Afrika_Leopard_4

Sydafrika og Australien

Oplev både safari i Sydafrika, Great Barrier Reef og Australiens unikke dyreliv på én og samme rejse.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.

 

Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

21 dage fra kr. 31.900

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

Den perfekte rejse for naturelskere. Oplev ægte afrikansk safari blandt løver, leoparder og elefanter efterfulgt af en stor rundrejse i Australien. Først flyver du til Sydafrika, der byder på fantastiske landskaber ved Blyde River Canyon samt hele 3 dages safari i et privat vildtområde ved Kruger National Park. Dernæst går turen til Sydney, hvor du har god tid til at opleve Operahuset og byens mange andre store seværdigheder. Helt andre oplevelser venter i det tropiske Queensland, hvor du bor 5 nætter ved Trinity Beach nord for Cairns. Brug dagene i palmernes skygge, snorkel ved Great Barrier Reef eller tag en tur ind i regnskoven på udkig efter mægtige saltvandskrokodiller. Fra Cairns fortsættes sydpå til Adelaide, hvor rejsen slutter med en fantastisk 2-dagestur til Kangaroo Island.

Brandene i Australien

Er du i tvivl om, hvordan brandene i Australien påvirker din rejse eller rejseplaner? Så læs mere på siden Brandene i Australien.

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg
CO2-neutrale rejser med MyPlanet

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år. 

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Afrika - dyr - løve (25)
Kruger og Panoramaruten

Drømmer du om at opleve natur og dyreliv i verdensklasse, så se nærmere på Kruger og Panorama-ruten.

Få steder i verden får du så fantastisk natur og så rigt en dyreliv som i det nordøstlige Sydafrika. Majestætiske bjerge og dybe skove skaber de perfekte rammer for dyr som løver, elefanter og giraffer. 

Safari i Kruger Nationalparken

Ingen rejse til Sydafrika er fuldendt uden en safari i Kruger National Park. Dette enorme vildnis er blandt de største, ældste og mest dyrerige nationalparker i hele Afrika. Næsten alle Afrikas ikoniske dyrearter lever her, og der er gode chancer for at se både løver, giraffer, elefanter og et væld af andre dyr i fri natur. Udforsk Kruger på en safari i selve nationalparken, eller lad jer forkæle på en af de mange private safarilodges, der tilbyder eksklusive safarier i verdensklasse på private vildtreservater omkring Kruger National Park. Deriblandt Sabi Sand, der er berømt for sine leoparder, og Balule Game Reserve, der byder på store naturoplevelser og oprigtig gæstfrihed til en god pris. 

Panorama ruten

Denne del af Sydafrika byder også på mange andre fantastiske naturområder. Mærk suset ved dramatiske Blyde River Canyon, og se de fascinerende klippeformationer Bourke’s Luck Potholes. Du kan også nyde synet af de smukke vandfald, Lisbon- og Berlin Falls, samt dykke ned i områdets rige guldgraverhistorie i byen Pilgrim’s Rest. 

sydney_harbour_bridge_sunset_0
Sydney

Rejs til skønne Sydney og oplev Utzons enestående Operahus, havnefront og livsglæde.

 

Med sin fantastiske beliggenhed omkring en stor naturlig havn, er Sydney uden tvivl blandt verdens smukkeste storbyer. Men Sydney er også en ægte australsk storby med et væld af seværdigheder, glimrende shopping og nogle af Australiens bedste restauranter.

Operahuset i Sydney

Utzons berømte Operahus ligger som et skib ned til vandet i hjertet af byen. Det kan i høj grad anbefales at købe billetter til en af de mange forestillinger. Eller tag på en guidet rundvisning gennem de forskellige sale og foyer, mens du hører anekdoter fra bygningens farverige historie. Guiden vil også fortælle om de unikke, arkitektoniske detaljer, der er med til at gøre operahuset til et af de mest markante bygningsværker i det 20. århundrede.

Udforsk Sydney med færge

Små færger sejler på kryds og tværs mellem Sydneys bydele. Dette er en fantastisk måde at komme rundt på, mens I oplever byen fra forskellige vinkler. Hop eksempelvis på færgen fra Operahuset med kurs mod det folkelige shoppingområde Darling Harbour. Eller tag båden til Manly, og nyd Sydneys berømte strandliv.

