^
  • Oh, at være rodeorytter

Oh, at være rodeorytter

Uden for den rødhvide sportshal, hvor der normalt spilles ishockey, ser det ud som om, der er kommet cirkus til byen. Heste står bundet ved trailerne, og på en stor velklippet græsplæne øver nogle kvindelige ryttere sig på deres nummer iført hvide cowboyhatte og glitrende turkise skjorter og på frynsepyntede heste. Nu er der rodeo i Canada!

Snart får vi øje på vores cowboy. Han er ikke særlig høj, og han halter - allerede før ridningen. Der er en halv time til, at dagens konkurrencer begynder. Vi går gennem de store porte, hvor ismaskinerne normalt kører ind. I dag ligger der flere tons lerjord på gulvet, og i indhegninger står tyre og heste tæt pakket. - Kom med, siger Kyle og tager mig med ind i omklædningsrummet. Gulvet er ridset af skøjter, men i dag er der ingen hockeytasker, kun godt brugte rodeosadler og tasker pakket med chaps, støvler, tape og bandager.

Kyle Daines er 23 år og har redet på bukkende heste, siden han var 17. Snart kommer flere cowboys ind og tager plads ved deres tasker. Hverdagsjeansene tages af, følsomme dele tapes op. På med rodeojeansene. Sammenkrøllede cowboystøvler rettes ud og sættes på plads. Stjernesporerne spændes på.

En skadet rodeorytter

Ifølge statistikken vil 49% af tyrerytterne komme til skade i løbet af dagen, 23% af rytterne på usadlede heste og 16% af rodeorytterne med sadel. Vores cowboy, Kyle Daines, tilhører den sidste gruppe. Hans problem er, at han allerede er skadet. Året har været hans hidtil værste, siden han begyndte at ride "broncos" - vildt bukkende heste.

I februar endte han på en hest, som gjorde alt andet end det, den skulle. I stedet for at bukke styrtede den rundt i hele arenaen og mod en betonvæg, hvor den vendte rundt. Kyle røg ind i væggen med hovedet først og fik hjernerystelse. - Hesten forsvandt bare under mig. Jeg havde hovedpine i seks måneder og følte mig aldrig på toppen. Men nu har jeg det fint, bedyrer han. Dog med undtagelse af skaden i lysken. Den opstod på en rodeo i Cheyenne i Wyoming i slutningen af juli.

En rodeorytter får points efter, hvor meget han sporer sin hest. Ved dette ridt sporede Kyle med det ene ben bagude, mens det andet sad fast med sporen på hestens hals. Et eller andet sprang i lysken. - Jeg måtte sidde hjemme i en hel måned og kunne intet foretage mig, beretter Kyle. Ikke arbejde, ikke deltage i rodeoer i weekenderne. Skaden er ikke lægt, og egentlig burde han slet ikke ride.

- Jeg er nødt til at være her for at bevare min ranglisteplacering og chancen for at være med i Calgary Stampede næste år, fortsætter Kyle. Calgary Stampede er verdens største rodeo med de største pengepræmier. Kyle ligger som nummer 50 på ranglisten. Hvis han ikke rider i Lacombe, rutsjer han ned af ranglisten og kan glemme alt om Calgary. Efter dette ene ridt skal han bare hvile og lade skaden læge.

Da Kyle Daines skadede lysken og ikke kunne arbejde i en måned, fik han ingen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis han skulle komme alvorligt til skade og havne i kørestol, vil han dog få en erstatning i henhold til en forsikring for rodeoryttere.

Tyrerytteren

Stemningen i omklædningsrummet er rolig. Nogle sukker som før et nyt skifte på fabrikken. I et hjørne for sig selv sidder Miles Pennington og ser mindst ti år yngre ud end de andre. Han er lang, mager og tavs. Miles har ingen saddel med sig, kun et langt tykt flettet reb af hamp, en handske, sikkerhedsvest, støvler og hat. Han er tyrerytter. Rebet skal bindes rundt om tyren og er det eneste, han har at holde fast i. Han gnubber rebet længe og grundigt med harpiks, som skal øge friktionen.

Det gælder om at blive siddende og ikke slippe taget med hånden. Samtidigt må tyrerytteren kunne slippe, når de otte sekunder er gået. Ikke sjældent sker det, at tyrerytteren bliver hængende i hånden, når han bliver kastet af. Miles forklarer, hvorfor han ridder uden hjelm: - Jeg føler, at hjelmen ligesom trækker hovedet bagud, og når man er deroppe, må man kigge ned på tyrens nakke hele tiden for at kunne forudsige næste kast.

