70125011 Få et tilbud
pacific_resort_aitutaki_beach DK

Cook-øerne med stil

16 dage fra 58.500 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Tag på en luksuriøs og romantisk get-away til smukke Rarotonga og Aitutaki. Rejsen er for dig, som ønsker dig det bedste af, hvad Cook-øerne har at tilbyde.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag forlader du Danmark og starter din luksusrejse til de smukke Cook-øer Rarotonga og Aitutaki. Her venter sol og varme på fantastiske resorts med hvide paradisstrande uden for døren. Cook-øerne er som skabt til en romantisk og luksuriøs rejse, og på denne tur er der ikke sparet på noget.

Dag 2: Ankomst Rarotonga

Efter et flyskifte i Los Angeles er du i dag fremme ved Rarotonga på Cook-øerne. Har du valgt at flyve Business Class har du formodentlig sovet godt og nydt en à la carte morgenmad inden landing. I lufthavnen bliver du modtaget og kørt til dit hotel Crown Beach Resort og Spa, hvor du skal bo de kommende syv nætter. Efter du er tjekket ind i ro og mag kan du udforske omgivelserne og bare nyde tanken om, at du skal tilbringe de kommende syv nætter på dette smukke sted.

Dag 3-8: Rarotonga/Crown Beach Resort

Den kommende uge er Crown Beach Resort & Spa dit hjem, og du bor i en 120 m2 stor One Bedroom Beachfront Villa lige på stranden omgivet af tropiske grønne planter. Du vågner hver morgen til en fantastisk udsigt over den glitrende, turkisblå lagune, som ligger smukt indrammet af hvide sandstrande og svajende palmer. Her på Rarotongas vestkyst kan du også nyde de smukkeste solnedgange, som indbyder til romantik og tid på tomandshånd. Resortet er forbehold voksne og giver dig mulighed for at komme helt ned i gear og nyde resortets mange faciliteter i ro og mag. Her finder du både en spa-afdeling, fitnesscenter, to restauranter, to barer, et dykkercenter og en fantastisk pool. Hver morgen kan du sætte dig til bords i restauranten til en lækker, tropisk morgenmad, og en aften venter et show, hvor du kan lære mere om den lokale kultur og nyde en god middag. Der er også mulighed for at holde en intim og romantisk bryllupsceremoni i de tropiske omgivelser, hvis dig og din udkårne ønsker jer et unikt og personligt bryllup under tropiske himmelstrøg.

Dag 9: Rarotonga - Aitutaki

I dag er det blevet tid at forlade fantastiske Crown Beach Resort & Spa på Rarotonga og flyve mod den mindre ø Aitutaki. Flyveturen tager cirka 50 minutter. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Aitutakis vestkyst, hvor det prisbelønnede luksusresort Pacific Resort Aitutaki ligger. Her venter dig fem nætter i paradis.

Dag 10-13: Aitutaki/Pacific Resort Aitutaki

Pacific Resort Aitutaki er en del af sammenslutningen ”Small Luxury Hotels of the World”, og du vil hurtigt forstå hvorfor. Her findes alle de faciliteter, du kan forvente dig af et luksusresort. Nyd nogle skønne timer i spa-afdelingen, få sved på panden i fitnesscentret, slap af på den smukke hvide sandstrand, hop i poolen, eller lån en cykel eller en kajak og udforsk området omkring resortet. Du bor i en Ultimate Beachfront Bungalow med stranden og den smukke turkisblå lagune lige uden for døren. Også her venter den smukkeste solnedgang fra terrassen. Hver morgen serveres en lækker à la carte morgenmad. Resortet har to forskellige restauranter. En af dem er The Rapae Bay Restaurant & Bar, som forener både de lokale og internationale køkkener og benytter friske råvarer som skaldyr og frugt i sine retter. Du nyder naturligvis de gode måltider under åben himmel med udsigt til vandet. Du kan se frem til masser af romantik, luksus og forkælelse samt et Lagoon Cruise med en lækker barbecue-frokost og mulighed for at snorkle og bade i lagunen.

Dag 14: Afrejse Aitutaki og Rarotonga

Det er blevet tid til at forlade Cook-øerne for denne gang. Nyd en sidste morgenmad på Pacific Resort Aitutaki, og sug de sidste tropiske indtryk til dig. Du bliver kørt til lufthavnen, og rejsen mod Rarotonga og derefter Los Angeles begynder.

Dag 15: Mellemlanding i Los Angeles

Ligesom på udrejsen mellemlander du i Los Angeles. Det er muligt at forlænge rejsen med et par dage i Los Angeles, en kør-selv ferie ad Highway 1 eller noget helt andet, inden turen går tilbage til Danmark. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Dag 16: Ankomst Danmark

Du lander i Danmark igen efter en rejse pakket med luksus, romantik og fantastiske oplevelser på Cook-øerne.

Fotogalleri

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg

CO2-neutrale rejser

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet “Jacundá REDD+” giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien – 24 dage – 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand – 24 dage = 7,4 ton CO2
USA – 20 dage – 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada – 17 dage – 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika – 12 dage – 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Kort

Priseksempel

16 dage fra 58.500 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Højsæson og lavsæson

Lavsæson: fra kr. 58.500 pr. person ved 2 voksne

 

Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*

 

*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Prisen inkluderer
  • Flyrejse Danmark - Rarotonga t/r
  • Flyrejse Rarotonga - Aitutaki t/r
  • 7 nætter i One Bedroom Beachfront Villa på Crown Beach Resort & Spa på Rarotonga inkl.:
  • Morgenmad alle dage
  • Transport fra og til lufthavnen
  • Modtagelse i lufthavnen
  • Aftenshow og middag en aften
  • 5 nætter i Ultimate Beachfront Bungalow på Pacific Resort Aitutaki inkl.:
  • Morgenmad alle dage
  • Transport fra og til lufthavnen
  • Dagstur Lagoon Cruise inkl. barbecue-frokost
  • Fuld CO2-kompensation
Tilkøb til rejsen
  • Dansk indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

rsz_aitutaki_0746_DK

Rarotonga, Atiu og Aitutaki

  • 3 øer på én rejse
  • Sol, strand og afslapning
  • Smukke naturoplevelser

16 dage fra 44.910 kr pr. person

New Zealand og Cookøerne

New Zealand og Cookøerne

  • Autocamper i New Zealand
  • Sol og strand på Cook Islands
  • Perfekt for familien

26 dage fra 44.910 kr pr. person

pacific_resort_aitutaki_beach DK

Cook-øerne med stil

  • Luksus og romantik
  • ​Bryllupsrejse med stil
  • Magiske solnedgange

16 dage fra 58.500 kr pr. person

rejse till Cook-øerne

Romantik på Cook-øerne

  • Den perfekte bryllupsrejse
  • Romantik, sol og varme
  • Besøg to smukke øer

16 dage fra 35.820 kr pr. person

Vy över Rarotonga och Stilla Havet, Cook

Cook-øernes perler

  • Hvide paradisstrande
  • Besøg to fantastiske Cook-øer
  • Afslapning og aktiviteter

16 dage fra 37.080 kr pr. person