^
  • MyPlanet hjælper Familien på farten

MyPlanet hjælper Familien på farten

Du kender måske Familien på farten…? De elsker at rejse og opleve – præcis som vi gør her hos MyPlanet. Derfor har vi valgt at hjælpe dem på vej til deres næste eventyr, som går gennem Canada og Alaska.

Om Familien på farten

Det var i 1986 det hele startede. Anne Grethe og Helge besluttede at efterlade deres liv i Danmark og rejse ud i verden sammen med deres tre drenge Toke, Roar og Hjalte. Rejsen foregik dengang i en autocamper og de nød eventyret og samværet. Meget er sket siden dengang. Drengene er blevet voksne og nu er det nærmere Pensionister på Farten. Men det er ikke blevet mindre spændende af den grund.

Rejsen til Canada og Alaska

Den kommende rejse starter 2. maj 2019, hvor Anne Grethe og Helge sammen med deres elskede landcruiser rejser til Halifax i Canada, hvor de skal tilbagelægge 50.000 km på Canadas og Alaskas landeveje i løbet af et halvt år. De starter ved Atlanterhavet og kører hele vejen til Stillehavet for at ende i Halifax igen den 13. oktober 2019.



I en god sags tjeneste

De to har valgt at bruge rejsen som en anledning til at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Du kan donere et frivilligt beløb til kræftens Bekæmpelse - klik her!