^
  • Blandt bjørne og hvaler

    12 dage fra kr. 18.900

  • Blandt bjørne og hvaler

    12 dage fra kr. 18.900

  • Blandt bjørne og hvaler

    12 dage fra kr. 18.900

  • Blandt bjørne og hvaler

    12 dage fra kr. 18.900

  • Blandt bjørne og hvaler

    12 dage fra kr. 18.900

Blandt bjørne og hvaler

Denne ferie i Canada byder både på storbycharme i Vancouver, et rigt dyreliv på Vancouver Island og andre spændende ture undervejs.

12 dage fra kr. 18.900

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 24.300 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 2.900
Prisen inkluderer: Fly, udflugter, vandflyvertur, billeje og overnatninger samt flere måltider

Vildmarksliv kombineret med storbyatmosfære og hele tiden er du tæt ved vandet. Det er denne kør-selv-tur langs kysten i det vestlige Canada. En tur med mange aktiviteter, hvor du oplever det bedste, som Vancouver Island har at byde på.

En spændende kør-selv ferie
I Victoria oplever du Canadas mest britiske by og herfra skal du også på hvalsafari. Du kommer igennem Cathedral Grove, hvor træerne er næsten 90 m høje og over 800 år gamle. Den lille by Tofino på vestkysten og et af de bedste steder i Nordamerika, hvis du vil opleve hvaler. Igen er der inkluderet en hvalsafari. Tofino er også et godt udgangspunkt for oplevelser i Pacific Rim National Park, der strækker sig 130 km langs vestsiden af øen og veksler mellem forrevne klipper og vidunderlige sandstrande, og der er ingen ende på naturoplevelserne.

Vancouver Island
På Vancouver Islands østside skal du med vandflyver for at komme til Knight Inlet, der ligger helt isoleret, og her er mulighed for at se bjørne, både brune og sorte, helt tæt på. Turen slutter med nogle dage i fantastiske Vancouver.

Forlæng med et fantastisk krydstogt
Forlæng eksempelvis rejsen med et fantastisk krydstogt nordpå gennem skærgården mod Alaska. På vejen venter fantastiske landskaber, rigt dyreliv og små, afsidesliggende byer. Læs mere om krydstogtet til Alaska her. 

Kom til rejseforedrag om Canada

I løbet af året holder vores dygtige foredragsholder Arne Naamansen foredrag om rejser til Canada. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark, hvor du flyver fra Billund/København til Vancouver på Canadas vestkyst. Efter ankomsten til Vancouver Airport i Vancouver-forstaden Richmond og afhentning af den lejede bil går turen til hotellet, der ligger kun få minutters kørsel fra lufthavnen. Vi har valgt et hotel kun 5 minutter fra lufthavnen. I receptionen på hotellet får du udleveret detaljeret dag-for-dag beskrivelse, kort og masser af information til rejsen. Vi foreslår at du venter med at opleve Vancouver by til du kommer tilbage fra Vancouver Island.

Dag 2-3: Victoria

Dagen begynder med en 90 minutters flot skærgårdsejltur fra Tsawwassen til Swartz Bay. BC Ferries sejler mellem klippeskær og Gulf Islands til Vancouver Island. Du fortsætter ad Saanich Peninsula til Victoria, provinshovedstaden i British Columbia.

Du kan også vælge at besøge den imponerende botaniske have, Butchard Gardens, som ligger lige på ruten. Haven er en af Vancouver Island/Victorias største attraktioner og en af verdens smukkeste haver. Nyd de dejlige arrangementer af blomster i the Sunken Garden, i de japanske og italienske haver, den engelske rosenhave og den pragtfulde Ross fontæne.

Victoria har en imponerende maritime historie og masser af engelsk kolonitidscharme. Du bor centralt og kan gå rundt i Victorias hyggelige gader. Den sene eftermiddag kan bruges til Five-O-Clock Tea på the Empress Hotel, der ligger ved havnefronten.

I rejsen er inkluderet en hvalsafaritur, hvor du i en zodia-gummibåd sejler ud i Juan de Fuca-strædet på "jagt" efter spækhuggere, gråhvaler, sæler, havskildpadder og meget vandet marint dyreliv.

British Columbias provinshovedstad byder på flere gode museer som f.eks. Royal British Columbia Museum, hvor udstillingerne viser nybyggerliv, men også nordvestkyst-indianernes liv og deres op til tyve m høje og flot udskårne totempæle. Bag museet i Thunderbird Park står en flot samling totempæle. Victoria Bug ZOO, Craigdarroch Castle og Art Gallery of Victoria trækker også mange besøgende til. Emily Carr House på 207 Government Street hylder Canadas store kvindelige forfatter og maler, Emily Carr. En let gåtur fra centrum ligger Beacon Hill-parken, der er et populært sted for de lokale at hænge ud og dyrke sport.

Victorias lille Chinatown er en af Canadas ældste asiatiske bydele og har en klassisk rød kinesisk port, gadenavne på kinesisk, eksotiske frugter foran butikkerne, familiedrevne restauranter og den smalle Fan Tan Alley mellem Fisgaard S. og Pandora. Bydelen tiltrækker i dagtimerne besøgende med smag for det fremmede.

Turistlivet i Victoria er centreret omkring havnen, The Empress Hotel, provinsparlamentet og Government Street, hvor souvenirbutikkerne snubler over hinanden i forsøget på at lokker turister ind.

Dag 4-5: Tofino

Fra Victoria går turen først langs østkysten og derefter hen over rygradden på Vancouver Island og til øens vestkyst. Inden du skal snor dig langs floderne gennem bjergene kommer du til Cathedral Grove, hvor træerne er næsten 90 m høje og over 800 år gamle.

