^
  • Få mere ud af rejsen til Canada

Få mere ud af rejsen til Canada

Canada er et fantastisk rejsemål i sig selv. Men hvorfor ikke få endnu mere ud af rejsen ved at kombinere de store naturoplevelser i Canada med flere eventyr på ud eller hjemrejsen? Her har vi samlet en række spændende kombinationer, der giver en idé om de mange muligheder.
 

Skiferie i Canada og badeferie i Florida

Skiferie eller badeferie? Faktisk behøver du slet ikke at vælge. Der er nemlig rig mulighed for at kombinere skiferien i Canada med badeferie langs Floridas vidunderlige tropestrande. Solskinsstaten har dog meget mere at byde på end hvidt sand og slanke palmer. Sejl i luftpudebåd gennem alligatorfyldte vådområder, snorkel med søkøer, og nyd den caribiske stemning i Key West. I Orlando kan du møde alle de elskede figurer i Disney World, få et kig ind bag kulisserne i filmens verden i Universal Studios, eller hjælpe Harry Potter og hans venner på troldmandsskolen Hogwards. Du kan også køre i vilde vandrutsjebaner og komme tæt på de store rumekspeditioner ved Kennedy Space Center. Men glem ikke Miami, der byder på berømte strande, shopping i verdensklasse og en fantastisk stemning langs Ocean Drive. Trækker badeferie på Hawaii mere end Florida, kan det sagtens lade sig gøre.
Se vores rejser til Florida her.

 

Trope-paradiset Hawaii

Det er næsten ikke muligt at komme længere væk fra Danmark end Hawaii. Men fra det vestlige Canada er Hawaii pludselig meget tættere på. Med sine fantastiske strande, turkisblå vand og et vidunderligt tropisk klima lever Hawaii op til enhver dagdrøm om den perfekte tropeø. Men Hawaii rejser byder også på dramatisk natur, mægtige vulkaner og en fascinerende, traditionel kultur med dybe polynesiske rødder. Under vandet venter flere eventyr. Snorkel med kæmperokker, tag på hvalsafari i vinterhalvåret, og udforsk de farvestrålende koralrev direkte fra stranden. Eller besøg Pearl Harbor, hvor historierne om Anden Verdenskrig pludselig bliver meget nærværende.
Se vores rejser til Hawaii her.

 

Toronto og Niagara Falls

Mange flyruter til det vestlige Canada går via Toronto, så det er oplagt at gøre holdt en dag eller to. Toronto er en ægte storby med skyskrabere, travle forretningsfolk og shopping i verdensklasse. Men Toronto byder også på gode museer, en stor etnisk mangfoldighed og ikke mindst en mageløs udsigt over byen og Lake Ontario fra CN Tower i 447 meters højde. Toronto er også et godt udgangspunkt for ture til Niagara Falls, hvor buldrende vandmasser vælter ud over klippekanten og falder i dybet. Niagara Falls kan nydes fra de mange udsigtspunkter på land, eller du kan tage båden helt tæt på de brusende vandmasser. Du kan sågar komme ind i en tunnel under bjerget og se vandfaldet bagfra.
Se vores rejser til det centrale Canada her.

 

New York

Gør stop i New York på ud eller hjemrejsen, og oplev suset i byen, der aldrig sover. Sejl ud til frihedsgudinden, nyd udsigten fra toppen af Empire State Building, og besøg et par af de mange berømte museer. Shopping i New York er med rette legendarisk. Det samme er teaterforestillingerne på Broadway og det hektiske gadeliv mellem Manhattans skyskrabere. Men tag dig også tid til at nyde den særlige stemning i bydele som Chinatown, Little Italy og Harlem, der alle er med til at give New York sin særlige karakter.
Se vores stopover i New York her.

 

Island

Det er også muligt at bryde rejsen til Canada op med et par dage på Island. Her venter masser af fantastisk natur, en hyggelig lille hovedstad og ikke mindst muligheden for at slappe af i Den Blå Lagunes mineralrige vand omgivet af rå lavamarker.
Se vores stopover på Island her.