har mere kontrol over hvert skridt og nemmere kan balancere på ujævnheder. Nedad er det noget af et kunststykke at placere kropsvægten rigtigt og træde på den sten, som ser ud til at være mest stabil. Sommerdagene var lange, og fortsat havde vi et strålende vejr med himmelsk udsigt mod sneklædte fjeldtoppe. Langs bjergskråningen løb vandkaskader af smeltet sne ned i dalen og blev til vandløb indhyllet i frodige regnskovsfarvede nuancer.

Dramatiske udsigter
Den rige alpine flora var paradisisk og domineredes af Edelweiss og Mt Cook-liljer i hvide og gule nuancer. Blandt fuglene syntes vi bedst om keaen, en respektløs baskende papegøje med sine frække påfund at stjæle og vandalisere alt af værdi, som den kommer over på sin vej. Vel oppe i det højeste pas satte vi os bare ned og nød det utrolige syn med alpetoppene Mt Hart og Mt Mackenzie med Elizabeth gletsjeren. Ved den lodrette klippeafsats havde man den mest dramatiske udsigt 900 m lodret ned til Arthur Valley.

Næste overnatningshytte var Dumpling Hut. Dumpling betyder klump, og da vi satte os ned, føltes benene som to kraftesløse klumper hæftet til kroppen. En ung venlig australier halede en toliters dunk med hvidvin op af sin rygsæk og ville fejre dagens strabadser! Det nærmest sortnede for mine øjne, og jeg sagde pænt nej tak til vin for sikkert første gang i mit liv, gled ned i soveposen og sov med det samme!

Sidste etape
Det var halsbrækkende at komme ned fra overkøjen næste morgen på de vakkelvorne ben. Min hustru efterlod noget af nødprovianten og et par toiletruller til værdigt trængende, og med en lidt lettere oppakning satte vi ud mod slutmålet for vores vandring: Sandfly Point ved Milford Sound, 20 km borte.

Stien fulgte Arthur River, og vi passerede utallige vandfald, hvoraf Mackay og Giant Gate Falls var mest imponerende, fordi de målbevidste styrtede ned mod os fra stor højde. Mod slutningen kiggede vi ikke længere på vandfaldene, men bevægede os fremad gennem den mosgroede mørkegrønne bøgeskov. Vi vandrede videre over hængebroer, der krydsede vilde floder og langs den underskønne Ada sø.

Pludselig dukkede Sandfly Point hytten frem af ingenting. Vi havde gennemført vandringen og var glade og tilfredse over at have haft held til kunne vandre Milford Track i strålende solskin. Stedet levede op til navnet, og vi blev overfaldet og stukket uophørligt trods insektbeskyttelsesmiddel. Men hvad gjorde det? Vi havde jo fuldført vandringen uden en eneste vabel!

Om Milford Track

  • Beliggenhed: Milford Track ligger i Fiordland National Park i New Zealands sydvestlige hjørne.
  • Restriktion: 40 individuelle vandrere pr. dag. Bestil i god tid.
  • Åben for vandring: Fra november til april.
  • Forudsætninger: Vær i god træning, fordi man må bære hele sin udrustning i rygsæk
  • Om hytterne: Der er gaskomfurer i hytterne. Kvinder og mænd sover i samme rum i køjesenge.
  • Anbefalet udstyr: Tøj, sovepose, letvægtskogegrej og proviant til fire dage. Godt regntøj er uundværligt, fordi det statistisk set regner mere end 200 dage om året.
  • Pris: ca. $ 100 inkl. tre overnatninger. For omkring $ 1.000 ekstra kan man få en guide med på turen og slippe for selv at bære den tunge oppakning. Desuden har man en ekstra vandringsdag, og man skal ikke tænke på frokost og middagsmad.
  • Overnatning sker i mere bekvemme hytter af en højere standard, og der er brusere og varmt vand.