^
  • Svøm med hvalhajer ved Exmouth

    Svøm med hvalhajer, og kom helt tæt på verdens største fisk ved Ningaloo Reef i det vestlige Australien.

Svøm med hvalhajer ved Exmouth

Ved Ningaloo Reef ud for Exmouth i det vestlige Australien er det hvert år fra april til september muligt at svømme med hvalhajer. Hvalhajen er verdens største fisk, og det er en ubeskrivelig følelse at svømme rundt i vandet sammen med disse kæmpestore fisk, der kan blive lige så store som en bybus. Heldigvis er de fuldstændig ufarlige, og ofte lader de snorklere komme helt tæt på. Der er rigtig gode chancer for at finde hvalhajerne. Kaptajnen har nemlig radiokontakt med et fly over koralrevet, der holder øje med hvalhajerne og dirigerer båden det rigtige sted hen. Flyet er selskabets eget. Så det er altså kun dig og de øvrige passagerer på båden, som får information om de hvalhajer, flyet spotter.

Mødet med hvalhajerne er uden tvivl turens højdepunkt. Men der bliver også mulighed for at snorkle ved en af Australiens bedst bevarede hemmeligheder, Ningaloo Reef. Revet her har lige så mange fisk og koraller som på det berømte Great Barrier Reef. Her er blot langt færre turister! Hold også øje med delfiner, havskildpadder, rokker og søkøer, der ofte ses på vej til og fra land. Frokost om bord og al snorklingsudstyr er inkluderet. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Pris pr. person

Dagstur fra kr. 2.840

Prisen inkluderer

  • Guidet heldagstur
  • Fuldt program som beskrevet
  • Leje af snorkeludstyr
  • Frokost
  • Kaffe
  • Transfer fra/til Exmouth