^
  • Rejser til Fraser Island

    Vi sammensætter din rejse til Fraser Island i Australien helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Fraser Island

Fraser Island er verdens største sandø, og på øens østkyst strækker sandstranden sig kilometer efter kilometer langs havet.

Sejlturen fra Harvey Bay til Fraser Island er ikke lang. Men det føles alligevel som at ankomme til en helt anden verden. Stranden her er så lang og bred, at fly kan lande på den. Men det til trods er øens indre dækket af frodig vegetation med store bregner og tæt skov, der er hjem for en forbavsende stor bestand af dingoer samt andre dyr og fugle.

Kør ad 75 Mile Beach, hvor rustne skibsvrag såsom Maheno fortæller historien om de søfolk, der mødte deres skæbne her. Gør stop ved Coloured Sands og klippefremspringet Indian Head, hvorfra man kan være heldig at se delfiner, skildpadder og sågar hajer i havet under en. Væk fra kysten ligger smukke ferskvandssøer som perler på en snor, og indbyder til en dukkert i det klare, rene vand. Lake McKenzie er den mest berømte. Men Lake Birrabeen og Lake Wabby er også et besøg værd. 

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til Fraser Island i Australien kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.