^
  • Australien - Queensland
    Aktiv familieferie i Queensland

    22 dage fra kr. 20.800

  • Australien - Queensland - Great Barrier Reef
    Aktiv familieferie i Queensland

    22 dage fra kr. 20.800

  • Australien - Queensland - Great Barrier Reef
    Aktiv familieferie i Queensland

    22 dage fra kr. 20.800

  • Australien - Queensland - Great Barrier Reef -Frankland Island
    Aktiv familieferie i Queensland

    22 dage fra kr. 20.800

  • Australien - Queensland - Lamington National Park
    Aktiv familieferie i Queensland

    22 dage fra kr. 20.800

Aktiv familieferie i Queensland

Denne rejse langs østkysten fra Cairns til Brisbane i den australske stat Queensland byder på alt fra surfing og riverrafting til tropiske strande og snorkling ved Great Barrier Reef. Det er den perfekte rejse for hele familien.

22 dage fra kr. 20.800

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 teenagere rejser sammen
Fra kr. 24.700 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 4.600
Prisen inkluderer: Fly, camperleje og flere aktiviteter

Få steder i verden er så velegnet til en aktiv ferie for hele familien som Queensland i Australien. Både voksne, teenagere og børn vil nyde de fantastiske omgivelser, og der er aktiviteter for enhver smag og alle aldre i regnskoven, ved stranden og på Great Barrier Reef.

Tropiske Cairns
Rejsen begynder i tropiske Cairns, som er det perfekte udgangspunkt for udforskning af Great Barrier Reef. Du får også mulighed for at prøver kræfter med River Rafting i Tully Gorge National Park, som ligger nogle timers kørsel syd for Cairns.

I autocamper langs Australiens østkyst
I Cairns afhenter du din autocamper og kører sydpå langs Australiens smukke østkyst. I autocamperen har du friheden til selv at bestemme ruten og tempoet, så det bliver en rejse på dine præmisser.

Ruten, som vi foreslår her, tager dig hele vejen fra Cairns til Brisbane, og undervejs venter masser af oplevelser. Blandt andet en tur i vandflyver over revet, muligheden for at snorkle blandt korallerne og ikke mindst surfundervisning i Surfers Paradise, som med garanti vil være et hit blandt familiens teenagere. Du kan også kigge efter krokodiller i regnskoven ved Daintree, sejle ud blandt smukke tropeøer i Whitsunday-øgruppen og udforske verdens største sandø, Fraser Island.

Kom til rejseforedrag om Australien
I løbet af året holder vi foredrag om rejser til Australien. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark. I flyver via Østen, hvor det også er muligt at gøre ophold nogle dage, inden rejsen går videre til Australien.

Dag 2: Mellemlanding i Østen

Der er mellemlanding i Østen og mulighed for at strække benene inden flyveturen videre mod Australien.

Dag 3: Ankomst til Cairns

Cairns er hovedbyen i det nordlige tropiske Queensland og her er nok at tage sig til - for alle i familien. Dagen i dag er fri, så I kan finde jer til rette i det australske. Find f.eks. badetøjet frem og besøg den kunstigt anlagte lagune, der ligger midt i Cairns - et skønt sted at helbrede jetlagget!

Dag 4: River rafting

Dagens adrenalin-kick får I på denne raftingtur på Tully River, der ligger i Tully Gorge National Park, et par timers kørsel syd for Cairns. Her venter fem timers udfordringer på den brusende flod sammen med erfarne guider. Turen inkluderer BBQ-frokost og transport fra/til hotellet i Cairns. En dag med fuld fart på!

Australien - Queensland - Great Barrier Reef - Heron Island

Dag 5: Great Barrier Reef

Dagen tilbringes på Great Barrier Reef. Vi foreslår en tur lidt ud over det sædvanlige, hvor I besøger ikke mindre end tre forskellige steder på revet. Katamaranen, I skal sejle med, er blandt de hurtigste, der sejler fra Cairns til Great Barrier Reef og det betyder, I får hele fem timer på revet - og alligevel når tilbage til Cairns, inden det bliver mørkt. Fokus er på snorkling, så I vil få mest ud af turen, hvis I ikke har noget imod at blive våde. Og vandet er dejlig varmt! Har nogen af jer mod på mere aktion, er der et prøvedyk inkluderet i prisen.

Dag 6: Dagstur til regnskoven

Nationalparken nord for Cairns hører til et af Australiens mest uberørte regnskovsområder. På dagens guidede heldagstur kommer du bl.a. på en sejltur på Daintree River, kommer på regnskovsvandring og ser den vidunderlige Cape Tribulation Beach.

Australien - Queensland - Cairn

Dag 7-8: Cairns - Airlie Beach

I dag henter I camperen i Cairns. De næste dage er I på egen hånd og kan gøre, hvad I vil. Alt udstyr og forsikringer er inkluderet i prisen - det eneste I skal tænke på, er at få køleskabet fyldt op. I har to dage til at komme til Airlie Beach, hvor den næste spændende tur venter. Det er tid nok til, at I kan lave afstikkere undervejs.

