^
  • Ferie i motorhome i Canada og USA

Ferie i motorhome i Canada og USA

Frihed i motorhome. Motorhomeferie er noget helt specielt, og har man først prøvet det, er chancen for at man tager af sted igen stor. Der er mange måder at tilrettelægge sin motorhome ferie på, men der vil helt sikkert være noget for enhver smag.

Ferie i autocamper handler om frihed og natur. Friheden til at vælge, være fleksibel, selv styre tempoet og selv bestemme, om du vil spise "hjemme" eller ude på restaurant. Samtidig har du muligheden for at komme tæt på naturen. Du kan vågne op til naturens lyde, fuglenes sang og med en udsigt til snedækkede bjergtoppe eller en rolig smaragdgrøn sø.

Bliv inspireret af artiklen og se vores rejseforslag til Canada og vores rejseforslag til USA, hvoraf flere byder på kør-selv ferie.

Hvorfor holde ferie i motorhome?

  • Du har frihed til selv at bestemme.
  • Du kan både bo på private pladser med swimmingpool og naturpladser, hvor du holder "in the middle of nothing".
  • Du bestemmer selv, hvornår du spiser ude på restaurant.
  • Du har altid "sommerhuset" med.
  • Du skal kun pakke kufferterne ud/ned en gang.

En et-værelses med det hele

Et motorhome er en et-værelses lejlighed med det hele: køkken, toilet og bruser, soveværelse og opholdsrum. Eneste forudsætning for en god motorhomeferie er et kørekort. Alle vogne må føres af personer med et kørekort (B) til personbil.

USA, Alaska og Canada

Rejser i motorhome rundt i Canada og USA inkl. Alaska kan gøres på mange måder. På MyPlanets hjemmeside og i MyPlanets motorhomekatalog kan du se forslag til ruter med forskellige stop. Rytmen bestemmer du selv: Hvor mange dage du vil bruge de forskellige steder, om du måske vil lægge flere stop ind, eller om du vil køre en helt anden rute.

Prisen

Om du vælger motorhome, campingpladser og spiser "hjemme" eller lejer en god bil, bor på fornuftige hoteller og spiser alle måltider "ude", så er der ikke den store prisforskel. Du skal vælge ud fra dine ønsker til ferien. Du kan vælge mellem 2-stjernede motorhomes fra Cruise America og Cruise Canada, 3-stjernede fra Apollo i USA og 4-stjernede fra GoWest i Canada og Road Bear i USA.

Se MyPlanets side om leje af motorhome i Canada eller leje af motorhome i USA.

Udstyr

Som standard er de fleste motorhomes udstyret med automatgear, AM/FM-radio m. cd-afspiller, air condition i bil- og bodel, gasblus, mikrobølgeovn, køle/fryseskab, skylletoilet, håndvask, bruser, varmer, vandvarmer, fartkontrol, justerbart rat, 110 volt stik, strømledning, påfyldningsslange og spildevandsslange. Udvalgte vogntyper har gasovn, generator, slide-out, markise og GPS.

Envejsleje

Det som udgangspunkt muligt at få en envejsleje, så du afhenter motorhomet i én by og afleverer det i en anden. Det koster som regel lidt ekstra.

En god motorhomepakke

For at få en komplet rejse i motorhome skal du have: flyrejse tur/retur, startpakke med en eller flere nætter på hotel plus nogle ture og oplevelser, leje af motorhome inkl. forsikringer, miles/km-pakker og udstyrspakker. MyPlanet kan arrangere det hele.

Motorhomekatalog

Du vil gerne køre motorhome, men hvor skal turen gå hen, og hvad kan du nå? MyPlanets motorhomekatalog hjælper dig tættere på et svar. Vi fortæller om fordele ved denne ferieform, og du får masser af turforslag.