^
  • Australien - victoria - Grampians national park
    Guidet vandretur ved De 12 Apostle

    Gå langs de smukke klippeformationer, flyv i helikopter, og nyd aftenerne i en komfortabel hytte.

Guidet vandretur ved De 12 Apostle

4 dage fra kr. 10.890

Hvis du virkelig vil opleve Australiens vidunderlige kyststrækninger er dette det bedste sted at starte. Tag med på en fantastisk vandretur langs The Great Ocean Road, som ender ved de massive kalkstensklipper, De 12 Apostle. Overnat i en charmerende hytte, og nyd en lækker middag inden de næste dages strækning fører dig videre af den naturskønne rute.

På denne tur kan man med sikkerhed sige, at det ikke blot er målet men også rejsen dertil, som er fantastisk. Din erfarne guide vil føre dig igennem tæt skov, åbne vidder og til den fineste sandstrand. Der vil desuden være rig mulighed for at opleve noget af Australiens spændende dyreliv, og oplevelserne fuldendes med en fantastiske flyvetur i helikopter over De 12 Apostle.

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Program

Dag 1: Afrejse fra Melbourne

Turen starter i Melbourne, hvor du møder dine medrejsende, før du vil blive kørt til din vandrehytte i Johanna. Her kan du nyde en kop te, mens guiden briefer dig om turens videre forløb. Når alle er klar, bliver du kørt ud til vandreruten, og din eftermiddag begynder omringet af eukalyptustræer og med fantastiske udsigter. Herefter går turen videre gennem en ganske speciel skov inden du ender med fødderne i det blødeste sand på Johanna Beach. Så nyd omgivelserne, smid skoene og mærk sandet imellem tæerne blot få meter fra havet. Vend dog ikke ryggen til de uforudsigelige bølger! To kilometer nede af stranden krydser du Johanna River og går videre til stranden slutter. Herfra er det videre forløb op til dig. Du kan vælge at gå de sidste tre kilometer til vandrehytten, eller få din guide til at arrangere kørsel dertil. 

Dag 2: Vandring langs Great Ocean Road

Dette er den mest udfordrende dag på ruten, hvor du kommer til den mest isolerede og smukke del af Great Ocean Road. Tag den snoende vej igennem skoven fra Milanesia Gate til Milanesia Beach, hvor en rolig tur gennem sandet efterfølges af en mere krævende rute videre, som sætter standarden for resten af dagens tur. Ruten er gennemskåret af kløfter og efter en gradvis stigning får du fantastiske udsigter tilbage over Milanesia Beach. Rå bregner og rester af eukalyptustræer sætter scenen for denne del af ruten. Stien fortsætter ud af skoven og ind i Ryans Den lejren. Her bliver du belønnet med fantastiske udsigter over kysten til både Cape Volney og Cape Otway. Du fortsætter af en kuperet rute langs kysten, inden du skærer ind over højderyggen bag Cape Volney, som igen leverer fantastiske udsigter. Denne gang mod vest.

Dag 3: Vandring langs Great Ocean Road

Dagen starter med en kort køretur til Gables Lookout, som er en af Australiens fastlands højeste udkigsposter. Alt afhængigt af tidevandet går du ned på Wreck Beach og fortsætter forbi Devil’s Kitchen til et fantastisk frokoststed, hvorfra du kan skimte apostlene i horisonten. På dage med meget blæst og den rette vindretning er havet her på Australiens sydkyst et meget smukt og dramatisk syn. Omgivelserne skifter karakter, og kalksten afløser sandsten. Denne eftermiddag byder på en afslappende vandretur, som afsluttes ved Gellibrand River ved Princetown. Her har du mulighed for en forfriskende dukkert, hvis vejret tillader det. Din chauffør vil møde dig ved floden og køre dig tilbage til vandrehytten til en velfortjent middag og en afslappende sidste aften.

Dag 4: Helikoptertur over De 12 Apostle

Nyd din sidste morgen i hytten. Efter en lækker morgenmad skal der pakkes sammen, inden turen igen går mod Princetown. Apostlene dukker langsomt op forude, og du kan nyde synet fra en udkigspost langs ruten. Du har klaret det, og nu får du den ultimative belønning. Læn dig tilbage og nyd synet af De 12 Apostle på en vidunderlig helikoptertur, som giver dig en ubeskrivelig udsigt over den smukke kyst. Tag videre mod den nærliggende by Port Campbell hvor du spiser frokost, inden du tager tilbage til Melbourne.

Pris pr. person

4 dage fra kr. 10.890

Prisen inkluderer

  • 4 dages guidet vandretur med overnatning på eco lodges
  • Alle måltider, kaffe/te og ikke-alkoholiske drikke
  • 10 minutters helikoptertur ved de 12 Apostle
  • Nationalpark gebyr