Dag 9: Whitsundays

I dag har vi reserveret en tur, som I bare MÅ prøve: en tur med vandflyver til den mest kendte strand i Australien; Whitehaven Beach i øgruppen Whitsundays. Øgruppen består af 74 øer, hvoraf hovedparten af øerne er ubeboede og fredede. På denne to-timers tur flyver I først en sightseeingtur over øgruppen og får et fantastisk kig over koralrevet. Her fra luften får I faktisk det bedste indtryk af, hvor imponerende korallerne er. I lander blødt på vandet ved Whitehaven Beach og har her 1½ time til rådighed til at bade, slentre en tur langs stranden eller nyde de medbragte forfriskninger, inden turen igen går retur til Airlie Beach. Vel tilbage på landjorden, har I nu en uge på egen hånd til at finde til Burleigh, syd for Brisbane.

Vidste du...
at der er ca. 1200 km fra Airlie Beach til Burleigh. På 7 dage har du altså masser af tid til at lave stops undervejs.

Dag 10–16: Airlie Beach – Surfers Paradise

Undervejs sydpå passerer I Hervey Bay, hvilken er adgangsbyen til verdens største sandø, Fraser Island. Øen er 123 km lang og 15 km bred og har ingen egentlige veje, kun hjulspor gennem sandet. Vil man besøge øen på egen hånd, kræver det derfor, at man kører i en firehjulstrækker. Vi vil anbefale jer at tage på en heldagstur til Fraser Island.

Dag 17: Surf-undervisning i Surfers Paradise

Velankommet til Surfers Paradise venter en rigtig "Aussie-lektion": to timers surfundervisning. Man kan kun lære at surfe ved at øve sig, så efter en kort instruktion er det med at komme i vandet - og øve sig i at komme op at stå! Under hele træningen er jeres træner i vandet sammen med jer, så det både er sikkert, lærerigt - og sjovt!

Lige syd for Surfers Paradise ligger Currumbin Wildlife Sanctuary, hvor I både kan fordre kænguruer og klappe koalaer - en sjov oplevelse for hele familien.

Dag 18-20: Sufers Paradise – Brisbane

De næste dage er til rådighed til at udforske kysten syd for Brisbane - måske skal de nyfundne surfevner afprøves? Det er også i dette område, I finder de kendte temaparker som f.eks. Dreamworld, Movie World, Wet'n Wild og Sea World.

Vil I hellere lidt mere ud i naturen, kan I også lægge vejen forbi Lamington National Park, der ligger på grænsen til delstaten New South Wales. Her findes subtropisk regnskov med hundredvis af vandfald, gigantiske træer og et væld af vandrestier. Der findes mere end 200 fuglearter i området.

Camperen afleveres i Brisbane, hvor I har en enkelt overnatning inden hjemrejsen.

Dag 21: Afrejse fra Brisbane

Der er afrejse fra Brisbane mod Danmark.

Dag 22: Ankomst til Danmark

Der er ankomst til Danmark med kufferten fuld af oplevelser og minder Down Under.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 teenagere
 Lavsæson  Fra kr. 24.700  Fra kr. 20.800
Mellemsæson  Fra kr. 27.700  Fra kr. 22.900
 Højsæson  Fra kr. 31.700  Fra kr. 25.400

Prisen inkluderer

  • Flyrejse, Danmark - Australien t/r
  • Flyskatter
  • 5 overnatninger på gode turistklassehoteller i Australien
  • Heldagstur til Great Barrier Reef inkl. intro-dyk, tropisk buffet, te/kaffe, op til 5 timer på revet, leje af snorkeludstyr og transfer
  • Heldags raftingtur på Tully River ved Cairns inkl. BBQ frokost, leje af udstyr og transfer
  • Heldagstur til Daintree inkl. frokost, te/kaffe, sejltur på Daintree River, Dream Time walk ved Mossman Gorge, transfer samt tid i Port Douglas
  • 15 dages leje af Maui camper fra Cairns - Brisbane inkl. alle forsikringer, fri kilometer, personligt udstyr, udstyr til camper. Like a Local tablet med GPS og rejseinformation m.m., lokale skatter og afgifter, 24 timers Roadservice Helpline samt 10% rabat på BIG4 Parks campingpladser med strøm
  • Maui Inclusive Pack: Selvrisikoeliminering, ekstra førere, 1GB WiFi på tablet, picnic bord og stole, barnesæde (på forespørgsel)
  • Tur med vandflyver til Whitehaven Beach i Whitsundays med tid på stranden, lettere forfriskninger og snacks
  • 2 timers surfinstruktion i Surfers Paradise inkl. alt udstyr i en lille gruppe på max 6 personer
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Dansk indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
Højsæson

Højsæson i Australien er i folkeskolernes sommerferie samt fra december til marts. Australien er dog et stort land, og der er stor forskel på sæsonerne i de forskellige dele af landet. Går rejsen til Sydney, Adelaide, Melbourne og den sydlige del af landet, er den australske sommer fra december til februar en populær periode. Det centrale og nordlige Australien har derimod højsæson fra maj til september. 

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.