^
  • Det bedste af Vestcanada

    Ruteforslag til tur i autocamper i det vestlige Canada inklusiv Rokcy Mountains

Det bedste af Vestcanada

Vi hjælper dig med at planlægge rejsen, imens du kan gå og glæde dig til at komme på eventyr. Kontakt os i dag!

Fra verdens smukkeste storby, Vancouver, og dybe fjorde på vestkysten til smaragdgrønne bjergsøer og snedækkede bjergtoppe i op til 4.000 meters højde i de canadiske Rocky Mountains. En tur med mange naturmæssige højdepunkter: Banff, Jasper og Yoho nationalparkerne.

Turen i autocamper (motorhome) kan begynde i Vancouver, Calgary eller Seattle i USA.
Forslag til varighed: 8-14 dage.
Længde: 1.850 km.

Det vestlige Canada inkl. Rocky Mountains i autocamper / motorhome
Rejser i autocamper / motorhome rundt i det vestlige Canada kan gøres på mange måder, men her ser du et forslag til en god rute med stop i Vancouver, Banff og Jasper, evt. en afstikker til Calgary. 

Rytmen bestemmer du selv. Hvor mange dage du vil bruge de forskellige steder, om du vil lægge flere stop ind, eller om du vil køre en helt anden vej.

 

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Stop 1: Vancouver i British Columbia

Efter at have hentet motorhomet kører du den korte tur til Vancouver forstaden Burnaby, hvor du kan bo den første nat. Burnaby Cariboo RV hører til de bedste pladser i Canada og er perfekt, når vestkystens perle, Vancouver, skal udforskes. Besøg Safeway og Walmart, så du kan få fyldt køleskabet op. 24 km til Burnaby Cariboo RV Park. 

Stop 2: Okanagan

Nu går det ad Transcanada Highway mod øst. Først skal du gennem Fraser-dalen, der følger Fraserfloden. I bunden af dalen ligger Hope, og de første bjerge melder sig. Fra Hope følger du Highway 3 mod Okanagan Valley, der er omgivet af høje, bløde bakker og velsignet med et varmt klima. Området kaldes for British Columbias frugtkurv, og der er en del vingårde. Vi foreslår, at du camperer i Okanagan Lake-området, nord for Penticton. Der er to gode campingpladser (North & South Park), hvor der er mulighed for at få en plads lige ved søen. De skønne sandstrande langs Okanagan Lake er omgivet af "ponderosa pines" og langt græs. Søen er perfekt til alle former for vandaktiviter. Besøg Othello-Quintette Tunnels, der ligger lige uden for Hope, for at se det komplekse system af tunneller og broer, som bragte toget ad den gamle Kettle Valley Railroad gennem kløfterne ved Hope.
330 km til Okanagan.

Stop 3: Revelstoke National Park

Vingårde, frugtplantager, bløde bjerge og søer præger turen til Revelstoke, der ligger ved Revelstoke National Park og Glacier National Park. Revelstoke ligger spektakulært, og fra byen er der udsigt til snedækkede bjergtoppe og Revelstoke er et godt udgangspunkt for udendørsaktiviteter. Klemt inde mellem Selkirk-bjergene mod øst og Monashees mod vest var Revelstoke i begyndelsen af 1900-tallet udråbt til at være hovedstaden for de canadiske alper og kendt som "The Mountain Paradise".
235 km til Revelstoke.

Stop 4: Lake Louise i Banff NationalPark

Turen til Lake Louise byder på en tur over Roger Pass og flere og endnu mere betagende bjerge, som afløses af dybe dale. Efter Revelstoke og Glacier kører du gennem Yoho Nationalpark for at komme til Banff National Park. Vi foreslår nogle dage på campingpladsen ved Lake Louise, hvorfra du kan udforske de mange smaragdgrønne søer med Lake Louise og Moraine Lake som de to bedste. Tag også nogle ture til toppen af bjergene. Til fods eller i gondol. Det er også oplagt med en tur ad Bow Valley Parkway til Banff by og nogle nætter på Tunnel Mtn. campingpladsen. Besøg Kicking Horse River, hvor den flyder under Natural Bridge i Yoho National Park.
230 km til Lake Louise i Banff National Park.

Cruise Canada icefields parkway canada autocamper MyPlanet

Stop 5: Jasper & Icefields Parkway

Icefields Parkway. Verdens smukkeste landevej venter på vejen mod Jasper. De 232 km vej løber det meste af tiden i dybe dale indrammet af savtakkede bjergtoppe, isbræer og gletsjere. Der er mange udsigtpunkter langs vejen og gode muligheder for at vandre eller nyde et roligt øjeblik med udsigt til den smaragdgrønne Peyto Lake eller Bow Lake, eller se og høre bruset fra vandfaldet Athabasca. Du kan også vælge at tage et campingstop på en naturcampingplads langs Icefields Parkway. I Jasper er der flere campingpladser at vælge imellem. Besøg Athabasca Glacier, der er en af de mest tilgængelige gletsjere i Nordamerika.
232 km til Jasper by i Jasper National Park.

Stop 6: Clearwater & Wells Grey Provincial Park

Fra Jasper National Park går det via Yellowhead Highway mod vest gennem Mt. Robson Provincial Park, hvor det højeste canadiske bjerg i Rocky Mountains troner frem. Der bydes du på uendelige km af træer og floder, mens du kører mod sydvest. Columbia-bjegene er på din venstre side og Wells Gray Provincial Park til højre. Målet er Clearwater. Vi foreslår en nat på Birch Island campingpladsen lidt før Clearwater, men der er også en KOA-campingplads i Clearwater. Wells Gray PP har nogle af Canadas flotteste vandfald og mange søer, der indbyder til en kanotur. Besøg Wells Gray Provincial Park.
320 km til Birch Island, Clearwater.

Tilbage til Vancouver

Du kan vælge den direkte tur via Kamloops og ad Transcanada tilbage til Vancouver eller den smukke, men længere rute via Whistler og Sea to Sky Highway 99. Vi anbefaler nogle nætter på Burnaby RV Park, hvorfra du nemt kan nå Vancouver. Fra campingpladsen går der bus til centrum eller I kan gå 15 minutter og tage det hurtige SkyTrain rundt i byen. Vancouver er en perle og fortjener, at du bruger nogle dage på at se, hvad byen kan tilbyde. Vancouver ligger smukt mellem bjergene mod nord og havet mod vest. Besøg Stanley Park, Gastown, MetroTown shoppingmall, Grouse Mountain. Fra Burnaby er der kun en kort tur tilbage til Cruise Canada, hvor autocamperen (motorhomet) skal afleveres.
480 km til Vancouver.

Kort