^
  • Canada – bjørnenes legeplads

Canada – bjørnenes legeplads

I det vestlige Canadas dybe skove regerer grizzly- og sortbjørnene, og intet andet sted i verden er så godt at opleve de store dyr som i Canada. Du kan være heldig at se dem søge føde i skoven, lunte afsted i vejkanten eller fange laks i floderne. Bjørnene ser umiddelbart søde ud, men lad dig ikke narre af deres bløde, godmodige ydre. Det er stærke og vilde dyr, der lever i fri natur. Så kom nu ikke alt for tæt på.

Et møde der gjorde indtryk

MyPlanets rejsekonsulent Betina har haft fornøjelsen af at tilbringe nogle dage på Knight Inlet Lodge, der ligger ved Canadas vestkyst. Der findes næppe noget bedre sted at opleve Canadas dyreliv både til lands, til vands og i luften. 



Men det var mødet med en bjørnemor og hendes unger, der gjorde størst indtryk på Betina.

”Jeg bliver ofte spurgt om, hvad der gør Knight Inlet Lodge så speciel, og jeg har virkelig svært ved at sætte ord på det. Det er heller ikke lykkes mig at finde et billede, der rigtigt viser den skønne natur, lodgen er omgivet af, eller de helt specielle øjeblikke vi havde med de store grizzlybjørne, som vi mødte lige på den anden side af lodgen.

En af de største oplevelser var uden tvivl, da vi så grizzly-mor Bella med sine tre unger. Ungerne var blevet sultne, og selvom det ikke helt passede Bella, så smed hun sig på ryggen med alle fire poter i vejret og lod sine tre unger dige ved hende. Vi sad der i en lille båd kun 50 meter væk fra hende, og så hvordan de små unger lagde sig til rette og brummede af tilfredshed. Så stille var der. Øjeblikket var så unikt, at selv guiden måtte have kameraet frem og tage et par billeder. Jeg nåede ikke at få så mange billeder af det, da det var et så særlig og ømt øjeblik, at jeg bare gik helt i stå og nød oplevelsen.”

De bedste steder at opleve bjørne

Der er mange andre steder i det vestlige Canada, hvor du kan opleve bjørne i fri natur. Bo på en hyggelig lodge og brug dagene på at udforske Canadas storslåede natur, og lede efter dyrelivet, som omgiver dig.

Hvis du drømmer om at opleve Canada i 2019, så kan du allerede nu bestille din bjørneoplevelse. Dermed er du sikker på at stå i første række til bjørnene. Hos MyPlanet har vi et stort udvalg af lodges på Canadas vestkyst, hvor du har gode muligheder for at se bjørne. Vores mest populære er:

Spirit Bear Lodge

Lodgen ligger ved Klemtu på Swindle Island, nord for Bella Bella på vestkysten af Canada.



Du kan vælge mellem 4 dage/3 nætter, 5 dage/4 nætter, 6 dage/5 nætter og 7 dage/6 nætter.

Pris pr. person pr. nat i delt dobbeltværelse fra kr. 5.900 (3 nætter) og fra kr. 5.100 (5 nætter).

Prisen inkluderer: Fly mellem Vancouver og Bella Bella, bådtaxi fra Bella Bella til Spirit Bear Lodge og retur, transport i området, professionelle guider, overnatning på Spirit Bear Lodge, helpension, vin til aftensmaden, heldagsudflugter med bjørnesafari, kultur og naturhistorisk sightseeing båd tur, mulighed for at sejle kajak, hvalsafaritur, unikke ture til Kitasoo/Xai’xais First Nation og aftenunderholdning i langhus samt personligt udstyr, hvis nødvendigt.

Hvornår: Mellem 1. juni og 7. oktober 2019.

Vurdering: 5,0. 94% af gæsterne giver Spirit Bear Lodge 5 (fremragende) af 5 mulige.

Farewell Harbour Lodge

Lodgen ligger på Berry Island i Johnstone-strædet sydøst for Port Hardy på vestkysten af Canada.



Du kan vælge mellem 4 dage/3 nætter, 5 dage/4 nætter, 6 dage/5 nætter og 7 dage/6 nætter.

Pris pr. person pr. nat i delt dobbeltværelse fra kr. 6.400 (3 nætter) og fra kr. 6.000 (5 nætter).

Prisen inkluderer: Transport mellem Alder Bay Resort (Vancouver Island) og Farewell Harbour Lodge, transport mellem lufthavnen i Port Hardy og Alder Bay Resort og retur (hvis nødvendigt), overnatning i gæsteværelse, helpension inkl. vin til aftensmaden og ikke-alkoholiske drikke, transport, bjørnesafariture, aftenpræsentationer, og personligt udstyr, hvis nødvendigt.,

Hvornår: Mellem 1. juni og 9. oktober 2019.

Vurdering: 5,0. 96% af gæsterne giver Farewell Harbour Lodge 5 (fremragende) af 5 mulige.

Great Bear Lodge

Lodgen ligger på flydeponton ved Gribbell Island, midt mellem Bella Bella og Prince Rupert på vestkysten af Canada.



Du kan vælge mellem 4 dage/3 nætter og 7 dage/6 nætter.

Pris pr. person pr. nat i delt dobbeltværelse fra kr. 5.700 (3 nætter) og fra kr. 4.799 (6 nætter).

Prisen inkluderer: Vandflyvertur fra Port Hardy til lodgen og retur, overnatning på Great Bear Lodge, helpension, transport ifm. daglige ture, bjørnesafari, vandretur eller bådtur, professionelle guider og biologer samt personligt udstyr, hvis nødvendigt.

Hvornår: Mellem 7. maj og 16. oktober 2019.

Vurdering: 5,0. 90% af gæsterne giver Great Bear Lodge 5 (fremragende) af 5 mulige.

Knight Inlet lodge

Lodgen ligger på flydeponton nordøst for Campbell River i Knight Inlet bugten på fastlandet af Canadas vestkyst.



Du kan vælge mellem 3 dage/2 nætter, 4 dage/3 nætter, 5 dage/4 nætter, 6 dage/5 nætter og 7 dage/6 nætter.

Pris pr. person pr. nat i delt dobbeltværelse fra kr. 4.500 (2 nætter) og fra kr. 5.000 (3 nætter).

Prisen inkluderer: Første nat på hotel i Campbell River, følgende nætter på Knight Inlet lodge, vandflyvertur fra Campbell River til Knight Inlet og retur, helpension på lodgen, bjørnesafari, bådtur i Glendale Cove, alt transport mellem lodgen og udsigtsplatforme (sensommer), bjørnesafaribådture (forsommer og sommer) samt personligt udstyr, hvis nødvendigt.

Hvornår: Mellem 21. maj og 14. oktober 2019.

Vurdering: 5,0. 93% af gæsterne giver Knight Inlet Lodge 5 (fremragende) af 5 mulige.