^

Storby, paradisø og regnskov

På denne fantastiske rejse har vi kombineret det bedste af østkysten på én rejse. Du oplever Sydney, skønne Hamilton Island i øgruppen Whitsundays samt regnskov og strand i Cairns.

18 dage fra kr.  22.400
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 27.900 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 3.700
Prisen inkluderer: Fly, overnatninger og guidede udflugter

Oplev et af verdens smukkeste steder på denne rejse! Rejsen begynder i Sydney med fire nætter på et centralt beliggende hotel i gåafstand til Sydney Opera House, The Rocks og meget mere. Tag med på en rundvisning i Sydney Opera House, tag med færgen til den smukke Manly Beach, eller nyd en slentretur gennem den gamle bydel The Rocks, som byder på masser af små butikker og gode restauranter. Læg også vejen forbi byens botaniske have og den verdenskendte Bondi Beach.

Fra storbyen går turen videre mod afslapning og flere oplevelser på Hamilton Island i Whitsundays National Park. Whitsundays består af massevis af skønne paradisøer og fantastiske strande. Heriblandt den mest kendte Whitehaven Beach, som du besøger på en dagsudflugt. Nyd den gode mad, de smukke strande, gode vandreture og fantastiske snorkling.

Fra Whitsundays går turen videre nordpå til Cairns. Her afsluttes rejsen i Australien med syv nætter på Blue Lagoon Resort, som ligger ved Trinity Beach. Queensland byder på uanede muligheder. Tag for eksempel på en dagstur til den frodige regnskov eller udforsk Great Barrier Reefs forunderlige verden under havoverfladen. Nogle afslappende dage ved poolen er også en mulighed, inden turen går tilbage til Danmark.

Kom til rejseforedrag om Australien

I løbet af året holder vi foredrag om rejser til Australien. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse Danmark

I dag begynder din rejse til Australien. Typisk med et stop i Asien på vejen.

Dag 2-6: Sydney

Du ankommer til Sydney og kan tage bussen, taxi eller toget til midtbyen, hvor dit hotel ligger. Vi kan også bestiller transfer til dig hjemmefra, hvis du foretrækker det.

Du har de næste fire dage til rådighed i Sydney, og det er bestemt ikke for meget, for Sydney er en helt fantastisk by. Fra hotellet kan du gå til flere af byens store seværdigheder så som Sydney Opera House, Darling Harbour, Harbour Bridge og Circular Quay, som byder på nogle af byens bedste restauranter. Oplev en koncert i Operahuset, tag med færgen til Manly Beach, eller læg vejen forbi Sydney Aquarium.

Lige uden for byen venter endnu flere spændende oplevelser. Vi kan varmt anbefale at køre til Hunter Valley, hvor vinstokkene strækker sig så langt øjet rækker. Og inkluderet i dette rejseforslag er desuden en heldagstur til smukke Blue Mountains, som du udforsker i firehjulstrækker. På turen oplever du både til den kendte klippeformation Three Sisters samt dybe kløfter og smukke vandfald. Undervejs er der også gode muligheder for at opleve for eksempel kænguruer og papegøjer. Turen foregår i en lille gruppe med en dygtig guide, som sørger for at dette bliver en dag du aldrig glemmer.

Dag 6-10: Hamilton Island / Whitsundays

I dag flyver du til smukke Whitsundays, hvor du skal bo på Hamilton Island. Denne del af rejsen byder på sol, strand og masser af oplevelser i og på vandet. Hamilton Island er blot én af Whitsundays 74 øer, som ligger spredt i det turkisblå hav i den sydlige del af Great Barrier Reef. Her finder du hvide sandstrande på stribe, men den mest kendte af dem alle er den syv kilometer lange Whitehaven Beach, som du besøger på en dagsudflugt. I 2013 blev stranden kåret som Australien bedste strand, og du vil forstå hvorfor, når du stikker tæerne i det hvide sand og kan nyde udsigten over det klare blå vand.

Hamilton Island har også fantastiske strande. Catsay Beach er blandt de bedste. På Hamilton Island finder du desuden flere gode restauranter, vandreruter og aktiviteter for hele familien. Hamilton er med andre ord et godt sted for både par, der gerne vil bo luksuriøst, og børnefamilier, der ønsker børnevenlige aktiviteter.

Dag 10-17: Cairns / Trinity Beach

Turen går videre nordpå til Cairns i det tropiske nord. Du indlogeres på Blue Lagoon Resort, som ligger nord for Cairns ved den dejlige Trinity Beach. Cairns er det perfekte udgangspunkt for udflugter til for eksempel regnskoven nord for Cairns, som byder på frodige grønne omgivelser og et rigt dyreliv. Vi kan også varmt anbefale en heldagstur til den lille by Kuranda vest for Cairns. Turen dertil foregår med et veterantog, der snor sig gennem regnskoven, og turen tilbage er med svævebanen, Kuranda Scenic Rail. Eller du kan besøge Tjapukai Aboriginal Cultural Park, hvor du på en underholdende måde får en introduktion til den aborigine kultur.

I dette rejseforslag er der inkluderet en dagstur til Great Barrier Reef, hvor du kan snorkle både fra båden og fra sandøen Michelmas Cay. Ombord på båden er en marinebiolog, som fortæller en masse om revet og livet under havoverfladen undervejs. På og omkring Michelmas Cay kan du også opleve de fantastiske havskildpadder og nyde det rige fulgeliv. Det bliver uden tvivl en spændende dag.

Efter syv skønne dage i den tropiske del af Australien begynder du hjemrejsen fra Cairns.

Dag 18: Ankomst Danmark

Du lander i Danmark igen efter en ferie fyldt med storbyoplevelser, smukke strande og spændende regnskovsoplevelser.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 27.900  Fra kr. 22.400
 Højsæson  Fra kr. 32.300  Fra kr. 26.100

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Australien t/r
  • Indenrigsfly Sydney - Hamilton Island - Cairns
  • Flyskatter
  • 4 nætter i Sydney
  • Dagstur til Blue Mountains i en lille gruppe inkl. guide og frokost
  • 4 nætter på resortet Palm Bungalows Hamilton Island inkl. morgenmadsbuffet
  • Dagstur til Whitehaven Beach med katamaran inkl. frokost samt kaffe/te
  • 7 nætter I Trinity Beach uden for Cairns
  • Dagstur til Great Barrier Reef inkl. frokost, transport og snorkleudstyr

Tilkøb

  • Opgradering til Reef View Hotel på Hamilton Island
  • Opgradering til Beach Club på Hamilton Island (børn ikke tilladt)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Højsæson

Højsæson i Australien er i folkeskolernes sommerferie samt fra december til marts. Australien er dog et stort land, og der er stor forskel på sæsonerne i de forskellige dele af landet. Går rejsen til Sydney, Adelaide, Melbourne og den sydlige del af landet, er den australske sommer fra december til februar en populær periode. Det centrale og nordlige Australien har derimod højsæson fra maj til september.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.