Bridge Climb i Sydney

Byens bedste udsigt fås dog fra toppen af Sydney Harbour Bridge, som I kan bestige på et såkaldt Bridge Climb. Sikkerheden er naturligvis i top, og udsigten over Operahuset, havnen og midtbyens skyskrabere er intet mindre end forrygende.

Australien - South Australia - Adelaide - Centrum - Flod
Adelaide

Hyggelige Adelaide har en særlig evne til at charmere sine besøgende. Byen ligger flot ned til Torrens-floden omgivet af grønne parkområder, og med sine smukke kirker, gågaden Rundle Mall og sin rige madkultur, er Adelaide måske den mest europæiske af alle Australiens storbyer.

Vinture fra Adelaide

Sydaustralien blev primært koloniseret af tyske immigranter, hvilket sætter sit præg på de mange småbyer i Adelaide Hills. Med sig havde de deres flair for vindyrkning, og i dag hører områder som Barossa Valley, McLaren Vale og Clare Valley til i den absolutte verdenselite. Her ligger vingårde spredt ud i de frodige landskaber, hvor passionerede vinbønder deler smagsprøver ud på den seneste høst. Det er oplagt at tage en vintur fra Adelaide, der også byder på et spændende vincenter i hjertet af byen.

Med sporvogn til Glenelg

Adelaides mange parker er perfekte til en afslappet picnic. Især omkring Adelaide Festival Centre og North Terrace, hvor også byens botaniske have ligger. Eller tag sporvognen til strandforstaden Glenelg, der altid byder på et rigt folkeliv. Du kan også komme tæt på Australiens ikoniske dyreliv i Cleland Wildlife Park eller Adelaide Zoo, og der er mulighed for at svømme med delfiner på en sejltur ud for kysten.

Australien - South Australia - Kangaroo Island - Dyr - Søløve (12).jpg
Guidet tur til Kangaroo Island

Sælerne slænger sig på stranden, koalaerne daser i eukalyptustræerne, og flere steder møder du wallabies og kænguruer. På denne to-dages tur til det tyndt befolkede Kangaroo Island, syd for Adelaide, får du mulighed for at komme helt tæt på øens rige dyreliv, dejlige strande og særprægede klipper, som er formet af vinden.

Turen er for den eventyrlystne naturelsker og byder bl.a. på sandboarding på Little Saharas sandbanker, kajaksejlads på Harriet River samt flere fantastiske naturopleveler.

Kort

Rejsen dag for dag

Oplev både safari i Sydafrika, Great Barrier Reef og Australiens unikke dyreliv på én og samme rejse.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Fra Danmark sættes kursen sydpå mod Afrika.

Dag 2: Ankomst Johannesburg

Ved ankomsten til Johannesburg indlogeres du på et lufthavnshotel, så du kan hvile ud ovenpå rejsen. Eller brug dagen på at få de første indtryk af Sydafrika. Historieinteresserede kunne overveje at besøge Apartheid Museum, der fortæller historien om apartheid fra indførelsen i 1948 til frigivelsen af Nelson Mandela. Et andet valg kunne være en guidet tur til Soweto Township, der også er tæt forbundet med Nelson Mandelas livshistorie.

Dag 3: Fly til Hoedspruit

En kort flyvetur fra Johannesburg fører dig til den lille lufthavn i Hoedspruit, hvor en chauffør står klar til at køre dig til Iketla Lodge. Lodgen ligger smukt på et lille højdedrag omgivet af buskklædte bakker og består af charmerende stenhytter med stråtag og private terrasser med udsigt mod naturen. Efter ankomsten er der tid til at slappe ved poolen, eller måske gå en lille tur i nærområdet, inden middagen nydes på lodgen.