It is showtime

Langsiderne er fyldt med publikum, og der er hurtig countrymusik med høj bas i højttalerne. Det er snart Kyles tur til at ride. Hesten, han har fået tildelt, hedder Cadillac Jack. Hestene står klar i seks startbokse. Cowboyerne strækker sig, vrikker frem og tilbage og sadler deres "broncos" med rolige, forsigtige bevægelser. Ingen ønsker, at hesten skal gå i panik allerede inde i boksen.

Ved hver startindhegning hænger en stålpind med en krog i enden. Den skal bruges til at trække saddelgjorden under hestens mave, når sadlen skal spændes fast. - Jeg ved ikke meget om den hest, jeg skal ride i dag, siger Kyle. Han håber på en fjerdeplads. Det betyder, at han vinder 200 canadiske dollars. Han stiller sig overskrævs over hesten med fødderne på jerntremmerne. Cadillac Jack, en ræverød hest med blis, ser ikke specielt fornøjet ud. Snart sidder han på hesten, holder hårdt i rebet med venstre hånd og har hatten trukket godt ned over øjnene.

Signal til start. Tremmelågen går op. Cadillac Jack rører sig ikke. Efter nogle sekunders udebleven eksplosion lukkes lågen igen, og speakeren håner spøgefuldt Kyle Daines. En anden rytter rider. Snart er det Kyle og Cadillac Jacks tur igen. Hesten tøver nogle tiendedele sekunder, men går så ud og gør sit job. Efter otte sekunder lyder slutsignalet. En rytter rider op ved siden af den bukkende hest, Kyle kaster sig over på den sikrere hest og sætter sig bagved rytteren. Ridtet er slut. Kyle med den ømme lyske kan knap nok forlade arenaen gående. - Visse heste vil ikke forlade boksen. De er som os mennesker, de er ikke klar, forklarer han om den udeblevne første start.

En ny chance

Cowboyerne samles til en snak i omklædningsrummet. De puster, spytter på gulvet og driller hinanden. - Du skulle have sporet den der hest! - Shut up! Den lange og ranglede tyrerytter kommer ind og stønner og klager højlydt over ryggen. - Detaljer, skæmter en cowboy.

Kyle er ikke tilfreds med sit ridt. Cadillac Jack bukkede ikke tilstrækkeligt, så det blev kun til få points. - Jeg vil ikke have en hest, som bare bukker og dykker. Jeg vil have en, som hopper opad og sparker rigtig hårdt og giver tid i luften. Så er det som at flyde, alt bliver som i slowmotion. Det er lykken, når man bare kan sidde der og spore, siger Kyle.

Pludselig får han fra konkurrenceledelsen tilbudt at ride en ny hest, eftersom den anden bukkede så lidt. Trods smerten i lysken takker han ja. Andre cowboys kommer hen og spørger til, om han vil ride igen. Brown Sugar hedder den nye hest. Kyle skal ride til allersidst, når alle de øvrige discipliner er afviklet (tyreridning, lassokastning efter kalve og barrel racing, hvor kvindelige ryttere rider om kap og skal vende tre olietønder). De andre cowboys tager en øl og slapper af. Kyle er centrum for snakken og morer sig med sine kammerater, men står med en flaske vand. Hans dag er ikke slut endnu.

- Den hest giver mig gode chancer, siger han. Snart er det nu, og speakeren råber Kyle Daines navn. Brown Sugar tøver ikke og ser ud til at flyve hen over arenaen i sine bukkesprng. Kyle sporer hårdt og uafbrudt. Otte sekunder er gået, og Kyle reddes af en anden rytter.

Denne gang ser smerten ud til at være værre. Kyle stiller sig på knæ mod betonvæggen, gemmer ansigtet og ser ud til at græde. Jeg springer ud for at hjælpe ham med at gå. Ingen anden styrter hen for at hjælpe. - Men føj hvor forfærdeligt, udbryder jeg, men det er absolut ikke Kyles opfattelse. Han har nemlig hjemtaget rodeoens højeste antal points og er steget i rangeringen fra nummer 50 til nummer 14 i Canada. Præmien er på 1.000 canadiske dollars, og pladsen ved Calgary Stampede 2005 er sikret.

Rodeo er en folkesport i det vestlige Canada, men der findes også kritikere, som mener, at det er dyrplageri. Kyle er ikke enig. - Rodeo redder livet for tusindvis af dyr, som ellers ville blive slagtet. De plejes og har et bedre liv end mange mennesker.

Bagefter spørger jeg en anden cowboy i omklædningsrummet, hvad det er, som Kyle gør så godt.

- Han er aggressiv, han giver alt, og han morer sig, når han gør det, lyder svaret.