^
  • Steder du bør besøge i Østcanada

Steder du bør besøge i Østcanada

Vores bud på 5 kendte, mindre kendte og næsten ukendte steder og oplevelser i det østlige Canada. Steder du bør overveje at besøge på din tur rundt i Canada.

Kendte

  • Toronto. Canadas største by med imponerende CN Tower.
  • Niagara Falls. Nogle af verdens mest imponerende vandfald.
  • Kulturelle, hyggelige og meget europæiske Quebec City.
  • I Nova Scotia byen Lunenburg, der har eksisteret siden 1700-tallet, som er fyldt med kunstbutikker og er med på UNESCO Verdens kulturarvsliste.
  • Byen Churchill ved Hudson-bugten i Manitoba, hvor bjørnene hvert efterår går gennem gaderne.

Mindre kendte

  • Prince Edward Island og forfatteren Lucy H. Montgomerys "Anne fra Grønnebakken".
  • Bay of Fundy mellem New Brunswick og Nova Scotia har et af verdens største tidevand.
  • Gros Morne National Park i Newfoundland. Ligner noget fra en anden tid og planet.
  • Iqaluit ("Sted med mange fisk" på Inuktitut-sprog og før 1987 kendt som Frobisher) er den største by i Nunavut Territoriet.
  • Bruce Peninsula i Ontario og byen Tobermory, hvorfra du kan komme ud og snorkle i helt klart vand hen over mange forskellige skibsvrag.

Næsten ukendte

  • Vikingernes bebyggelse ved L'Anse aux Meadows på toppen af Newfoundland øen.
  • Hyggelige Battle Harbour i Newfoundland & Labrador, hvor tiden har stået stille i flere hundrede år.
  • Det moderne og luksuriøse boutique hotel Fogo Island Inn på Fogo Island, Newfoundland, Canada.
  • En kano og campingtur i Quetico Provincial Park i det vestlige Ontario.
  • New Denmark i New Brunswick, hvor de første danske nybyggere skabte sig en tilværelse, og hvor området stadig er domineret af danske navne.

Det er din tur. Vi har skræddersyet rejser til Canada siden 1963 - og alle vores Canada rejseforslag kan tilpasses netop dine ønsker og behov.