Dag 4: Panorama-ruten

I dag venter en af rejsens helt store naturoplevelser, når du begiver dig ud på en heldagstur ad Panorama-ruten. Første stop er den spektakulære kløft Blyde River Canyon, der udgør den nordlige del af Drakensbjergene. Dernæst fortsættes til klippeformationerne Bourke’s Luck Potholes og de smukke vandfald Lisbon- og Berlin Falls. Flere fantastiske udsigter venter fra God’s Window og regnskoven på toppen af bjerget. Undervejs nydes en let frokost (ikke inkluderet) i den lille by Graskop, inden du om eftermiddagen fortsætter til den historiske guldgraverby, Pilgrim’s Rest. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til lodgen, hvor middagen serveres, mens natten sænker sig over Afrika.

Dag 5: Iketla Lodge til Balule Game Reserve

Nyd morgenmaden i de skønne omgivelser, inden det er tid at tage afsked med Iketla og køre mod Mohlabetsi Safari Lodge, der ligger i det private Balule Game Reserve ved Kruger National Park. Her bydes du velkommen af stedets charmerende værtspar Tony og Alma, der er indbegrebet af oprigtig sydafrikansk gæstfrihed. Lodgen består af komfortable hytter beliggende midt i naturen. Så det er ikke ualmindeligt at se dyr komme ganske tæt på lodgen i deres søgen efter føde. Ved ankomsten serveres frokost efterfulgt af lidt afslapning, inden det er tid til det første game drive i jagten på områdets vilde dyr. Safarierne foregår i åbne safaribiler, der giver perfekt udsyn og en langt mere intens oplevelse end minibusser og almindelige biler.

Dag 6: Safari på Balule Game Reserve

Dagen starter tidligt, da dyrene er særligt aktive i de kølige morgentimer. Allerede omkring solopgang bevæger du dig ud på dagens første game drive sammen med en erfaren ranger. Balule Game Reserve grænser op til Kruger National Park, og dyrene vandrer frit mellem de to områder. Det betyder, at der er gode chancer for at se en lang række af Afrikas ikoniske dyr. Deriblandt de berømte “Big Five”; elefanten, løven, bøflen, leoparden og næsehornet. Men også et væld af andre spændende dyre- og fuglearter holder til i området, og det er en fantastisk følelse at sidde i den åbne safari-jeep i det bløde morgenlys vel vidende, at der kan stå et dyr bag det næste træ.

Tilbage på lodgen venter morgenmaden, hvorefter der er tid til afslapning. Tag en dukkert i poolen, eller slap af i skyggen med en kølig drink og en god bog. Frokosten serveres midt på dagen, og inden du ved af det, er det igen tid at sætte sig til rette i safari-jeepen og køre ud på eftermiddagens safari. Dagen slutter med middag på lodgen, hvor der også vil være tid til at nyde den fantastiske stjernehimmel over Sydafrika.

Dag 7: Safari på Balule Game Reserve

Du har endnu en spændende dag i vente med morgen- og eftermiddagssafari i Balule Game Reserve samt afslapning på lodgen midt på dagen.

Dag 8: Sydafrika til Australien

Alt efter dine flytider videre mod Australien, er der måske tid til endnu en safarikørsel i det tidlige morgengry, inden turen går tilbage til lufthavnen i Hoedspruit. Herfra flyver du til Johannesburg, hvor du skifter til flyet mod Sydney. Det er naturligvis muligt at forlænge rejsen med flere oplevelser i Sydafrika. Besøg eksempelvis smukke Cape Town, eller lej en bil og kør ad den smukke Garden Route langs sydkysten. Du kan få masser af inspiration til de mange muligheder ved at klikke her samt hos vores dygtige rejsekonsulenter.

Dag 9: Ankomst til Sydney

Ved ankomsten til Sydney er det let at tage lufthavnsbussen, tog eller taxa ind til dit hotel i hjertet af byen. Vi kan naturligvis også arrangere bil med chauffør, hvis du ønsker det. Efter indlogering er resten af dagen fri til at slappe af ovenpå rejsen og udforske Sydney, der ligger fantastisk smukt ned til en stor, naturlig havn. Et godt sted at starte udforskningen kunne være Utzons berømte operahus. Her er en flot udsigt over vandet, og der er kun få minutters gang til byens botaniske have og det historiske kvarter, The Rocks.

