^
  • Australien - Northern Territory - Kakadu National Park
    Kakadu og Litchfield med guide

    Tre-dages guidet tur til Kakadu og Litchfield. Du bor i telt og kommer helt tæt på naturen og dyrelivet.

  • Kakadu og Litchfield med guide

    Tre-dages guidet tur til Kakadu og Litchfield. Du bor i telt og kommer helt tæt på naturen og dyrelivet.

  • Kakadu og Litchfield med guide

    Tre-dages guidet tur til Kakadu og Litchfield. Du bor i telt og kommer helt tæt på naturen og dyrelivet.

Kakadu og Litchfield med guide

3 dage fra kr. 4.290 

Svøm i fantastiske vandfald, se klippemalerier fra tidernes morgen og oplev det rige dyreliv i nationalparkerne Kakadu og Litchfield på denne guidede tredages-tur fra Darwin. Du rejser i en mindre international gruppe i en firehjulstrækker og overnatter i teltlejre med permanente telte, brusebad og toiletforhold undervejs. Alle måltider er inkluderede, men du skal være opmærksom på, at denne tur kræver lidt eventyrånd. Ligeledes forventes det, at alle hjælper til med at lave mad, vaske op osv. Så går det hurtigere, og du får mere tid til at nyde den vilde australske natur. Du kan vælge at opgradere til et værelse på lejerens lodg, hvis det passer dig bedre. 

Særligt om turen

Denne tur tager dig lagt ud i den australske Outback. Derfor er en grundlæggende fysisk form vigtig for, at du får mest muligt ud af oplevelsen. Som udgangspunkt bør du kunne gå mindst 6 km ubesværet over stenet og ujævnt terræn. Du bør også kunne gå op og ned ad stejle skråninger uden hjælp. Er dette ikke tilfældet, bedes du meddele det på bookingtidspunktet. Er du i tvivl, om dette er den perfekte rejse for dig, er du altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter for at høre nærmere. 

Adgang til Wangi Falls i Litchfield samt Twin Falls og Jim Jim Falls i Kakadu er ikke altid muligt fra december til juni. Er dette tilfældet, vil disse steder blive erstattet af andre spændende oplevelser.

Sejlturen til Twin Falls koster 12,5 australske dollars, hvilket betales direkte til bådsmanden. Nationalparksafgiften til Kakadu betales også direkte. Denne er pt. 40 australske dollars. Så sørg for at have kontanter med.

Bagage er begrænset til 15 kg pr. person i en blød taske eller rygsæk. Overskydende bagage kan efterlades på hotellet i Darwin.

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Program

Dag 1: Darwin til Kakadu

Fra Darwin sættes kursen mod Litchfield National Park, der er berømt for sit rige dyreliv og sine smukke vandfald. Ikke mindst Florence Falls og Wangi Falls, der begge indbyder til en forfriskende dukkert omgivet af vild natur. Du oplever også Litchfields fascinerende termitboer, hvoraf nogle er gigantiske, mens andre er rettet ind efter verdenshjørnerne.

Fra Litchfield går turen ad små bagveje mod Kakadu National Park. Der er gode chancer for at se dyr og fugle undervejs, så hold øje med papegøjer, kænguruer og måske en endda en dingo på udkig efter det næste måltid. Flere steder kan det være nødvendigt at krydse små vandløb for at nå frem til aftenens lejrplads. Aftensmaden er hurtigt lavet, og inden længe kan du sætte dig til rette omkring bålet under en funklende, klar stjernehimmel.

Dag 2: Kakadu National Park

Næste morgen vågner du midt i et af verdens største vildnisser. Kakadu er næsten halv så stor som Danmark, og området er indskrevet på UNESCO's liste over verdensarv for både sin kultur og natur. Dagens første eventyr er en sejltur med aboriginal guide på Yellow Water Lagoon, der er berømt for sit rige fugleliv og de store saltvandskrokodiller, der lurer i vandskorpen. 

Tilbage på landjorden fortsættes mod Nourlangie Rock, hvor lokale aboriginals har malet deres liv og mytologi på klipperne gennem mere end 20.000 år. Du lærer meget mere om disse folk på besøgscenteret Bowali, inden turen fortsætter mod Ubirr Rock, der skjuler nogle af Kakadus mest berømte klippemalerier. Fra Ubirr fører en sti op til et udsigtspunkt, hvor du belønnes med en storslået solnedgang over Kakadus åbne flodsletter.

Dag 3: Kakadu til Darwin

Firehjulstrækket sættes for alvor på prøve i dag, når du kører ad sandede hjulspor mod afsidesliggende Twin Falls. Det sidste stykke foregår med båd og siden til fods ad en sti flankeret af store, gyldne klipper. Vandfaldet falder i to stråler ned i en lille lagune, der indrammes på smukkeste vis af høje klippevægge og en lille sandstrand. Om muligt endnu mere spektakulært er Jim Jim Falls, som det også kræver en mindre ekspedition at nå frem til. Vandfaldet er særlig dramatisk lige efter regntiden (der slutter i juni), når vandet vælter ud over klippekanten og falder mere end 150 meter ned i en bred slugt. Her kan du vaske rejsestøvet af, inden turen går tilbage mod Darwin.

OBS. Adgang til Wangi Falls i Litchfield samt Twin Falls og Jim Jim Falls i Kakadu er ikke altid muligt fra december til juni. Er dette tilfældet, vil disse steder blive erstattet af andre spændende oplevelser.

Pris pr. person

3 dage fra kr. 4.290 

Tillæg for dobbeltværelse på lodgen fra kr. 1.600

 

Prisen inkluderer

  • Dygtig engelsktalende guide
  • Helpension fra frokost på dag 1 til frokost på dag 3
  • 2 overnatninger i permanente teltlejre med brusebade og toiletforhold eller dobbeltværelse på lodgen
  • Stort sightseeingprogram som beskrevet
  • Kørsel i en specialbygget firehjulstrukken bus med plads til maksimalt 17 passagerer
  • Lån af sovepose, pude og håndklæde

 

Tilbud på denne tur

Kombiner denne tur til Kakadu og Litchfield med 3-dagesturen Guidet eventyr ved Ayers Rock og spar 500 kr. pr. person.