Tofino
Ikke langt fra Pacific Rim National Park på vestkysten af Vancouver Island ligger Tofino. For enden af landevejen og ud til Clayoquot Sound smiler den lille hyggelige fiskerby til den rejsende. Herfra kan du komme på hval- og bjørneture, men også bådture i sundet med vandreture på små ubeboede øer.

I rejsen er inkluderet en 3-timers hvalsafaritur, hvor du båd sejler ud i fjorderne på vestkysten på "jagt" efter hvaler, sæler, oddere, havskildpadder og meget andet marint dyreliv.

Dag 6: Campbell River

Rejsen fortsætter til østkysten af Vancouver Island og til Campbell River. Som et smørhul midt på østsiden af Vancouver Island ligger Campbell River, og der er fra byen mange muligheder for udflugter. Vælg mellem grizzlyture, hvalsafari, fisketure eller prøv at snorkle med laks.

Dag 7: Knight Inlet

Dagen begynder med en vandflyvertur fra Campbell River til Knight Inlet Lodge, hvor du skal være det næste døgn. Alle måltider på Knight Inlet Lodge er inkluderet og dertil kommer ture, så du har gode muligheder for at komme helt tæt på bjørnene. Knight Inlet Lodge ligger på en tømmerflåde midt i vildmarken, så du bor midt det vestlige Canadas skønneste natur. Pakke inkluderer transport med vandflyver til Knight Inlet og retur, bjørnetur og sejltur i Glendale Cove.

Overnatning: Knight Inlet Lodge.

Dag 8-10: Vancouver

Vancouver har en af verdens smukkeste beliggenheder. Selv naturelskere må overgive sig, når de står på Grouse Mountain og nyder for udsigten over byen ved Stillehavet med de sneklædte bjerge i ryggen. Blot en times kørsel fra storbyen, og du kan river rafte, stå på ski, mountainbike og vandre.

Cypress Provincial Park 13 km fra byen har vandreruter af forskellig sværhedsgrad, og den mest krævende går til the Lions - de to bjergtinder, som man kan se fra Vancouvers centrum. Du behøver dog ikke at tage længere end til Stanley Park for at få en naturoplevelse - et 400 ha stort naturområde med 10 km kystlinje, strande, udsigtspunkter og stier flittigt benytter af joggere og cyklister.

Vancouver består af flere bydele med hver deres hjerte og unikke charme, som tilsammen gør Stor-Vancouver helt speciel. Her i Vancouver kan du møde hele verden. Alle kulturer findes i Vancouver.

Vancouver har flere gode shopping malls, men den bedste og største ligger i Vancouver forstaden Richmond. I Metropolis at Metrotown har du mulighed for at købe løs i 450 butikker i flere etager og flere "tårne" ligesom der er masser af underholdning og restauranter. Metropolis at Metrotown er British Columbias største indkøbscenter.

Gastown-bydelen med Water Street har mange gallerier med indiansk kunst og souvenirbutikkerne med T-shirts og mini-totempæle, mens Robson Street er fyldt med souvenirbutikker og tøjbutikker.

Dag 11: Afrejse fra Vancouver

Efter nogle dage tæt på naturen og nogle dage i en af verdens dejligeste storbyer er det tid til at sige farvel til Vancouver og Canada.

Du kan vælge at tilkøbe flere dage og flere oplevelser. Eksempelvis et krydstogt langs Canadas vestkyst og helt til Alaska eller gøre stop i Toronto på flyrejsen hjemover og besøge Niagara Falls.

Dag 12: Tilbage i Danmark

I dag lander du i Danmark efter en spændende rejse til Canada.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
Lavsæson  Fra kr. 24.300  Fra kr. 18.900
Højsæson  Fra kr. 27.900  Fra kr. 21.800
 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse til Vancouver tur/retur
  • 10 dages leje af mellemklasse sedanbil i stil med Chevrolet Impala inkl. forsikringer, fri km og første tankfuld benzin
  • Mulighed for opgradering til en bil i stil med Cadillac luksussedan eller amerikansk stationcar (SUV) fra kr. 600
  • 1 overnatning på hotel i Vancouver
  • Færge fra Tsawwassen til Swartz Bay
  • 2 overnatning på hotel i Victoria 
  • 3 timers hvalsafari i zodiac-båd ved Victoria
  • 2 overnatninger på hotel i Tofino 
  • 3 timers hvalsafari i Zodiac-båd ved Tofino
  • 1 overnatning på hotel  i Campbell River 
  • Vandflyvertur fra vandflyverbasen i Campbell River til Knight Inlet Lodge
  • 1 overnatning på Knight Inlet Lodge inkl.: 2 x morgenmad, 1 x frokost, 1 x middag med vin
  • 2 timers bjørnesafaritur. Transport til og fra udsigtsplatform, hvorfra du kan se bjørnene fra slutningen af august og til oktober (I foråret og til ultimo august foregår bjørnesafariturene i båd på fjorderne)
  • 2 timers Knight Inlet sightseeingtur i båd
  • Mulighed for en tidlig bjørnesafaritur på afrejsedagen
  • Vandflyvertur tilbage til vandflyverbasen ved Campbell River
  • Færge fra Nanaimo til Horseshoe Bay
  • 3 overnatninger på hotel  i Vancouver
  • Mulighed for opgradering til højere hotelstandard
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • 7 nætters krydstogt i indvendig kahyt fra Vancouver op langs Canada og Alaskas kyster og tilbage til Vancouver inkl. fuld pension, drikkepenge på skibet, samt underholdning og aktiviteter ombord
  • Mulighed for opgradering til udvendig kahyt fra kr. 2.500 og til kahyt med balkon fra kr. 8.000
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Højsæson

Højsæson for rejser til Canada og Alaska er i folkeskolernes sommerferie samt omkring højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 6-16 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.