^

Det bedste af Australien

Vores mest populære Australien rejse. Du oplever både Sydney, Kangaroo Island, Ayers Rock og Great Barrier Reef.

18 dage fra kr. 23.900

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn (7-11 år) rejser sammen
Fra kr. 29.400 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 1.000
Prisen inkluderer: Flyrejser, hoteller, udflugter samt en del måltider

Denne rejse giver dig alle de bedste oplevelser i Australien og er blandt vores mest populære rejser. Oplevelserne starter i Australiens største by, Sydney, hvor du har fire dage til at udforske byen. Besøg for eksempel Operahuset, nyd livet på Bondi Beach, eller bestil et bridge climb på Sydney Harbour Bridge, som vil være en oplevelse for livet. Du kan også tage en dagstur til det fantastiske vinområde Hunter Valley eller det storslåede naturområde Blue Mountain, som ligger lige uden for byen.

Turen går videre til Australiens røde outback. Du flyver til Alice Springs, hvor der venter en guidet 3-dages tur til The Olgas, Kings Canyon og Uluru. Du oplever både solnedgangen og solopgangen over Uluru, hvilket er en uforglemmelig oplevelse. Herefter flyver du til Adelaide, som er udgangspunkt for en tur til det berømte vinområde Barossa Valley samt en guidet tur til Kangaroo Island. I to dage kan du nyde naturen og kigge efter kænguruer, wallabies, sæler, koalaer og pingviner. Rejsen tager sin afslutning i Queensland - nærmere betegnet Trinity Beach, som ligger lige nord for Cairns. Ikke langt herfra kan du opleve regnskoven ved Cape Tribulation samt verdens største koralrev Great Barrier Reef, som du får rig mulighed for at opleve på den dagstur.

Kom til rejseforedrag om Australien
I løbet af året holder vi foredrag om rejser til Australien. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du mod Asien, hvor du mellemlander, inden du når Australien.

Dag 2: Asien

Afhængigt af hvilket flyselskab du rejser med, kan du gøre stop et sted i Asien eller Mellemøsten på vejen til Australien. Bliv et par dage i Dubai, hvor du kan stige til vejrs i verdens højeste bygning Burj Khalifa, eller gør stop i Bangkok eller Singapore.

Dag 3: Ankomst til Sydney

I dag ankommer du til Sydney og kan begynde oplevelserne i denne interessante storby. Start for eksempel med en afslappende slentretur forbi Operahuset med udsigt til den ikoniske Sydney Harbour Bridge og byens smukke botaniske have lige om hjørnet.

Australien - New South Wales - Sydney

Dag 4-6: Sydney

Du har de næste tre dage til at opleve fantastiske Sydney. Vi anbefaler, at du tager på en guidet rundtur i byen. Har kan du få et godt overblik over byen og dens mange seværdigheder som The Rocks, Darlin Harbour, Operahuset, Harbour Bridge og Circular Quay. Kombinér eventuelt turen med en sejltur i havnen, som giver et andet perspektiv på byen.

Forude venter også en guidet rundtur i Sydneys ikoniske operahus. Du ser bygningen indefra, mens du hører om bygningens fantastiske historie samt et væld af sjove anekdoter. Vi kan sågar arrangere en tur backstage, hvor du får mulighed for at betræde de lokaler, som alverdens berømtheder har opholdt sig i. Læs mere om turen her!

Gør også som de lokale og tag en tur til en af byens strande. Det kunne være Bondi Beach eller Manly Beach, som indbyder til en dukkert og eventuelt en surf-lektion efterfulgt af et godt måltid mad på en af de mange restauranter langs med stranden. Ikke langt fra byen kan du opleve naturområdet Blue Mountains og vinområdet Hunter Valley, som begge kan besøges på en dagstur.

Dag 7: Sydney - Alice Springs

Du tager afsked med Sydney og flyver mod Alice Springs midt i den røde ørken. Det er den eneste by i miles omkreds, og den isolerede beliggenhed er en attraktion i sig selv. Du kan dog også leje en cykel og besøge Royal Flying Doctor eller School of the Air, som vidner om det isolerede liv i ørkenen. I Alice Springs Desert Park kan du opleve det fascinerende dyre- og planteliv i ørkenen.

