^
  • Great Lakes Musik Tur

    Ruteforslag til tur i autocamper omkring de store ferskvandssøer i Canada og USA

  • Great Lakes Musik Tur

    Ruteforslag til tur i autocamper omkring de store ferskvandssøer i Canada og USA

Great Lakes Musik Tur

Se de store ferskvandssøer mellem Canada og USA på dette road trip, og oplev musikken i Chicago og Detroit.

En tur, hvor du kan nyde blues i Chicago, Motown og Rock'n Roll i Detroit og besøge Canadas største by, Toronto, og opleve de store ferskvandssøer mellem Canada og USA.

Turen i autocamper kan begynde og slutte i Chicago og Toronto.
Forslag til varighed: 8-12 dage.
Længde: 2.100 km.

Great Lakes Music Tour i autocamper /motorhome
Rejser i autocamper (motorhome) rundt i om de store søer i det centrale USA og Canada kan gøres på mange måder, men her ser du et forslag til en god rute med stop i Chicago, Detroit, Toronto og Niagara Falls. 

Rytmen bestemmer du selv. Hvor mange dage du vil bruge de forskellige steder, om du vil lægge flere stop ind, eller om du vil køre en helt anden rute.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Stop 1: Chicago til Coloma/St. Joseph

Hent din autocamper (motorhome) hos Cruise America i Chicago og kør mod øst, fra Illinois til Indiana. Når du krydser statsgrænsen kommer du til Gary, hvor Michael Jackson blev født. Det bliver kun til kort tid i Indiana, inden du krydser grænsen til Michigan og kommer til turens første campingplads. Tæt ved Lake Michigans gode strande og tæt ved St. Joseph ligger din KOA-campingplads. Besøg National Park Services Indiana Dunes eller Warren Dunes State Park.
175 km til Coloma/St. Joseph.

Stop 2: Detroit i Michigan

På vejen til Detroit med Motown musik i højtalerne kommer du forbi Battle Creek, hvor Dr. Kellogg opfandt Kelloggs cornflakes. Ved Battle Creek og tæt ved I-94 ligger det store "Full Blast" udendørs vandland. Campingpladsen vi foreslår ligger kun en halv times kørsel fra Detroit og tæt ved Henry Ford museet. Besøg Arctic Ring of Life i Detroit ZOO, hvor isbjørnene er i fokus med udstilling og en af verdens største habitater for isbjørne i fangenskab og en 20 meter land glastunnel under vand, så du helt tæt på kan se isbjørne svømme rundt.
275 km til KOA Greenfield Detroit.

Stop 3: Toronto i Ontario, Canada

Du krydser i autocamperen nu grænsen mellem USA og Canada. Du kan køre gennem Chatham, London og Kitchener/ St. Jacobs med mennonitterne, hvor tiden har stået stille i 200 år, og de kører stadig i hestevogn. Ved Toronto kan du bo på Leisure Time Park, der ligger 30 km nord for byen. Besøg CN Tower, der indtil 2007 var verdens højeste fritstående bygning.
450 km til Toronto i Canada.

Stop 4: Niagara Falls

Efter nogle dage i Toronto kan du følge Lake Ontario-søen mod sydvest til hyggelige Niagara-on-the-Lake, besøge vingårde, smage på den sukkersøde is-vin, for at komme til Niagara Falls. Campingpladsen vi foreslår er kun ti minutters kørsel fra vandfaldet. Nyd vandfaldet i morgenlys og om aftenen med kunstigt lys på, tag en tur med "Maid of the Mist"-båden og kom tæt på vandfaldet nedenfra. Besøg Niagara-on-the-Lake og en vingård på vejen til Niagara Falls.
175 km til Niagara Falls. 

Stop 5: Cleveland i Ohio

Turen går nu tilbage til USA, forbi Buffalo, og med kurs mod Cleveland i Ohio. Her kan du opleve den imponerede arkitektur, der huser Rock & Roll Hall of Fame Museum. Gå indenfor til en tur ad rockens spændende sti. Woodside Lake campingpladsen er sydøst for Cleveland. Besøg Preque Isle State Park ved Erie i Pennsylvania. Parken ligger som en halvø ud i Lake Erie og har gode strande, masser af udendørsaktiviteter og et helt unikt fugleliv. Er du til shopping, så tag et kig indenfor i Aurora Farm's Premium Outlet - tæt ved Woodside Lake campingpladsen, hvor du tæt ved også finder Geauga Lake's Wildwater Kingdom - et overdimensioneret vandland.
375 km til Cleveland.

Stop 6: Toledo

Rejsen fortsætter mod vest. Er du til adrenalinkick, så gør stop ved Cedar Point Amusement Park - "Roller Coaster Capital of the World", hvor du fra toppen af rutsjebanerne har udsigt til Lake Erie. Herefter har du en time til at få pulsen ned, inden du er fremme ved Stony Ridge KOA-campingpladsen.  Besøg Inland Seas Maritime Museum i Vermillion. Et søfartsmuseum der er dedikeret til den gribende historie om sejlskibene på de store ferskvandssøer.
210 km til Toledo.

Stop 7: Chicago i Illinois

Ohio, Indiana, Illinois og du er tilbage ved Chicago. Vi foreslår Chicago Northwest KOA, så har du kun en kort tur tilbage til Cruise America, hvor du skal aflevere motorhomet. I nærheden af campingpladsen finder du Donley's Wild West Town og kan få et kig tilbage i 6-løbernes tid. Besøg Illinois Railway Museum i Union, USA største jernbanemuseum.
420 km til Union/Chicago. Fra campingpladsen er der kun 20 km til Cruise America, hvor du skal aflevere autocamperen / motorhomet.

Kort