^
  • Western Australia - Kimberley - Purnululu National Park - Bungle Bungle Ranges
    Rejser til Western Australia

    Vi sammensætter din rejse til Western Australia helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Western Australia

Rejs til Western Australia med Perth, Broome, the Pinnacles og masser af storslået natur.

Det er på rejser til Western Australia og Perth, at du for alvor mærker Australiens enorme afstande. Men Vestaustralien er bestemt ikke kun åbne vidder og endeløs ørken. Perth er en hyggelig og dynamisk storby, og lige syd for byen ligger adskillige berømte vinhuse langs Margaret River.

Wave Rock og nationalparker

Det er også i denne del af Vestaustralien, at du finder den forunderlige Wave Rock samt en række sjældent besøgte nationalparker. 

Mystiske stenformationer ved The Pinnacles

Oplev også det unikke dyreliv på Rottnest Island, inden kursen sættes nordpå gennem nogle af Australiens mest dramatiske og afsidesliggende naturområder. Ved The Pinnacles i Nambung National Park hæver mystiske stenformationer sig op af ørkensandet, mens Sharks Bay byder på særprægede kystlandskaber, søkøer og muligheden for at svømme med vilde delfiner i Monkey Mia.

Urgamle landskaber

Længere mod nord venter den ægte australske outback i The Kimberleys, Karijini National Park og Bungle Bungle Ranges. Dette er et urgammelt landskab, hvor krogede baobabtræer står som silhuetter mod horisonten, og de solbagte klipper gemmer på hulemalerier fra tidernes morgen.

Koralrev og hvalhajer

Rejsen til Vestaustralien fuldendes med Australiens andet store koralrev, det uturistede Ningaloo Reef, som er et af de få steder i Australien, hvor du kan svømme med hvalhajer.

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til Western Australia kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige Australien rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Områder i Western Australia