^
  • I autocamper langs Australiens østkyst

  • I autocamper langs Australiens østkyst

I autocamper langs Australiens østkyst

”Der kommer en kænguru”, gispede min kæreste og pegede længere frem ad den lille sti, vi gik på. Jeg stoppede og kiggede i den retning, han pegede. Ganske rigtig. Der kom en stor, rød kænguru hoppende roligt imod os. Vi stod helt stille og lod den komme tættere på. Vi turde næsten ikke trække vejret af frygt for at skræmme den væk. Men kænguruen hoppede bare roligt nærmere. Det var sidst på eftermiddagen nu, og landskaberne i Hillsborough National Park lå badet i solens gyldne skær. Insekternes summen fyldte luften, og et sted i det fjerne kunne vi høre et par papegøjer lette med en højlydt skratten. Men ellers var vi helt alene på stien - os og kænguruen, der hele tiden kom tættere på. ”Den må da have set os”, hviskede jeg til min kæreste. Men kænguruen virkede fuldstændig ligeglad med vores tilstedeværelse og fortsatte bare ufortrødent hen imod det sted, vi stod.

Da den var et par meter fra os, stoppede den op og kiggede på os som om, den ventede på, at vi skulle flytte os. I, hvad der føles som, lang tid stod vi der og så hinanden an, før kænguruen mistede tålmodigheden med os og dovent hoppede ud til siden. Den fortsatte i en lille bue rundt om os, og hoppede så igen ind på stien bag os, hvor den forsvandt ad den vej, vi var kommet.

Opstemt over den fantastiske oplevelse fortsatte vi opad mod udsigtspunktet på toppen af bakken. Det var helt tydeligt, at ingen havde gået her længe, for vi måtte bruge en kæp til at fjerne store spindelvæv over stien. Da vi endelig nåede toppen, hang solen lavt på himlen. Under os kunne vi se stranden, og i det lave, klare vand ud for kysten svømmede havskildpadder rundt som mørke skygger få meter fra kysten. Vi blev siddende der i et stykke tid og nød udsigten og stilheden. Men natten nærmede sig, og vi måtte tilbage til vores autocamper, inden mørket sænkede sig over Australien.

God tid til nætter i trætoppene

Det er ikke for ingenting, at ruten op langs Australiens østkyst er blandt de mest populære i landet. Turen har alt fra fantastiske nationalparker og spændende byer til smukke tropeøer og verdens største koralrev. Jeg havde oplevet det meste af det før på tidligere rejser, men det var første gang, min kæreste besøgte Australien. Så det var sjovt at se hans reaktioner, når han oplevede ting for første gang. Mødet med kænguruen i Hillsborough National Park var for eksempel første gang, han så en kænguru i vild natur, og der blev mange flere store førstegangsoplevelser, inden rejsen var omme.

Vi havde sat tre uger af til at køre turen fra Brisbane til Cairns. Det kan gøres hurtigere. Men vi kan godt lide at have god tid, når vi rejser. Det giver mulighed for at blive en ekstra dag, når vi finder et sted, vi kan lide, samt tage afstikkere fra ruten til nogle af de mange spændende steder, der ligger lidt væk fra hovedvejen. Fra Brisbane kørte vi eksempelvis lidt ind i landet til Lamington National Park, hvor vi boede på et af mine personlige yndlingshoteller i denne del af Australien; O’Reileys Rainforest Retreat. Resortet består af lækre villaer bygget i trækronerne med en fantastisk udsigt over nogle af de største subtropiske regnskove i Australien. Området har flere smukke vandfald, og de mange stier indbyder til vandreture på udkig efter det rige fugleliv.

Vores rullende hjem

Turen foregik i en Maui Ultima-camper, hvilket er det perfekte køretøj til en tur som denne. Vi havde bad og toilet i vognen, og køkkenet gav mulighed for selv at lave mad undervejs. Det er billigere end at spise ude hele tiden, og det er dejligt altid at have kolde drikkevarer lige ved hånden i køleskabet.



Vognen havde god plads til to voksne, uden at den blev alt for stor og svær at komme rundt med. Min kæreste var dog mest begejstret for den udendørs grill på siden af bilen, hvor næsten alle måltider under rejsen blev lavet. Australien har perfekt vejr til at grille, og der er noget særligt ved at sidde udenfor og spise til lyden af naturen omkring sig.

Nærkontakt med en dingo

Fra Lamington fortsætte vi nordpå via den hyggelige kystby Noosa til verdens største sandø, Fraser Island, der er et af de absolutte højdepunkter langs Australiens østkyst. Her strækker stranden sig i det uendelige, og flere steder ligger rustne skibsvrag som minder om fortidens forlis. I den tætte vegetation væk fra kysten gemmer sig en perlerække af smukke ferskvandssøer som Lake Makenzie og Lake Wabby, der indbyder til en dukkert i det klare vand.