Australien - Northern Territory - Kata Tjuta - The Olgas

Dag 8-10: Guidet tur til Ayers Rock, The Olgas og Kings Canyon

I dag forlader du Alice Springs for at tage på en guidet 3 dages tur til nogle af de mest kendte steder i den røde ørken. Du oplever solopgang ved Ayers Rock og vandrer mellem The Olgas i Valley of the Wind samt udforsker den spektakulære Kings Canyon. Det er en campingtur, men du sover i bekvemme, permanente telte, som har gulv og senge. Bad og toilet deles med de andre gæster. Det er en helt speciel oplevelse at campere i outbacken, da du kommer helt tæt på naturen. Aftenerne tilbringes ved bålet, mens himlen bliver mørk og en fantastisk stjernehimmel kommer til syne over dig. På denne tur vil det også være muligt at bestille en tur til Fields of Light den første dag. På dag tre er du tilbage i Alice Springs igen sent på eftermiddagen eller tidligt om aftenen. Læs mere om turen her!

For dig som søger en guidet tur med lidt mere komfort, så anbefaler vi, at du opgraderer til en tur, hvor du bor på hotel. Læs mere om turen her!

Dag 11: Alice Springs – Adelaide

I dag er der afgang med fly fra Alice Springs til nye oplevelser i Adelaide, som er hovedstaden i delstaten South Australia.

Snorlige gader skærer sig igennem den grønne by, som du let kan udforske til fods. Interesserer du dig for aboriginalkultur, kan vi anbefale et besøg i Tandanya National Aboriginal Cultural Institute i Adelaide. En helt anden mulighed er et besøg på National Wine Centre of Australia. Her kan du lære om forskellige druesorter og smage på det færdige produkt. Over halvdelen af den australske vinproduktion kommer fra South Australia, så det er det helt rette sted at lære mere om australsk vin.

Dag 12: Adelaide

I dag har du en hel dag til at nyde Adelaides mange tilbud. Besøg for eksempel den botaniske have og det livlige Central Market, hvor du kan finde alt lige fra frugt og nødder til kød og andre specialiteter. Nær byen venter de berømte vinområder Barossa Valley og McLaren Vale, som du kan besøge på en dagstur. Du kan også svømme med delfiner ved Glenelg eller besøge den tyske landsby Hahndorf.

Dag 13: Adelaide - Kangaroo Island

I dag er det blevet tid til et af rejsens absolutte højdepunkter: en 2-dags guidet tur til Kangaroo Island. Du bliver hentet på dit hotel i Adelaide allerede ved seks-tiden om morgenen og er fremme på Kangaroo Island hen på formiddagen. Første stop er Cliffords Honey Farm, hvor der blandt andet er mulighed for at smage deres hjemmelavede honning-is. Frokosten nyder du på Vivonne Bay Bistro, hvor du kan glæde dig til en lækker to-retters menu. Om eftermiddagen besøger du Seal Bay, hvor du kommer på en guidet gåtur på stranden med mulighed for at se vilde australske søløver. Inden dagen tager sin afslutning, besøger du en spændende interaktiv udstilling om Australiens fugle og besøger Kingscote, hvor pelikanerne bliver fodret. Du bor på skønne Kangaroo Island Lodge, som ligger smukt midt i naturen og med udsigt over bugten. Aftenen tilbringer du på egen hånd, så tag en dukkert i poolen, benyt saunaen eller tag en slag tennis, og nyd en god middag i lodgens gode restaurant. Læs mere om turen her!

