^
  • Rejser til Kangaroo Island

    Kangaroo Island er vild og uberørt - og dybt fascinerende.

Rejser til Kangaroo Island

Kangaroo Island er vild og uberørt - og dybt fascinerende.

Kun få andre steder i det sydlige Australien får du samme fornemmelse af, hvordan Australien må have set ud, da de første opdagelsesrejsende ankom til det ukendte kontinent.

Kangaroo Islands rige dyreliv

Dyrelivet på Kangaroo Island er særdeles rigt. Kig efter kænguruer, koalaer, myrepindsvin, emuer og et væld af andre dyr i Hanson Bay Wildlife Sanctuary samt Flinders Chase National Park. Oplev pelssælerne ved Admiral’s Arch, og kig efter nogle af de 260 fuglearter, der er registreret på øen. Deriblandt pingviner, der går i parade over stranden nær Kingscote ved solnedgang. Hold også øje med havet fra juni til august, hvor hvaler holder til ud for øen.

Vilde landskaber

Trods øens relativt lille størrelse byder Kangaroo Island på en stor variation af landskaber. Fra hvide strande med turkisblåt vand til dramatiske klippekyster og åbne busklandskaber med spredte eukalyptustræer. Sågar en lille ørken med gyldne sandklitter ved navn Little Sahara er at finde på øen. Mest berømt er dog Remarkable Rocks. En samling surrealistiske stenskulpturer på en klippe ud mod havet, der er blevet formet af elementernes rasen gennem millioner af år.

Læs mere om Kangaroo Island i artiklen Tæt på naturen på Kangaroo Island

Kort