^
  • I luftballon over Yarra Valley

    Oplev Victorias skønne landskaber på en enestående flyvetur i luftballon over vinområdet Yarra Valley.

I luftballon over Yarra Valley

Forestil dig, at du svæver lydløst i en luftballon, mens solens første stråler bader Victorias mest spektakulære vinregion, Yarra Valley, i sit gyldne skær. Langt under dig kan du se søer, bakker og lange lige rækker af vinmarker glide forbi. Mod nord kan du skimte bjergene i horisonten, mens det bløde lys får skyskraberne i Melbournes centrum mod syd til at glimte i den klare morgenluft. 

Heroppe i luften føler du dig uendelig langt fra hektiske Melbourne, som langsomt er ved at vågne til endnu en dag. Det eneste, du kan høre, er gasbrænderen som indimellem bryder stilheden. Ellers høres kun vinden. En mere fredfyldt oplevelse skal du lede længe efter. 

Efter cirka en times flyvning får du igen fast grund under fødderne. Oplevelsen fuldendes med en skøn morgenmad, hvor du naturligvis skåler i et glas champagne, inden turen går tilbage til dit hotel i Melbourne. En bedre start på dagen fås næppe.

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

70 12 50 11

Pris pr. person

5 timer fra kr. 2.590

Prisen inkluderer

  • 1 times ballonflyvning over Yarra Valley
  • Morgenmad inkl. mousserende vin
  • Transport fra/til hotel i Melbourne