Dag 10-11: Sydney

Du har to hele dage til at nyde Sydney. Gå en tur mellem højhusene i midtbyen, shop langs Oxford Street, og besøg forlystelsesområdet Darling Harbour, der byder på et væld af butikker, caféer og seværdigheder. Nyd roen i Sydneys botaniske have, og udforsk den lille kinesiske bydel. Eller hop på en af de små færger til strandforstaden Manly og oplev byen fra søsiden. Du kan også tage en dukkert på den berømte Bondi Beach, opleve ukendte sider af byen på en guidet cykeltur eller nyde udsigten fra toppen af Sydney Harbour Bridge efter at have besteget broen. Sydney er desuden et godt udgangspunkt for dagsture. Masser af vild natur og et rigt dyreliv venter i Blue Mountains nær Sydney, mens vinområdet Hunter Valley byder på store smagsoplevelser.

Dag 12: Sydney til Cairns og Trinity Beach

En helt anden side af Australien venter i det tropiske nord, når du i dag flyver fra Sydney til Cairns, der ligger ud til havet i den solbeskinnede stat Queensland. Her indlogeres du på et dejligt resort i Trinity Beach lidt nord for Cairns, der byder på en fin, gylden palmestrand.

Dag 13-16: Trinity Beach

Dagene er frie til afslapning på stranden, eller til at udforske det nordlige Australien på nogle af de utallige dagsture, der udbydes i området. Særligt populære er sejlture til smukke tropeøer, og snorkelture ved Great Barrier Reef. Du kan også flyve i luftballon, og besøge regnskoven ved Mossman Gorge, Cape Tribulation og Daintree River, der er kendt for sine store saltvandskrokodiller. Eller hop på svævebanen til den lille markedsby Kuranda i bjergene bag Cairns. Turen tilbage til Cairns foregår med det historiske tog, der snor sig over bjergene og forbi vandfald. Flere smukke naturoplevelser venter i Atherton Tablelands, der byder på frodige landskaber og brusende vandfald. Kig også forbi Cairns fine botaniske have. Eller lær om den lokale aboriginalkultur i Tjapukai Aborignal Cultural Park. Der er masser af muligheder, og det er helt op til dig, hvordan du vælger at bruge dagene.

Dag 17: Cairns til Adelaide

Fra Cairns flyver du videre til Adelaide, der ligger smukt omgivet af parker og lave bjerge ud mod kysten i Sydaustralien. Du bor centralt i byen, så du let kan gå rundt på egen hånd. Interesserer du dig for aboriginalkultur, er Tandanya National Aboriginal Cultural Institute et besøg værd. Trækker vin mere, er National Wine Centre of Australia et sikkert hit. Her kan du lære om forskellige druesorter og smage på det færdige produkt. En stor del af Australiens berømte vindistrikter ligger i Sydaustralien, så det er det helt rigtige sted at lære om australsk vin. Adelaide er en rigtig hyggelig by og et godt udgangspunkt for dagsture til blandt andet vinområdet Barossa Valley. Så hvis du har lyst til at forlænge rejsen med en dag eller to her, kan det naturligvis sagtens lade sig gøre.

Dag 18: Adelaide til Kangaroo Island

Endnu et af rejsens højdepunkter venter i dag, når du bliver hentet tidligt om morgen og sætter kurs mod Kangaroo Island. Turen går først sydpå gennem Fleurieu-halvøen til Cape Jervis, hvor en 45 minutters sejltur fører dig det sidste stykke til øen. Her står en bus og guide klar, og inden længe kører du gennem de uberørte landskaber mod Rob’s Sheep Shearing, hvor du overværer en vaskeægte fåreklipning. Efter den imponerende demontration fortsættes til Pennington Bay og Seal Bay, hvor søløverne soler sig på stranden. Turen fortsætter til dagens overnatningssted Vivonne Bay Lodge, der ligger omgivet af vild natur nær øens sydkyst. Her er der mulighed for at udforske de omkringliggende landskaber og øde strande til fods, på cykel og i kajak. Sidst på dagen bliver dyrene mere aktive, og du kan være heldig at se blandt andet kænguruer omkring lodgen.

