^
  • Den ultimative dag i Winnipeg

Den ultimative dag i Winnipeg

Natalie Thiesen, der er Market Development Manager – Travel Trade hos Tourism Winnipeg, giver her sit bud på en perfekt dag i Winnipeg i det centrale Canada.

 

MORGENMAD

Begynd dagen i Park Café i Assiniboine Park. Nyd den smukke park, der er en af Nordamerikas største, samtidig med du får en kop kaffe og en god gang morgenmad.

FORMIDDAG

Oplevelserne begynder med et besøg hos isbjørnene i ”Journey to Churchill” i Assiniboine Park Zoo. Her kan du udforske den prisvindende arktiske udstilling, der har en 270 graders tunnel, hvorfra du kan se isbjørnene svømme og lege. Fortsæt til bisonsafari i FortWhye Alive og kom tæt på 30 bisoner, der er Nordamerikas største landdyr.

www.assiniboinepark.ca
www.fortwhyte.org

FROKOST

Når frokostsulten melder sig, så gå ud på Esplanade Riel gangbroen og smag den franskinspirerede mad hos Mon Amis Louis. Det er den eneste restaurant i Nordamerika, som ligger på en bro.

www.monamilouis.com

EFTERMIDDAG

Gå videre over gangbroen, hvor Red River flyder under, og du kommer til St. Boniface, Winnipegs charmerende franske kvarter. Gå på opdagelse i lokale caféer, butikker og bagerier langs Provencher Boulevard, inden du kommer til den smukke St. Boniface katedral, hvor du kan lære om Manitobas farverige historie.

Ikoniske Canadian Museum for Human Rights er næste stop. Dynamiske programmer, nye medie-præsentationer og hands-on udstillinger med historier om menneskerettigheder fra hele verden giver en gribende og uforglemmelig oplevelse.

Herefter kan du hoppe om bord på en historisk inspireret vogn fra Winnipeg Trolley Company og tage en bytur, hvor du opdager attraktioner og får historier fra byen ved floden.

www.humanrights.ca
www.winnipegtrolleycompany.ca

MIDDAG

Spis i den trendy bydel Exchange District, hvor de mange historiske bygninger i gadeniveau gemmer på gourmet-restauranter. Om det skal være sydamerikanske steaks hos Hermanos Restaurant & Wine Bar, små kreative tallerkner hos deer + almond eller en veganerburger hos Boon Burger er op til dig.

www.hermanos.ca
www.deerandalmond.com
www.boonburger.ca

AFTEN

Winnipeg kommer til live om sommeren. Lyt til levende musik på den berømte Winnipeg Folk Festival, se et teaterstykke på Winnipeg Fringe Theatre Festival eller rejs kloden rundt i de kulturelle pavilloner på Folklorama.

Et godt sted for en godnatdrink er ved The Forks. Langs floden ligger mange hyggelige steder med udendørsservering, hvor du kan skylle den ultimative dag i Winnipeg ned med en kold drink.

www.winnipegfolkfestival.ca
www.winnipegfringe.com
www.folklorama.ca
www.theforks.com

 

Fakta om Winnipeg

Der bor 793.000 indbyggere i Winnipeg, der er hovedstaden og den største by i prærieprovinsen Manitoba. Winnipeg ligger midt i Canada og er samlingspunkt for hele verden – der tales mere end 100 forskellige sprog i byen.

 

5 attraktioner du ikke må glip af

  • The Canadian Museum for Human Rights.
  • Journey to Churchill i Assiniboine Park Zoo.
  • The Forks National Historic Site.
  • The Royal Canadian Mint.
  • The Manitoba Museum.