^
  • Tali Wiru - middag under stjerner

    Skal det være mere intimt end Sounds of Silence – middagen, vil vi anbefale Tali Wiru – også ved Ayers Rock.

Tali Wiru - middag under stjerner

Drømmer du om en endnu mere intim oplevelse end Sounds of Silence, vil vi anbefale Tali Wiru. Her er der kun plads til 20 gæster, og du sidder ved dit eget bord. Desuden bliver maden serveret ved bordet fremfor som en buffet. 

Tali Wiru betyder "smuk sandklit" på det lokale anangu-sprog, og det er netop på en sandklit med udsigt til Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas), at du nyder et glas champagne, mens solen går ned og bader ørkenen i sit flammende røde skær. Når mørket falder på serveres en fire-retters menu bestående af de lækreste australske specialiteter og nøje udvalgt australsk vin. Det er fantastisk at sidde under den lysende stjernehimmel i stearinlysets skær med udsigt til Sydkorset. Omkring dig høres kun mørkets stilhed og måske et dyrs pulsen i krattet. Kaffen nydes sammen med en lokal historiefortæller, mens lyden af sagte didgeridoo i baggrunden fuldender stemningen.

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Pris pr. person

4 timer fra kr. 1.970

Prisen inkluderer

  • Kanapeer i solnedgangen
  • 4-retters middag med gode, australske vine
  • Fransk champagne & australsk mousserende vin
  • Kaffe, te og dessertvin
  • Transport fra/til hotel ved Ayers Rock