Det var ikke muligt at udforske Fraser Island i autocamperen, da de eneste veje på øen er sandede hjulspor samt den brede strand, der fungerer som øens officielle motorvej samt landingsbane. Så vi måtte skifte vores autocamper ud med øens bedste resort, Kingfisher Resort, i et par nætter. Det var nu ikke noget skidt bytte, for Kingfisher Resort ligger helt fantastisk midt i den frodige vegetation og er det perfekte udgangspunkt for udforskning af øen på guidede ture i resortets firehjulstrukne bus.

En dag var vi for eksempel ude for at se solnedgangen over havet. Alle stod klar med kameraet for at indfange øjeblikket, da en dingo pludselig kom luntede fra buskene og ud på stranden. Fraser Island har en ganske stor bestand af dingoer, og i modsætning til fastlandet er dingoerne her ikke blevet blandet med tamhunde gennem tiderne. Men det kræver alligevel held at se Australiens største landrovdyr så tæt på. Der gik et sus igennem forsamlingen. Men dingoen var alt for optaget af at snuse rundt på stranden efter noget at æde til at ænse os. Vi fotograferede på livet løs, og glemte helt at holde øje med solen, der helt ubemærket forsvandt i havet. Dingoen blev der et stykke tid, inden den forsvandt i tusmørket lige så pludselig, som den var kommet. Vi så ikke solnedgang den dag. Men det var nu et godt bytte.

Rom, kvæg og vilde koalaer

Gradvist fortsatte vi nordpå. Ved Airley Beach stod vi til søs mellem tropeøerne Whitsundays og besøgte den berømte Whitehaven Beach, der er en stærk kandidat til titlen som Australiens smukkeste strand. Helt andre oplevelser ventede i Bundaberg, hvor vi besøgte det berømte rom-destilleri og så, hvordan sukkerrør blev forvandlet til de gyldne dråber. Sukkerrør har spillet en vigtig rolle i Queenslands historie, og rom var et biprodukt i sukkerproduktionen. I dag er der længere mellem sukkerrørsmarkerne, men der produceres stadig rom i stor stil i Bundaberg. En andet vigtig industri i Queensland er kvæg, der drives ind fra de enorme kvægfarme i outbacken til udskibsningshavne langs kysten. Sådan har det været i mere end 100 år, og selvom lastbiler i dag bruges i højere grad end heste og lasso, så er det stadig fascinerende at se en aktiv kvæghavn som den i Townsville.

Det er også fra havnen i Townsville, at man tager båden til Magnetic Island. Øen har smukke strande. Men for os var det store trækplaster på Magnetic Island først og fremmest dyrelivet. Øen har en af de største bestande af koalaer i Australien, og hvis man ved, hvor man skal kigge, er der gode chancer for at se de nuttede pungdyr i fri natur. Noget der desværre bliver mere og mere sjældent i Australien, hvor bestanden af vilde koalaer er mere truet, end de fleste er klar over. Men også denne gang var vi heldige, og det varede ikke længe, før vi fik øje på den første koala, der sad i en trækrone og gumlede på eukalyptusblade. Det blev til mange flere i løbet af dagen, hvor vi også kom ganske tæt på en flok kænguruer, der græssede i en lysning nær stien.



Under jorden i Undara

Længere mod nord forlod vi igen kysten og søgte ind i landet mod den lille udpost Undara. Ved første øjekast syner Undara ikke af meget, og det kan være svært at se, hvad man skal i dette afsidesliggende, tørre sted på kanten af Australiens uendelige Outback. Men under jorden gemmer Undara på en helt unik naturoplevelse. For omkring 190.000 år siden var der meget termisk aktivitet i Australiens undergrund, og mægtige vulkanudbrud formede landskaberne igen og igen. Ét af disse udbrud var så kraftigt, at mægtige lavastrømme blev sendt med eksplosiv kræft gennem flodlejre, dale og andre sænkninger i landskabet. Dette skabte et netværk af lavatunneller, der strækker sig mere end 100 kilometer under jorden. Nogle steder er taget faldet sammen, så det er muligt at træde ned i denne fremmedartede verden.

Aften under stjernerne

Den aften overnattede vi i Undara. Aftenluften var mærkbart køligere her inde i landet end langs kysten, så vi rykkede os tættere sammen omkring det knitrende bål. Vi kunne høre det pusle i krattet omkring os. Måske en fugl, der gik til ro. Eller et possum på jagt efter noget at spise. Australien har masser af finurlige natdyr, man ofte hører, men sjældent ser.

Flere rejsende kom til og tog plads omkring bålet. Deriblandt en lokal australier, der iført den karakteristiske bredskyggede hat og en fantastisk australsk accent begyndte at fortælle historier om sit liv i vildmarken. Tekanden kogte lystigt i gløderne, og over os tændes stjernerne en efter en.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at det var den aften, at min kæreste for alvor fandt det Australien, han drømte om. Sikkert er det i hvert fald, det er på aftener som denne, at min egen kærlighed til Australien forstærkes, og jeg begynder at drømme om rejse nummer 11, 12 og 13. For man bliver aldrig færdig med Australien. Tværtimod giver hvert besøg mig kun lyst til at se endnu mere af dette fantastiske land.

Kom til rejseforedrag om Australien
Klik her og læs mere om MyPlanets rejserforedrag om Australien