Dag 19: Kangaroo Island til Adelaide

Efter morgenmaden besøger du Hanson Bay, hvor koalabjørne gumler på eukalyptus-blade i trækronerne, og kænguruer hopper gennem de åbne landskaber på jagt efter noget at spise. Næste stop er Flinders Chase National Park, der byder på et særdeles rigt dyreliv samt de fantastiske klipper Remarkable Rocks. Klipperne står ud til havet og er formet af vind og vejr til surrealistiske skulpturer. Der bliver også tid til en fin lille gåtur ved den mindre kendte Stokes Bay, hvor wallabies ofte holder til, inden det er tid at spise aftensmad (for egen regning). Først på aftenen sættes kursen tilbage mod Adelaide, hvor du ankommer omkring kl. 23:30. Eller du kan vælge at flyve tilbage til Adelaide (mod et gebyr) og være tilbage omkring kl. 19:00.

Dag 20: Afrejse fra Australien

Nyd den sidste morgen i Australien, inden turen går mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Dag 21: Ankomst til Danmark

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark.

Vis alle dage

Priseksempel

21 dage fra kr. 31.900

Pris pr. person ved 2 voksne

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Australien - victoria - Melbourne - skyline 7

Melbournes hemmeligheder

Oplev områder af Melbourne, turister sjældent ser, på denne guidede vandretur med frokost.

5 timer fra kr. 550

Australien - Queensland - Great Barrier Reef - koraller

Heldagstur til Michaelmas Cay

Oplev sandøen Michaelmas Cay ved Great Barrier Reef om bord på en luksuskatamaran.

1 dag fra kr. 1.190

Australien - South Australia - Kangaroo Island - Remarkable Rocks (9).jpg

Dagstur til Kangaroo Island

Oplev Kangaroo Islands dramatiske landskaber og rige dyreliv på denne guidede dagstur med fly fra Adelaide.

1 dag fra kr. 3.540

Australien - Northern Territory - uluru - sounds of silence.jpg

Sounds of Silence middag

Oplev en fortryllende BBQ-middag i solnedgangens skær omgivet af Australiens røde ørken.

5 timer fra kr. 1.180

Real Aussie Adventure - Australia - Myella Farm Stay (6).jpeg

3-dages ophold på Myella Farm

Kom helt tæt på naturen og en ægte kvægfarm på dette ophold på den charmerende Myella Farm.

3 dage fra kr. 1.495

NY - AUSTRALIEN - CAIRNS - PRODIVE 2

Dykning ved Great Barrier Reef

3 dage med dykning ved Great Barrier Reef med overnatning på en båd.

3 dage fra kr. 4.100

Australien - victoria - Melbourne - skyline 7

Melbournes hemmeligheder

Oplev områder af Melbourne, turister sjældent ser, på denne guidede vandretur med frokost.

5 timer fra kr. 550

Australien - Queensland - Great Barrier Reef - koraller

Heldagstur til Michaelmas Cay

Oplev sandøen Michaelmas Cay ved Great Barrier Reef om bord på en luksuskatamaran.

1 dag fra kr. 1.190

Australien - South Australia - Kangaroo Island - Remarkable Rocks (9).jpg

Dagstur til Kangaroo Island

Oplev Kangaroo Islands dramatiske landskaber og rige dyreliv på denne guidede dagstur med fly fra Adelaide.

1 dag fra kr. 3.540

Australien - Northern Territory - uluru - sounds of silence.jpg

Sounds of Silence middag

Oplev en fortryllende BBQ-middag i solnedgangens skær omgivet af Australiens røde ørken.

5 timer fra kr. 1.180

Real Aussie Adventure - Australia - Myella Farm Stay (6).jpeg

3-dages ophold på Myella Farm

Kom helt tæt på naturen og en ægte kvægfarm på dette ophold på den charmerende Myella Farm.

3 dage fra kr. 1.495

NY - AUSTRALIEN - CAIRNS - PRODIVE 2

Dykning ved Great Barrier Reef

3 dage med dykning ved Great Barrier Reef med overnatning på en båd.