Dag 14: Kangaroo Island - Adelaide

Efter morgenmaden går turen til Hanson Bay, hvor du har mulighed for at se koalaer i eukalyptushaven og kænguruer, der græsser på de åbne enge. Resten af formiddagen tilbringer du i Flinders Chase National Park, hvor du blandt andet kan opleve de spektakulære klippeformationer Remarkable Rocks og en meget smuk kyststrækning. Efter frokost går turen videre til Stokes Bay, hvor der bliver tid til en gåtur. Udsigten er spektakulær, men husk også at holde udkig efter de små kære wallabies. Efter nogle oplevelsesrige dage er det blevet tid til at forlade Kangaroo Island og vende tilbage til Adelaide, hvor du ankommer sent om aftenen. Du rejser med bus og færge, men der er også mulighed for at flyve (ikke inkluderet), hvis du foretrækker det. 

Dag 15: Adelaide - Cairns/Trinity Beach

Du forlader i dag det sydlige Australien og flyver til det frodige Cairns og Trinity Beach på den australske østkyst. Her bliver der rig mulighed for afslapning på et dejligt resort med pool samt oplevelser i den summende kystby.

Dag 16-19: Trinity Beach

Du kan se frem til at tilbringe fire hele dage i Trinity Beach. Nyd nogle afslappende dage ved stranden og snup en forfriskende dukkert i det indbydende, klare vand. Vi har inkluderet en heldagstur til Great Barrier Reef, som tager dig til to forskellige rev og koraløen Upolu Cay. Du får mulighed for at snorkle og se koralerne fra en båd med glasbund. Du får frokost på turen og med ombord er marine-eksperter, som deler ud af deres store viden om revet og dyrelivet. Læs mere om turen her!

VI anbefaler naturligvis også, at du besøger Daintree regnskoven, mens du er i Trinity Beach. Det er verdens ældste og en af Australiens store seværdigheder.

Dag 20: Afrejse fra Cairns

Det er blevet tid til at sige farvel til både Cairns og Australien for denne gang og flyve hjem igen. Du kan naturligvis forlænge din rejse i Australien eller bestille et stop i en af Asiens livlige storbyer på vejen hjem, hvis du har lyst til det.

Dag 18: Ankomst Danmark

Du ankommer til Danmark fyldt med oplevelser og skønne minder fra Down Under.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 29.400  Fra kr. 23.900
 Højsæson  Fra kr. 31.200  Fra kr. 24.900

Prisen inkluderer

  • Flyrejse til Sydney i Australien
  • 4 nætter på hotel i Sydney
  • Cykeltur med guide rundt i Sydney. Læs mere her!
  • Indenrigsflyvning fra Sydney til Alice Springs
  • 1 nat på hotel i Alice Springs
  • 3 dages guidet tur i Red Centre inkl. 2 overnatninger i permanent telt samt 2 x morgenmad, 3 x frokost, 2 x aftensmad, guidede ture og transport fra og til hotel i Alice Springs. Læs mere her!
  • 1 nat på hotel i Alice Springs
  • Indenrigsflyvning fra Alice Springs til Adelaide
  • 2 nætter på hotel i Adelaide
  • 2 dages tur til Kangaroo Island inkl. 1 overnatning på Kangaroo Island Lodge i Superior Bayview værelse, 1 x morgenmad, 2 x frokost, guidede ture, færgeoverfart til og fra Kangaroo Island samt transport til og fra dit hotel i Adelaide. Læs mere her!
  • 1 nat på hotel i Adelaide.
  • Indenrigsflyvning fra Adelaide til Cairns
  • 5 nætter på resort i Trinity Beach
  • Heldagstur til Great Barrier Reef inkl. tropisk frokostbuffet og tid til at snorkle samt snorkleudstyr. Læs mere her!
  • Flyrejse fra Cairns til Danmark

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Højsæson

Højsæson i Australien er i folkeskolernes sommerferie samt fra december til marts. Australien er dog et stort land, og der er stor forskel på sæsonerne i de forskellige dele af landet. Går rejsen til Sydney, Adelaide, Melbourne og den sydlige del af landet, er den australske sommer fra december til februar en populær periode. Det centrale og nordlige Australien har derimod højsæson fra maj til september. 

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.

Flere oplevelser

Flere oplevelser