3 dage fra kr. 4.100

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
NY-Australien-kangaroos_0
Gratis nat

Natur, dyreliv og vin i Australien

  • Enestående natur og dyreliv
  • Besøg charmerende vingårde
  • Friheden i egen bil

15 dage fra kr. 27.000

lady elliot island beach

Tropeøer, regnskov og Great Barrier Reef i Queensland

  • Brisbane til Cairns med bil
  • Lady Elliot Island og Hamilton Island
  • Fraser Island og Cape Tribulation

23 dage fra kr. 35.900

NY - AUSTRALIEN - SYDNEY2
2 gratis indenrigsfly

Det bedste af Australien

  • Sydney og Great Barrier Reef
  • Dyrelivet på Kangaroo Island
  • Den røde ørken ved Uluru

21 dage fra kr. 29.900

20171121-DJI_0740

Luksus i tropiske Queensland

  • Fantastiske lodges
  • Smukke Lizard Island
  • Port Douglas & Daintree 

14 dage fra kr 46.300

Solstice_Sidney_.jpg

Krydstogt i Stillehavet og Sydney

  • Sydneys seværdigheder
  • Smukke Blue Mountains
  • Stillehavet på krydstogt

18 dage fra kr. 25.200

Australien - South Australia - Gawler Ranges - Kangaluna.jpeg
2 gratis indenrigsfly

Det kendte og mindre kendte

  • Oplev smukke Sydney
  • Gawler Ranges i firehjulstrækker
  • Vin, natur og dyreliv ved Perth

22 dage fra kr. 39.900

NY-Australien-kangaroos_0
Gratis nat

Natur, dyreliv og vin i Australien

  • Enestående natur og dyreliv
  • Besøg charmerende vingårde
  • Friheden i egen bil

15 dage fra kr. 27.000

lady elliot island beach

Tropeøer, regnskov og Great Barrier Reef i Queensland

  • Brisbane til Cairns med bil
  • Lady Elliot Island og Hamilton Island
  • Fraser Island og Cape Tribulation

23 dage fra kr. 35.900

NY - AUSTRALIEN - SYDNEY2
2 gratis indenrigsfly

Det bedste af Australien

  • Sydney og Great Barrier Reef
  • Dyrelivet på Kangaroo Island
  • Den røde ørken ved Uluru

21 dage fra kr. 29.900

20171121-DJI_0740

Luksus i tropiske Queensland

  • Fantastiske lodges
  • Smukke Lizard Island
  • Port Douglas & Daintree 

14 dage fra kr 46.300

Solstice_Sidney_.jpg

Krydstogt i Stillehavet og Sydney

  • Sydneys seværdigheder
  • Smukke Blue Mountains
  • Stillehavet på krydstogt

18 dage fra kr. 25.200

Australien - South Australia - Gawler Ranges - Kangaluna.jpeg
2 gratis indenrigsfly

Det kendte og mindre kendte

  • Oplev smukke Sydney
  • Gawler Ranges i firehjulstrækker
  • Vin, natur og dyreliv ved Perth

22 dage fra kr. 39.900

Sådan bliver din unikke drømmerejse til

Hos MyPlanet tager vi os af alt det praktiske i forbindelse med din rejse. Fortæl os om dine ønsker til drømmerejsen, så skræddersyer vi din rejse.
1.png

Du kontakter os

Ring til os på 70125011 , send en forespørgsel, eller aftal et personligt møde.

2.png

Sammen skræddersyer vi din rejse

Tal med en rejsekonsulent om dine ønsker, og få sammensat din personlige rejse.

3.png

Du får et rejseforslag

Du modtager et uforpligtende tilbud på din skræddersyede rejse, som rettes til efter dine ønsker.

4.png

Du bestiller rejsen

Når rejsen er helt, som du drømmer om, bestilles rejsen, og du kan begynde at glæde dig.

Kom til gratis rejseforedrag

Rejseforedrag om Australien

AARHUS,

VIBORG,

MIDDELFART,

KØBENHAVN,

ODENSE,
Flere datoer tilgængelige
Flere datoer tilgængelige
Rejseforedrag om Australien

AARHUS,

VIBORG,

MIDDELFART,

KØBENHAVN,

ODENSE,
Flere datoer tilgængelige
Flere datoer tilgængelige

Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse

Ring til os på 70125011

Telefonen er åben på hverdage kl. 9-17 og i weekenden kl. 10-15.

staff-dk.png